Konkurskarantænesag vedrørende groft uforsvarlig forretningsførelse og manglende bogføring

Sagen omhandler et erstatningskrav rejst af konkursboet efter S ApS mod selskabets tidligere direktør og hovedanpartshaver, X. Konkursboet (repræsenteret ved advokat Nete Weber) gjorde gældende, at X havde handlet ansvarspådragende ved at fortsætte driften af Selskabet på et tidspunkt, hvor det var insolvent, og der ikke var realistisk udsigt til en rekonstruktion.

Konkursboets Anbringender

Konkursboet argumenterede for, at X havde overtrådt reglerne om forsvarlig ledelse jf. Selskabsloven § 116, stk. 1. Boet påstod, at selskabet burde have indstillet driften senest pr. 1. januar 2022, da regnskaberne tydeligt viste et betydeligt negativt eget kapital.

Ved at fortsætte driften fra januar 2022 til konkursbegæringen i juni 2022 blev selskabets gæld øget med 1.500.000 kr., hvilket udgør et tab for kreditorerne, som X hæftede for. Konkursboet påpegede desuden, at X ikke havde opfyldt forpligtelsen i Selskabsloven § 361, stk. 1 om at afholde generalforsamling og træffe foranstaltninger, da egenkapitalen var faldet til under halvdelen af selskabskapitalen.

Sagsøgtes Anbringender

X (repræsenteret ved advokat Ole Larsen) påstod frifindelse og argumenterede for, at dispositionerne var baseret på forsvarlige forretningsmæssige skøn.

X gjorde gældende, at der i hele den omstridte periode blev arbejdet på at skaffe ny kapital og sikre en restrukturering. X havde berettiget forventning om, at en stor kundeordre ville materialisere sig og rette op på likviditetsproblemerne.

X fastholdt, at selskabets tab primært skyldtes uforudsete markedsforhold og ikke uforsvarlig ledelse, og at der derfor ikke forelå et erstatningsgrundlag i henhold til Selskabsloven § 116, stk. 1.

Retten fandt, at X havde handlet ansvarspådragende ved at fortsætte driften, men var ikke enig i konkursboets tidsbestemmelse for, hvornår driften burde have været indstillet.

Rettens Begrundelse

Retten fastslog, at ledelsen har en pligt til at indstille driften, når insolvens er indtruffet, medmindre der foreligger et objektivt grundlag for at tro, at selskabets økonomiske forhold kan rettes op.

Retten udtalte, at håbet om en ny kundeordre i sig selv ikke udgjorde et tilstrækkeligt objektivt grundlag til at fortsætte driften, da egenkapitalen var tæret væk, og selskabet reelt var illikvidt.