Afvisning af kaskodækning grundet grov uagtsomhed: Spirituskørsel, høj fart og sommerdæk

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder, at klagerens barns kørsel indebar en så indlysende fare for den skete skade, at kørslen må karakteriseres som groft uagtsom. Dette skyldes en kombination af flere faktorer: kørsel med en hastighed på 120-150 km/t i en 80 km/t zone, alkoholpåvirkning (skønnet 0,8 promille ved uheldet, selvom en blodprøve 3,5 timer senere viste 0,27 promille), og kørsel med sommerdæk under dårlige vejrforhold (mørkt, sne, glat føre, tæt tåge og nedsat sigtbarhed). Selskabet var derfor berettiget til at afvise dækning under kaskoforsikringen, jf. forsikringsbetingelsernes afsnit 28 B, nr. 1 og 2, samt Forsikringsaftaleloven § 18, stk. 2 og Forsikringsaftaleloven § 20.

Nævnet finder endvidere, at selskabet var forpligtet til at udbetale erstatning til panthaver (89.050,17 kr.) i henhold til panthaverdeklarationen, selvom skaden ikke var dækket af forsikringen. Selskabet har regresadgang mod klageren som forsikringstager, jf. forsikringsbetingelsernes afsnit 19 B, nr. 2. Der er ikke grundlag for at kritisere, at selskabet har krævet dette beløb betalt af klageren.

Endelig finder nævnet, at selskabet var berettiget til at opkræve 5.000 kr. i selvrisiko for den dækkede ansvarsskade på 5.000 kr., da føreren var under 24 år, hvilket udløser en forhøjet selvrisiko på 8.200 kr. Klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.

AXA Corporate Solutions m.fl. (21) mod MAN Energy Solutions, filial af MAN Energy Solutions SE, TYSKLAND, Sag: BS-1387/2016-SHR

Klagerens påstande og argumenter

Klageren gør gældende, at hovedårsagen til ulykken var glat føre i hård frost på usaltet vej i kombination med sommerdæk. Klageren fastholder, at kørsel på sommerdæk i glat føre hverken er ulovligt eller groft uagtsomt. Klageren bestrider, at promillen på 1,22 er dokumenteret, og henviser til alkometertesten på 0,88. Klageren anfører, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for grov uagtsomhed eller selvforskyldt beruselse, og at en promille på 1,22% efter praksis er for lav til at statuere, at beruselsen var hovedårsagen. Klageren henviser til Forsikringsaftaleloven § 20, 2. pkt., hvorefter en undtagelsesbestemmelse for selvforskyldt beruselse ikke kan finde anvendelse, hvis promillens størrelse ikke kan antages at have været den væsentligste årsag til forsikringsbegivenheden. Klageren oplyste at have kørt 65 km/t i en 80-zone, hvilket indikerer agtpågivenhed. Klageren kræver, at selskabet anerkender dækningspligten og udbetaler erstatning med forrentning efter Forsikringsaftaleloven § 24.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet har afvist dækning med henvisning til forsikringsbetingelsernes punkt 28.B, som undtager skader forvoldt ved grov uagtsomhed og selvforskyldt beruselse. Selskabet mener, at klagerens promille på 1,22 (og potentielt 1,37 på uheldstidspunktet) var hovedårsagen til uheldet, da klagerens reaktionsevne, dømmekraft og handlemønster var væsentligt nedsat. Selskabet fremhæver, at klageren oplyste at have drukket 6-8 øl, lugtede af spiritus og havde røde øjne. Selskabet påpeger, at klageren kørte med sommerdæk i december på glat føre og valgte en længere, usaltet bivej i stedet for en hovedvej, hvilket indikerer, at klageren var bevidst om sin uegnede tilstand. Selskabet henviser til Forsikringsaftaleloven § 18, stk. 2 og Forsikringsaftaleloven § 20. Selskabet oplyser, at klageren er sigtet for spirituskørsel efter Færdselsloven § 117 jf. Færdselsloven § 53, stk. 1 og Færdselsloven § 3, stk. 1, og har accepteret et bødeforlæg samt frakendelse af kørekortet i 3 år i henhold til Færdselsloven § 126, stk. 1. Selskabet har gentagne gange anmodet klageren om at fremlægge den fulde politirapport, idet de mener, den understøtter deres påstande, og henviser til Retsplejeloven § 41 for aktindsigt.