Afgørelse om afslag på udbetaling ved tab af erhvervsevne grundet funktionel lidelse

Klageren, født i 1980'erne, havde siden 1. april 2013 en pensionsordning hos Danica Pension med dækning ved tab af erhvervsevne. Hans symptomer begyndte i 2013, og han blev i 2022 diagnosticeret med Bodily Distress Syndrome (BDS), en funktionel lidelse. Han anmeldte tab af erhvervsevne den 14. april 2022, med første sygedag angivet til 1. november 2016.

Klageren fastholdt, at han var berettiget til udbetaling og præmiefritagelse, da hans erhvervsevne var nedsat med over 50% grundet en svær funktionel lidelse. Han argumenterede for, at diagnosen BDS er anerkendt, og at manglende objektive fund ved scanninger og blodprøver er typisk for funktionelle lidelser. Han fremhævede, at specialister fra Center for Funktionelle Lidelser havde udredt ham, og at Danicas interne lægekonsulent ikke var specialist på området. Klagerens egen læge anbefalede førtidspension og frarådede arbejdsprøvning, da det ville forværre hans tilstand.

Danica Pension påstod frifindelse. Selskabet anførte, at klageren ikke havde dokumenteret en erhvervsevnenedsættelse på mindst halvdelen. De gjorde gældende, at krav for perioden før 14. april 2019 var forældede i henhold til Forældelsesloven § 3, stk. 1, da anmeldelsen først skete den 14. april 2022. Selskabet mente, at klagerens tilstand var stabil, og at han burde kunne varetage et arbejde på mindst halv tid med relevante skånehensyn, på trods af den funktionelle lidelse. De henviste til, at talrige medicinske undersøgelser ikke havde fundet objektive tegn på sygdom.

Klageren havde en lang historik med diffuse fysiske symptomer siden 2013, herunder mave-, bryst-, muskel- og ledsmerter samt træthed. Han blev udredt inden for neurologi, psykiatri, mave-tarm og øre-næse-hals, ofte med normale fund. I 2016-2017 blev han diagnosticeret med somatoform tilstand og moderat depression, men senere i 2020 blev det konkluderet, at han ikke var deprimeret. I marts 2022 fik han diagnosen Bodily Distress Syndrome (BDS), multiorgan type, fra Center for Funktionelle Lidelser, som beskrev et meget lavt funktionsniveau og forventede ingen betydelig bedring i forhold til arbejdsmarkedet. Klageren havde ikke været i arbejde siden 2016 og havde ingen indtægt siden juni 2017.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i sin klage mod Danica Pension.

Begrundelse

• Nævnet bemærker, at parterne er enige om, at eventuelle krav for perioden før 14. april 2019 er forældede, da klageren først anmeldte erhvervsevnetabet til selskabet den 14. april 2022. Dette er i overensstemmelse med Forældelsesloven § 3, stk. 1.
• Nævnet finder, at selskabet fra 14. april 2019 var berettiget til at foretage en vurdering af klagerens generelle erhvervsevne, idet hans tilstand på dette tidspunkt var stabiliseret i en grad, der muliggjorde en vurdering af et længerevarende erhvervsevnetab.
• Efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler det klageren at bevise, at hans erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen.
• Nævnet vurderer, at klageren ikke har bevist, at hans generelle erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen.
• Afgørelsen er baseret på sagens lægelige oplysninger, som ikke beskriver helbredsmæssige gener, der er uforenelige med varetagelsen af et relevant erhverv på mindst halv tid, forudsat at der tages behørigt hensyn til klagerens skånebehov.
• Nævnet har desuden lagt vægt på, at oplysningerne om klagerens erhvervsnedsættelse hovedsageligt er baseret på hans subjektive tilkendegivelser om genernes omfang.
• Det er også tillagt vægt, at klageren ikke har været i arbejdsprøvning, og at det ikke er nærmere undersøgt, i hvilket omfang han vil være i stand til at arbejde inden for det bredere arbejdsmarked med relevante skånehensyn.
• Klagerens øvrige anbringender, herunder lægens anbefaling af førtidspension i 2023, kan ikke føre til et andet resultat.