Afgørelse om ophævelse af hjemforsikring efter indbrud grundet urigtige oplysninger om tidligere forsikringsforhold

Gjensidiges argumenter: Gjensidige fastholder, at forsikringstageren objektivt har afgivet urigtige oplysninger. Selskabet mener, at forsikringstageren burde have kendt til de faktiske forhold, da han modtog flere rykkerbreve og en sletningsbekræftelse, der tydeligt angav årsagen til sletningen som manglende betaling. Gjensidige afviser, at forsikringstagerens uagtsomhed var så ringe, at Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 3 skulle finde anvendelse. Selskabet henviser til sin acceptpolitik, der generelt afviser tegning af forsikringer, hvis en tidligere forsikring er ophørt på grund af manglende betaling, medmindre der er tale om lovpligtige forsikringer eller en konkret vurdering fører til andet. Ejerskifteforsikringen blev fortsat efter en konkret vurdering, da forsikringstageren ellers ikke ville kunne tegne den i et andet selskab.

Nævnet finder, at klageren ikke får medhold i sin klage.

Det er ubestridt mellem parterne, at klageren afgav objektivt urigtige oplysninger ved indtegningen af dyre- og hjemforsikringen. Nævnet vurderer, at det må tilregnes klageren som mindst uagtsomt, at han afgav disse urigtige oplysninger.

Nævnet finder, at selskabet har bevist, at det efter sine indtegningsregler ikke ville have tegnet forsikringerne, hvis det rigtige forhold var oplyst ved tegningen. Der foreligger ikke omstændigheder, der kan føre til, at selskabet skal hæfte helt eller delvist efter Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 3.

Nævnet har lagt vægt på følgende:

• Kommunikation fra tidligere forsikringsselskab: Klageren modtog flere breve fra sit tidligere forsikringsselskab (den 15. april 2019, den 15. maj 2019 og den 4. juni 2019), hvoraf det fremgik, at Ulykkesforsikringen ville blive slettet eller var slettet på grund af manglende betaling. Det må på denne baggrund have stået klageren klart, at forsikringen ikke var opsagt af ham, men slettet på grund af manglende betaling.
• Ordvalg i acceptformularen: Ordet "slettet" blev anvendt af det tidligere forsikringsselskab og fremgik også af erklæringen i acceptformularen for hjem- og dyreforsikringen hos Gjensidige. Dette betyder, at klageren ikke kan påberåbe sig god tro på grund af ordvalget ved indtegningen. Nævnet bemærker, at ordet "slettet" dog ikke fremgik af acceptformularen for Ulykkesforsikringen hos Gjensidige.
• Manglende reaktion på rykkere: Klageren modtog i løbet af to måneder tre breve om sin restance på Ulykkesforsikringen. Disse var mere end blot orienteringsbreve, og klageren burde have læst dem og reageret, hvis indholdet ikke stemte overens med hans opfattelse af egen opsigelse.
• Manglende dokumentation for opsigelse: Klageren har ikke dokumenteret, at han telefonisk opsagde Ulykkesforsikringen hos sit tidligere forsikringsselskab i marts 2019.

Selskabet kan herefter ikke kritiseres for at have ophævet forsikringerne med tilbagevirkende kraft og afvist at yde forsikringsdækning for indbruddet.

Klageren får ikke medhold.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Den 25. januar 2023 afviste Købstædernes Forsikring klagerens indbrudssag og opsagde alle hans forsikringer med tilbagevirkende kraft pr. indtegningsdatoen den 1. oktober 2022. Begrundelsen var, at klageren ved tegningen af forsikringerne havde afgivet urigtige oplysninger, idet han ikke havde oplyst, at han tidligere var blevet opsagt af et andet forsikringsselskab.

Klagerens argumenter:

• Klageren ønsker dækning for indboskaden og mener, at Købstædernes Forsikring har begået fejl i sagsbehandlingen og ved indtegningen af forsikringerne.
• Han anfører, at han ikke var bekendt med den tidligere opsigelse fra sit tidligere forsikringsselskab, selvom dette selskab havde sendt et saneringsbrev den 13. december 2021, som klageren ifølge selskabet havde åbnet. Klageren hævder, at han ikke havde læst dokumentet.
• Klageren påberåber sig Forsikringsaftaleloven § 5, som fastslår, at selskabet hæfter, hvis forsikringstageren ikke vidste eller burde vide, at en af ham given oplysning var urigtig.
• Han påberåber sig også Forsikringsaftaleloven § 9, der angiver, at selskabet ikke kan gøre gældende, at en urigtig oplysning er givet, såfremt det ved forsikringens tegning var eller burde være vidende om det rette forhold.
• Klageren mener, at Købstædernes Forsikring burde have indhentet relevante oplysninger fra hans tidligere forsikringsselskaber ved indtegningen, da han havde givet samtykke til dette.
• Han anfører desuden, at selskabet har fejlet ved ikke at meddele om de urigtige oplysninger uden unødigt ophold, jf. Forsikringsaftaleloven § 8. Klageren mener, at han i så fald kunne have fundet et nyt forsikringsselskab inden det andet røveri og indbrud.

Selskabets argumenter:

• Købstædernes Forsikring fastholder, at klageren afgav urigtige oplysninger ved indtegningen den 2. august 2022, idet han med NemID underskrev, at han ikke tidligere var opsagt af et selskab.
• Selskabet dokumenterer, at klageren modtog og åbnede et saneringsbrev fra sit tidligere forsikringsselskab den 13. december 2021 kl. 14:26:51, som opsagde hans indboforsikring pr. 27. december 2021.
• Selskabet oplyser, at det kun benytter samtykket til indhentning af oplysninger fra tidligere forsikringsselskaber i sager, hvor det findes relevant, og at de først kontaktede det tidligere forsikringsselskab den 18. januar 2023 i forbindelse med indbruddet, ikke ved biltyveriet den 20. november 2022.
• Købstædernes Forsikring anfører, at de i henhold til deres interne indtegningsregler ikke ville have tegnet de ikke-lovpligtige forsikringer (indbo og ulykke), hvis de korrekte oplysninger var afgivet. Selskabets interne regler foreskriver opsigelse med tilbagevirkende kraft i sådanne tilfælde.