Retshjælpsdækning til Huslejenævnssag: Tvist om Branchekutyme og Forsikringsbetingelser

Sagen omhandler en forsikringstagers anmodning om retshjælpsdækning til en sag for Huslejenævnet vedrørende en fraflytningsopgørelse. Forsikringstageren blev stævnet af udlejer for et krav på 70.068,22 kr. eksklusive renter, gebyrer og omkostninger, men gjorde indsigelse og mente, at tvisten skulle behandles i Huslejenævnet i henhold til Lejeloven § 114, stk. 1 og Lejeloven § 190 (tidligere Lejeloven § 106, stk. 1).

Parternes Hovedpåstande

Forsikringstagerens påstand:

• Huslejenævnet er ikke et almindeligt klagenævn, men en integreret del af domstolssystemet og første instans i sager om renholdelse og vedligeholdelse, jf. Lejeloven § 114, stk. 1 og Lejeloven § 190.
• Der har historisk set været en fast branchekutyme for, at forsikringsselskaber yder retshjælpsdækning til huslejenævnssager, hvilket også er bekræftet af forsikringsselskabet selv i en mail af 11. juli 2022.
• En ændring af denne praksis, som er en branchekutyme, skal betragtes som en ændring af forsikringsvilkårene og kræver varsling.
• Responsumudvalgets udtalelse fra Forsikring & Pension (responsumsag 5.1.3568), der afviser en branchekutyme, er baseret på et forkert grundlag og bør ikke indgå i vurderingen.

Forsikringsselskabets påstand:

• Selskabet har afvist dækning med henvisning til forsikringsbetingelsernes punkt 3.3 og 7.d, som udelukker omkostninger til tvister, der kan behandles ved et klagenævn eller en offentlig myndighed.
• Selskabet anerkender ikke, at tidligere praksis for retshjælpsdækning i huslejenævnssager fortsat binder selskaberne, da der ifølge Forsikring & Pensions responsumudvalg ikke længere foreligger en fast branchekutyme på området efter 2001.
• Selskabet mener ikke, at behandlingen i huslejenævnet kræver en særlig ekspertise, der berettiger til retshjælpsdækning.
• Selskabet henviser til en tidligere afgørelse fra Ankenævnet for Forsikring (sag nr. 95063) og byrettens dom af 17. juni 2024, som begge understøtter selskabets afvisning af dækning.

Sagens Forløb

Sagen blev indbragt for Ankenævnet for Forsikring, efter at forsikringsselskabet fastholdt deres afslag på retshjælpsdækning. Sagen blev sat i bero i afventning af en retssag, hvor byretten den 17. juni 2024 afsagde dom, der støttede forsikringsselskabets synspunkt. Ankesagen blev efterfølgende hævet.

Ankenævnet for Forsikring finder ikke grundlag for at kritisere forsikringsselskabets afvisning af retshjælpsdækning i den foreliggende sag.

Begrundelse:

Ankenævnet lægger vægt på forsikringsbetingelsernes punkt 3.3 og 7.d, som klart angiver, at omkostninger til tvister, der kan behandles ved et klagenævn eller en offentlig myndighed, ikke er dækket af retshjælpsforsikringen. Huslejenævnet anses i denne sammenhæng for at falde ind under denne undtagelse.

Nævnet henviser desuden til Forsikring & Pensions responsumudvalgs svar i responsumsag 5.1.3568. Heri fastslås det, at der i dag ikke eksisterer en fast branchekutyme eller sædvane for at yde retshjælpsdækning til tvister behandlet ved huslejenævn. Det er heller ikke i strid med god forsikringsskik, at et forsikringsselskab afviser dækning i disse tilfælde. Selvom der historisk har været en praksis med at dække disse sager, ændrede langt størstedelen af selskaberne praksis efter oprettelsen af huslejenævn i alle kommuner i 2001, og fastholder nu dækningsundtagelsen i vilkårene.

Endvidere understøttes Ankenævnets afgørelse af byrettens dom af 17. juni 2024 (BS-9967/2022-ODE). Byretten fandt, at forsikringstageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at der efter 2001 fortsat fandtes en branchekutyme, der forpligtede forsikringsselskabet til at give tilsagn om retshjælpsdækning til tvister i huslejenævnet. Byretten tog derfor forsikringsselskabets frifindelsespåstand til følge.

Klagerens øvrige anbringender, herunder argumentet om, at huslejenævnet er en integreret del af domstolssystemet, og at en ændring af praksis kræver varsling af forsikringsvilkårene, ændrer ikke ved resultatet. Ankenævnet finder, at selskabet har handlet i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne og gældende praksis.