Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Sagen omhandler en tvist mellem et pensionskassemedlem (klageren) og pensionskassen P+ vedrørende udbetaling af børnepension til medlemmets bankkonto og spørgsmålet om frigørende virkning.
Klageren blev i november 2012 tilkendt invalidepension, og hans to børn blev samtidig berettiget til børnepension. Pensionskassen sendte breve til børnene og klageren, hvoraf det fremgik, at børnepensionen ville blive udbetalt til klagerens bankkonto, indtil børnene fyldte 18 år. Klageren var på dette tidspunkt værge for børnene sammen med børnenes mor og anmodede selv om udbetaling til sin konto. Pensionskassen indberettede udbetalingerne til Statsforvaltningen i henhold til værgebekendtgørelsen.
I marts 2022 modtog pensionskassen børnepensionsydelser for februar og marts 2022 retur, da klagerens bankkonto var lukket. Pensionskassen bad klageren om at sørge for oprettelse af NemKonto til børnene.
Klageren påstår, at pensionskassen fejlagtigt har udbetalt ca. 40.000 kr. i børnepension for perioden 2012-2022 til hans bankkonto, som senere er blevet modregnet af hans bank i forbindelse med en gældstvist. Han kræver genudbetaling af beløbet til børnenes NemKonto, subsidiært 80% (32.000 kr.) for perioden 2014-2022.
Klageren anfører, at han ikke længere var værge eller havde forældremyndighed efter 2014, hvor børnenes mor fik fuld forældremyndighed, og at pensionskassen burde have sikret udbetaling til børnenes NemKonto fra dette tidspunkt. Han mener, at pensionskassen burde have kontaktet børnenes mor i 2012 vedrørende udbetalingsspørgsmålet.
Endvidere påstår klageren, at han på grund af alvorlig sygdom (belastningsreaktion og kroniske diagnoser) ikke har erindring om pensionskassens breve fra 2012 og ikke var klar over indbetalingerne til sin konto. Han mener, at pensionskassen hæfter på objektivt ansvarsgrundlag eller subsidiært rådgiver- og presumptionsansvar.
Pensionskassen fastholder, at udbetalingerne er sket med frigørende virkning. De anfører, at klageren og børnenes mor begge var værger i 2012 med fælles forældremyndighed, og at den ene værge kan modtage og kvittere for beløb i henhold til Værgemålsloven § 3, stk. 3. Udbetalingen skete efter klagerens instruks, og selskabet gav meddelelse til Statsforvaltningen som påkrævet efter Bekendtgørelse om værgemål § 37, stk. 1. Selskabet har ikke modtaget oplysning om, at klageren ikke længere var forældremyndighedsindehaver efter 2014. Pensionskassen afviser desuden ansvar for, at klagerens konto ikke var kreditorbeskyttet.
Klageren får ikke medhold i sin påstand om, at pensionskassen skal genudbetale børnepensionen. Ankenævnet finder, at pensionskassens udbetalinger siden 2012 er foretaget med frigørende virkning for selskabet.
Nævnet har lagt vægt på følgende:
Klagerens øvrige anførsler kan ikke føre til et andet resultat.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort årets sidste sager, som dækker alt fra problematiske udbetalinger til datterens konto og fejlagtige udbetalinger til tvister om flytteopgørelser og målerstande.



Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer (PKA) vedrørende udbetaling af pension til en tredjemandskonto.
Klageren, der har en pensionsordning hos PKA, opdagede i maj 2020, at hendes pension i en årrække ikke var blevet udbetalt til hende. Ved henvendelse til PKA fik hun oplyst, at pensionen var blevet udbetalt til en konto, der ikke tilhørte hende. Denne kontoændring var angiveligt foretaget via PKA's chatfunktion den 15. juni 2017 af en person, der udgav sig for at være klageren og oplyste hendes CPR-nummer. Klageren anfører, at hun først blev opmærksom på dette i maj 2020, og at den pågældende tredjemand senere kontaktede PKA for at få pensionen overført til klagerens NemKonto. Forholdet er anmeldt til politiet, men sagsbehandlingen er langsom.
Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at en principiel sag om spilleres ret til indestående på spilkonti efter en konkurs kan prøves ved Højesteret.
Voldgiftsretten fastslår, at det var berettiget at ophæve kontrakten med KMD på grund af væsentlig misligholdelse
Det fremgår, at klageren påbegyndte udbetaling af løbende, livsvarig alderspension fra PKA den 1. april 2013. I 2017 skiftede klageren bank, og PKA oplyste om en fejl i det nye kontonummer. En chatsamtale den 1. juni 2017, hvor en person identificerede sig som klageren, førte til en aftale om at ændre udbetalingskontoen til klagerens NemKonto. En efterfølgende chatsamtale den 15. juni 2017, ligeledes med en person, der identificerede sig som klageren, resulterede i en anmodning om, at pensionen fremover skulle udbetales til et andet kontonummer, hvilket PKA herefter effektuerede. Fra juli 2017 til april 2020 blev pensionen udbetalt til denne konto. Den 12. maj 2020 kontaktede PKA telefonisk med ønske om, at udbetalinger igen skulle ske til klagerens NemKonto, hvilket PKA efterkom fra maj 2020.
Klagerens påstand: Klageren mener, at PKA's validering af kontoændringen var mangelfuld, og at hun ikke selv foretog de omtalte chatsamtaler den 1. og 15. juni 2017. Hun anfører, at hun på grund af private udfordringer og manglende økonomisk overblik først opdagede de manglende pensionsudbetalinger efter cirka tre år. Hun ønsker, at PKA genudbetaler pensionen og selv rejser krav mod tredjemanden.
PKA's påstand: PKA fastholder, at de har udbetalt pensionen med frigørende virkning. De argumenterer for, at valideringen i 2017 var tilstrækkelig og i overensstemmelse med god skik i branchen på daværende tidspunkt. PKA bemærker, at klageren tidligere har ændret kontonummer flere gange og ofte har ladet slægtninge varetage kommunikationen med selskabet. PKA har siden 2019 strammet op på deres forretningsgange som følge af nye regler om hvidvasklovgivning. Subsidiært anfører PKA, at klageren har udvist passivitet ved ikke at reagere i næsten tre år, og at hun derved har fortabt sin ret helt eller delvist til at få pensionen udbetalt igen. PKA henviser til, at selvom de ikke vil gøre forældelse gældende over for medlemmer, kan et retskrav fortabes ved passivitet, hvilket er et generelt princip, der ofte er forbundet med Forældelsesloven § 3, stk. 1.
Sagen indeholder udskrifter af chatsamtaler fra 2017, hvor en person identificerer sig som klageren og anmoder om kontoændringer. PKA har oplyst, at data fra chatsystemet slettes efter 18 måneder, hvilket betyder, at IP-adresser og lignende ikke længere er tilgængelige. Klagerens slægtning har påpeget, at PKA's nuværende, strengere valideringspraksis indikerer, at den tidligere var utilstrækkelig. Klageren har anført, at hun ikke har en computer og derfor ikke kan have foretaget de omtalte chatsamtaler.

Klageren, ægtefælle til en afdød forsikret, klagede over, at Nordea Pension var ophørt med at udbetale pensionsydelser d...
Læs mere
Sagen drejer sig om et tilbagebetalingskrav fra SEB Pension over for en forsikringstager vedrørende for meget udbetalt r...
Læs mere