Sag om genudbetaling af børnepension: Udbetaling til værges konto og spørgsmål om frigørende virkning

Sagen omhandler en tvist mellem et pensionskassemedlem (klageren) og pensionskassen P+ vedrørende udbetaling af børnepension til medlemmets bankkonto og spørgsmålet om frigørende virkning.

Sagens baggrund

Klageren blev i november 2012 tilkendt invalidepension, og hans to børn blev samtidig berettiget til børnepension. Pensionskassen sendte breve til børnene og klageren, hvoraf det fremgik, at børnepensionen ville blive udbetalt til klagerens bankkonto, indtil børnene fyldte 18 år. Klageren var på dette tidspunkt værge for børnene sammen med børnenes mor og anmodede selv om udbetaling til sin konto. Pensionskassen indberettede udbetalingerne til Statsforvaltningen i henhold til værgebekendtgørelsen.

I marts 2022 modtog pensionskassen børnepensionsydelser for februar og marts 2022 retur, da klagerens bankkonto var lukket. Pensionskassen bad klageren om at sørge for oprettelse af NemKonto til børnene.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren påstår, at pensionskassen fejlagtigt har udbetalt ca. 40.000 kr. i børnepension for perioden 2012-2022 til hans bankkonto, som senere er blevet modregnet af hans bank i forbindelse med en gældstvist. Han kræver genudbetaling af beløbet til børnenes NemKonto, subsidiært 80% (32.000 kr.) for perioden 2014-2022.

Klageren anfører, at han ikke længere var værge eller havde forældremyndighed efter 2014, hvor børnenes mor fik fuld forældremyndighed, og at pensionskassen burde have sikret udbetaling til børnenes NemKonto fra dette tidspunkt. Han mener, at pensionskassen burde have kontaktet børnenes mor i 2012 vedrørende udbetalingsspørgsmålet.

Endvidere påstår klageren, at han på grund af alvorlig sygdom (belastningsreaktion og kroniske diagnoser) ikke har erindring om pensionskassens breve fra 2012 og ikke var klar over indbetalingerne til sin konto. Han mener, at pensionskassen hæfter på objektivt ansvarsgrundlag eller subsidiært rådgiver- og presumptionsansvar.

Selskabets argumenter

Pensionskassen fastholder, at udbetalingerne er sket med frigørende virkning. De anfører, at klageren og børnenes mor begge var værger i 2012 med fælles forældremyndighed, og at den ene værge kan modtage og kvittere for beløb i henhold til Værgemålsloven § 3, stk. 3. Udbetalingen skete efter klagerens instruks, og selskabet gav meddelelse til Statsforvaltningen som påkrævet efter Bekendtgørelse om værgemål § 37, stk. 1. Selskabet har ikke modtaget oplysning om, at klageren ikke længere var forældremyndighedsindehaver efter 2014. Pensionskassen afviser desuden ansvar for, at klagerens konto ikke var kreditorbeskyttet.

Klageren får ikke medhold i sin påstand om, at pensionskassen skal genudbetale børnepensionen. Ankenævnet finder, at pensionskassens udbetalinger siden 2012 er foretaget med frigørende virkning for selskabet.

Nævnet har lagt vægt på følgende:

• Udbetaling til anvist konto: Selskabet foretog udbetalinger til den bankkonto, som klageren selv anviste i november 2012. På dette tidspunkt var klageren værge for børnene i henhold til værgeloven.
• Værges ret til at modtage beløb: Det følger af Værgemålsloven § 3, stk. 3, at "Den ene værge kan med virkning i forhold til tredjemand modtage og kvittere for beløb, som en værge lovligt kan modtage, medmindre den anden værge har meddelt tredjemand, at dette ikke kan ske."
• Kendskab til udbetalinger: Selskabet sendte breve til børnene i 2012. Da børnene var mindreårige og havde folkeregisteradresse hos deres mor, kan det lægges til grund, at moren blev bekendt med, at børnepensionsudbetalingerne ville ske til klagerens konto.
• Manglende oplysning om ændret forældremyndighed: Nævnet må lægge til grund, at selskabet ikke har modtaget oplysning om, at klageren fra 2014 ikke længere var forældremyndighedsindehaver.
• Kreditorbeskyttelse: Selskabet kan ikke gøres ansvarlig for, at klagerens konto ikke var kreditorbeskyttet.

Klagerens øvrige anførsler kan ikke føre til et andet resultat.