Afvisning af dækning for skader i carport/udhus grundet manglende bevis for skade eller risiko på overtagelsestidspunktet

Denne sag omhandler en tvist under en ejerskifteforsikring vedrørende konstaterede konstruktionsfejl og skimmel i en carport/udhusbygning.

Sagens Baggrund

Ejendom og forsikring Klageren overtog ejendommen, et enfamilieshus fra 1936 med en carport/udhus fra 2012 og et udhus/skur fra 2015, den 1. august 2016. I forbindelse med handlen blev der tegnet en 5-årig udvidet ejerskifteforsikring hos Qudos Insurance A/S. Efter Qudos' konkurs tegnede klageren en restperiodeforsikring hos Domus Forsikring v/Frida Forsikring Agentur A/S den 21. juni 2019. Tilstandsrapporten for ejendommen blev udarbejdet den 31. marts 2016.

Konstaterede forhold Den 26. april 2021 anmeldte klageren skimmelangreb og begyndende nedbrydning af krydsfinerplader bag facadebrædderne i carportbygningen. Dette blev opdaget i forbindelse med en tilbygning/udvidelse af boligarealet på ejendommen. Årsagen til skaden blev angivet som fejlagtigt anbragte afstandslister, der forhindrede ventilation mellem facadebrædder og krydsfinerplader. Klageren anmeldte desuden, at vinduerne i både carport/udhus og udhus/skur var monteret uden sålbænke, hvilket tillod vandindtrængning bag facadebrædderne. Taksatorbesigtigelser fandt sted den 16. juni 2021 og 28. juli 2021.

Klagerens Påstande og Argumenter

Konstruktionsfejl og nedbrydning Klageren gjorde gældende, at der var tale om en konstruktionsfejl i ydervæggene, som var til stede ved overtagelsen i 2016. Denne fejl har medført en begyndende nedbrydning af bygningens bærende vægkonstruktion (krydsfinerplader), der overstiger, hvad der med rimelighed kan forventes i en så relativt nyopført bygning (opført 2012-2016). Klageren henviste til, at en tømrermester havde bekræftet sammenhængen mellem konstruktionsfejlen og nedbrydningen.

Bygningens karakter Klageren var uenig i selskabets opfattelse af bygningen som et simpelt 'udhus'. Selvom bygningen på BBR var opført som carport/udhus, var den indrettet med vand, elektricitet, kloakafløb, gulvvarme, termoruder, fuld loftshøjde og 200 mm isolering i væggene. Bygningen var opført med henblik på senere inddragelse til beboelse, hvilket klageren havde realiseret med en byggetilladelse fra november 2020. Klageren mente derfor, at bygningen skulle vurderes byggeteknisk på samme måde som hovedhuset.

Bevisbyrde og taksatorrapport Klageren mente at have godtgjort, at skaden opfyldte skadebegrebet, og at selskabets afgørelse var baseret på en mangelfuld taksatorrapport. Klageren påpegede, at taksator havde undladt at tage højde for vægtypen og temperaturforskelle, der kunne føre til fugtdannelse. Klageren havde desuden afholdt udgifter til montering af sålbænke for at afværge yderligere skade.

Selskabets Påstande og Argumenter

Skadebegrebet Frida Forsikring afviste dækning med henvisning til, at skadesbegrebet ikke var opfyldt. Selskabet anerkendte en konstruktionsfejl, men mente ikke, at den havde medført en skade eller nærliggende risiko for skade på bygningen i forsikringens forstand. Selskabet henviste til vilkårenes punkt 4A og 4B, der definerer dækningsomfanget for skader og skaderisici.

Bygningens anvendelse Selskabet fastholdt, at carporten/udhuset ikke var godkendt til beboelse ved overtagelsen, og at det ikke var usædvanligt, at der kunne forekomme skimmelsvamp i sådanne bygninger. Selskabet argumenterede, at skimmel i et skur ikke nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger. Selskabet henviste til tidligere kendelser fra Ankenævnet for Forsikring (96.565 og 88.697), der understøttede denne praksis for sekundære bygninger.

Manglende sålbænke og ulovlighedsdækning Selskabet afviste også dækning for de manglende sålbænke, da forholdet ikke opfyldte skadebegrebet, og da bygningen ikke var godkendt til beboelse. Selskabet henviste til vilkårenes punkt 20A, der angiver, at forsikringen dækker ulovlige bygningsindretninger i beboelsen, hvis ulovligheden var til stede på opførelses-/udførelsestidspunktet. Da de anmeldte forhold ikke befandt sig i selve beboelsen, men i en carport/udhus, udgjorde de ikke ulovlige bygningsindretninger i forsikringens forstand.

Bevisbyrde Selskabet fastholdt, at klageren ikke havde dokumenteret, at den konstaterede skimmelsvamp udgjorde et massivt angreb, eller at den havde været til stede ved overtagelsen. Selskabet påpegede desuden, at klageren var blevet advaret om mulige fugtskader i tilstandsrapporten (K1-karakter for facade nær terræn) men ikke havde udbedret forholdet i 5 år efter overtagelsen.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet for Forsikring har efter en grundig gennemgang af sagen fundet, at klageren ikke har bevist, at de anmeldte forhold på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Begrundelse

Nævnet har lagt vægt på følgende forhold:

• Bevisbyrde: Efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler det klageren at bevise, at et forhold er omfattet af forsikringsdækningen. Det er således klagerens ansvar at godtgøre, at forholdet på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade på bygningen, eller at der var en nærliggende risiko for skade på bygningen.

• Væggene i carport/udhus (skimmel og krydsfiner):

  • Der er ikke konstateret råd i krydsfinerpladerne.
  • De fremlagte fotos, der viser områder med skimmel og delaminering på krydsfinerpladerne, havde efter nævnets opfattelse ikke nævneværdig betydning for brugbarheden af carporten og udhuset sammenlignet med lignende bygninger fra 2012.
  • Bygningen fremstod på overtagelsestidspunktet som en sekundær bygning, der ikke var godkendt til beboelse.
  • Ankenævnets faste praksis for dækning af skimmelsvamp på ejerskifteforsikringer kræver enten, at skimmelsvampen udgør en følgeskade af en dækningsberettiget skadeårsag, der medfører usædvanlig opfugtning/skimmeldannelse for tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder og byggemåde, eller at der er tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrum nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.
  • Nævnet finder, at der ikke er godtgjort en dækningsberettigende skadeårsag, hvorfor den konstaterede skimmelsvamp ikke kan dækkes som en følgeskade.
  • Klageren har ikke bevist, at der på overtagelsestidspunktet forekom skimmelsvamp i husets beboelsesdel i et omfang, der udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand, eller at generne som følge af skimmelsvamp i bygningerne havde et omfang, der bevirkede, at brugbarheden af bygningerne i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder var nævneværdigt nedsat.

• Manglende sålbænke:

  • Der er ikke konstateret en skade som følge af de manglende sålbænke.
  • Konstruktionsfejlen har været til stede siden henholdsvis 2012 og 2015, hvorfor nævnet vurderer, at der ikke er nærliggende risiko for skade som følge af forholdet.
  • Det afgørende er, om forsikringens skadedefinition er opfyldt, og det at en bygningsdel ikke er udført efter producentanvisninger eller håndværksmæssigt optimalt, kan ikke i sig selv anses for at udgøre en skade i ejerskifteforsikringens forstand.

• Ulovlighedsdækning:

  • Den udvidede dækning for ulovlige bygningsindretninger (jf. forsikringsbetingelsernes punkt 21A) omfatter alene bygningsindretninger i beboelsen, som er i strid med Byggeloven og dertil hørende offentlige og retlige forskrifter. Da de anmeldte forhold ikke befinder sig i selve beboelsen, men derimod i bygninger, som ikke er godkendt til beboelse, udgør de ikke ulovlige bygningsindretninger i forsikringens forstand. Nævnet har derfor ikke taget stilling til, om der er tale om ulovlige bygningsindretninger.