Afvisning af dækning for skader i carport/udhus grundet manglende bevis for skade eller risiko på overtagelsestidspunktet

Selskabets Påstande og Argumenter

Skadebegrebet Frida Forsikring afviste dækning med henvisning til, at skadesbegrebet ikke var opfyldt. Selskabet anerkendte en konstruktionsfejl, men mente ikke, at den havde medført en skade eller nærliggende risiko for skade på bygningen i forsikringens forstand. Selskabet henviste til vilkårenes punkt 4A og 4B, der definerer dækningsomfanget for skader og skaderisici.

Bygningens anvendelse Selskabet fastholdt, at carporten/udhuset ikke var godkendt til beboelse ved overtagelsen, og at det ikke var usædvanligt, at der kunne forekomme skimmelsvamp i sådanne bygninger. Selskabet argumenterede, at skimmel i et skur ikke nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger. Selskabet henviste til tidligere kendelser fra Ankenævnet for Forsikring (96.565 og 88.697), der understøttede denne praksis for sekundære bygninger.

Manglende sålbænke og ulovlighedsdækning Selskabet afviste også dækning for de manglende sålbænke, da forholdet ikke opfyldte skadebegrebet, og da bygningen ikke var godkendt til beboelse. Selskabet henviste til vilkårenes punkt 20A, der angiver, at forsikringen dækker ulovlige bygningsindretninger i beboelsen, hvis ulovligheden var til stede på opførelses-/udførelsestidspunktet. Da de anmeldte forhold ikke befandt sig i selve beboelsen, men i en carport/udhus, udgjorde de ikke ulovlige bygningsindretninger i forsikringens forstand.

Bevisbyrde Selskabet fastholdt, at klageren ikke havde dokumenteret, at den konstaterede skimmelsvamp udgjorde et massivt angreb, eller at den havde været til stede ved overtagelsen. Selskabet påpegede desuden, at klageren var blevet advaret om mulige fugtskader i tilstandsrapporten (K1-karakter for facade nær terræn) men ikke havde udbedret forholdet i 5 år efter overtagelsen.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet for Forsikring har efter en grundig gennemgang af sagen fundet, at klageren ikke har bevist, at de anmeldte forhold på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Begrundelse

Nævnet har lagt vægt på følgende forhold:

• Bevisbyrde: Efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler det klageren at bevise, at et forhold er omfattet af forsikringsdækningen. Det er således klagerens ansvar at godtgøre, at forholdet på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade på bygningen, eller at der var en nærliggende risiko for skade på bygningen.

• Væggene i carport/udhus (skimmel og krydsfiner):

  • Der er ikke konstateret råd i krydsfinerpladerne.
  • De fremlagte fotos, der viser områder med skimmel og delaminering på krydsfinerpladerne, havde efter nævnets opfattelse ikke nævneværdig betydning for brugbarheden af carporten og udhuset sammenlignet med lignende bygninger fra 2012.
  • Bygningen fremstod på overtagelsestidspunktet som en sekundær bygning, der ikke var godkendt til beboelse.
  • Ankenævnets faste praksis for dækning af skimmelsvamp på ejerskifteforsikringer kræver enten, at skimmelsvampen udgør en følgeskade af en dækningsberettiget skadeårsag, der medfører usædvanlig opfugtning/skimmeldannelse for tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder og byggemåde, eller at der er tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrum nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.
  • Nævnet finder, at der ikke er godtgjort en dækningsberettigende skadeårsag, hvorfor den konstaterede skimmelsvamp ikke kan dækkes som en følgeskade.
  • Klageren har ikke bevist, at der på overtagelsestidspunktet forekom skimmelsvamp i husets beboelsesdel i et omfang, der udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand, eller at generne som følge af skimmelsvamp i bygningerne havde et omfang, der bevirkede, at brugbarheden af bygningerne i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder var nævneværdigt nedsat.

• Manglende sålbænke:

  • Der er ikke konstateret en skade som følge af de manglende sålbænke.
  • Konstruktionsfejlen har været til stede siden henholdsvis 2012 og 2015, hvorfor nævnet vurderer, at der ikke er nærliggende risiko for skade som følge af forholdet.
  • Det afgørende er, om forsikringens skadedefinition er opfyldt, og det at en bygningsdel ikke er udført efter producentanvisninger eller håndværksmæssigt optimalt, kan ikke i sig selv anses for at udgøre en skade i ejerskifteforsikringens forstand.

• Ulovlighedsdækning:

  • Den udvidede dækning for ulovlige bygningsindretninger (jf. forsikringsbetingelsernes punkt 21A) omfatter alene bygningsindretninger i beboelsen, som er i strid med Byggeloven og dertil hørende offentlige og retlige forskrifter. Da de anmeldte forhold ikke befinder sig i selve beboelsen, men derimod i bygninger, som ikke er godkendt til beboelse, udgør de ikke ulovlige bygningsindretninger i forsikringens forstand. Nævnet har derfor ikke taget stilling til, om der er tale om ulovlige bygningsindretninger.

Specifikke tvister omfatter:

• Undertag/Understrygning: Klager hævder, at der ikke er et undertag som beskrevet, men en skadet understrygning, der burde have været beskrevet i tilstandsrapporten.
• Overstrygning: Klager anfører revner og krakeleringer i overstrygningen, som ikke var beskrevet i tilstandsrapporten, og bestrider DBF's kulancemæssige tilbud.
• Skotrender og Inddækninger: Klager påstår huller og revner, der var beskrevet i tidligere rapporter, men ikke i den aktuelle, og som ikke er udbedret.
• Råd i Dækbrædder på Kvist: Klager anmelder omfattende rådskader og bestrider DBF's oprindelige afvisning.
• Tagpaprevner: Klager hævder revner i tagpaptaget, der medfører opfugtning og burde være dækket, og bestrider forældelse.
• Murværk med Revner: Klager anfører sætningsrevner i murværket og kræver dækning for udbedring samt undersøgelse af årsagen.
• Drænplader: Klager påstår, at drænplader er forkert monteret, hvilket medfører vandindtrængning i kælderen, og bestrider forældelse.
• Råd i Vinduer og Karme: Klager kræver dækning af selvrisiko fra husforsikringen for rådskader.
• Fuger omkring Hoveddør: Klager søger dækning for følgeskader efter vandindtrængning.
• Forsatsvægge i Kælder: Klager kræver dækning for nedrivning, skimmelsanering, isolering og reetablering af forsatsvægge på grund af fugtproblemer.
• Pudsede Lofter i Kælder og Sætningsskader i Sokkel: Klager anfører sætningsskader i kælderloft og sokkel, der ikke var beskrevet i tilstandsrapporten.
• Aflastning af Rør/Bøjede Rør i Kælderen: Klager påstår bøjede varmerør på grund af knækkede aflastninger.
• Grenrør ved Toilet: Klager kræver udskiftning af et grenrør med forkert bøjning.
• Tag på Carport: Klager anfører buler og åbninger i carporttaget, der medfører vandindtrængning.
• El-skader: Klager kræver dækning for ulovlige elinstallationer, der ikke var beskrevet i el-rapporten.
• Ydervægge Tilbygning: Klager påstår eftergivende vægge i tilbygningen på grund af konstruktionsfejl.
• Afslutning af Træbeklædning på Tilbygning: Klager anfører mangelfuld afslutning af træbeklædningen, der medfører trækgener og kuldebroer.
• Hul i Tegl og Revnede Tegl i Tagbelægningen: Klager påstår skader på tagsten, der var beskrevet i tidligere rapporter, men ikke i den aktuelle.
• Fuger på Skorsten: Klager kræver reparation af skadede fuger på skorstenen.
• Tagvindue: Klager anfører ukorrekt afblænding og rust på tagvinduet.
• Manglende Isolering: Klager påstår mangelfuld og rodet isolering, der giver kuldebroer og varmetab.
• Bistand: Klager kræver dækning af udgifter til advokat, arkitekt og forsikringsteknisk rådgivning.

Selskabets hovedpåstande og argumenter

DBF afviser mange af klagerens krav med henvisning til, at skaderne enten ikke udgør en dækningsberettiget skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, er under bagatelgrænsen på 5.000 kr., eller er forældede i henhold til Forsikringsaftaleloven § 29 og Forældelsesloven § 2 og Forældelsesloven § 3. Selskabet anfører, at mange af de anmeldte forhold skyldes almindeligt slid og ælde, eller at klager ikke har bevist, at skaderne var til stede ved overtagelsen. DBF har i nogle tilfælde tilbudt kulancemæssig dækning, men fastholder, at klager ikke har krav på yderligere erstatning eller undersøgelser. DBF har dog godkendt dækning for el-skader og fuger på skorstenen.