Manglende toprem i udestue: Afslag på dækning under ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring. Klagen drejer sig om en manglende toprem i tagkonstruktionen over vinduespartierne i en udestue/poolrum, som klageren mener udgør en skjult fejl og mangel, der forårsager skader på bygningen, herunder punkterede vinduer.

Sagens baggrund

Klageren overtog ejendommen den 1. januar 2021 og tegnede en 5-årig ejerskifteforsikring med basisdækning hos Dansk Boligforsikring A/S i medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Ejendommen er et sommerhus fra 1987 med en tilbygget udestue fra 1988, som blev lovliggjort i 1993. Den 28. juni 2021 anmeldte klageren, at taget på udestuen var begyndt at hænge. Selskabet afviste dækning den 29. juni 2021 med henvisning til tilstandsrapportens anmærkninger vedrørende taget over poolen. Klageren præciserede herefter, at skadeanmeldelsen vedrørte en manglende rem over vinduerne.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren påstår, at den manglende toprem er en dækningsberettiget skade, da den udgør en skjult fejl og mangel i henhold til policen. Klageren anfører, at konstruktionen er usædvanlig og ikke som forventet, og at vinduerne punkterer årligt som følge af den manglende rem, hvilket forkorter deres normale levetid (25-30 år). Klageren henviser til en tømrers udtalelse, der bekræfter, at vinduerne ikke er beregnet til at være bærende elementer, og at den manglende rem har medført skæve topkarme og punkterede vinduer. Klageren kritiserer desuden selskabets kommunikation og manglende vilje til at forholde sig til fremsendte fakta og dokumentation.

Selskabets påstande og argumenter

Dansk Boligforsikring A/S afviser dækning med henvisning til, at der ikke er konstateret skader eller tegn på skader ved de bærende vinduer, selv mere end 30 år efter udestuens opførelse. Selskabet anfører, at spærene ligger direkte af på vindueskarmene, men at dette ikke har ført til nedbøjning eller påvirkning af termoruderne. Selskabet påpeger, at punktering af termoruder er normalt for deres alder, og at konstruktionsmetoden med vinduer som bærende elementer var almindelig i 1960'erne og 1970'erne. Selskabet fastholder, at håndværksmæssigt forkert udført arbejde ikke i sig selv er dækningsberettigende, medmindre det har ført til en dækningsberettiget skade eller nærliggende risiko for skade i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1 og 3.5.

Relevant dokumentation

Sagen inkluderer en tilstandsrapport af 18. november 2020, der bl.a. anfører:

Derudover er der fremlagt besigtigelsesnotater fra selskabet, der konkluderer, at der ikke er konstateret skader eller nedbøjning, samt en udtalelse fra klagerens tømrer, der beskriver de påståede fejl og mangler.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder, at klageren ikke har bevist, at den manglende toprem i udestuen på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse om afslag på dækning.

Nævnet har lagt vægt på flere forhold i sin begrundelse:

• Visuel inspektion og alder: De fremlagte fotos af udestuen, konstruktionens karakter og udestuens alder (opført 1988, lovliggjort 1993, dvs. 34 år gammel) indikerer, at konstruktionen har fungeret efter hensigten.
• Manglende skader: Selskabets besigtigelsesnotat af 31. august 2022 viser, at der ikke er konstateret skade eller nedbøjning i forbindelse med, at spærene er monteret direkte på vinduerne uden en bærende rem. Spærene er placeret over de lodrette sidekarme, hvilket fører lasten ned i soklen og dermed ikke belaster vinduernes vandrette overkarme eller termoruderne med tryk.
• Vindueslevetid: Klageren har ikke bevist, at udestuens konstruktion har forkortet vinduernes levetid væsentligt. Nævnet bemærker, at termoruder ofte har en levetid på 20-25 år, og det fremgår, at nogle vinduer blev udskiftet i 2019, mens resten er fra udestuens opførelse.
• Håndværksmæssige mangler: Nævnet bemærker, at håndværksmæssige mangler ved udførelsen af en bygningsdel ikke i sig selv udgør en dækningsberettigende skade. Det afgørende er, om forsikringens skadedefinition er opfyldt, hvilket ikke er påvist i dette tilfælde.

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.