Afvisning af dækning for vandindtrængning fra altan grundet manglende udbedring af anmærkning i tilstandsrapport og krav om ophævelse af ejerskifteforsikring pga. lang sagsbehandlingstid

Klageren får ikke medhold i sine påstande om ophævelse af forsikringsaftalen og dækning af skaden.

Ankenævnet finder, at selskabets sagsbehandlingstid, selvom den var kritisabelt langvarig, ikke udgjorde en så væsentlig misligholdelse af forsikringsaftalen, at klageren var berettiget til at ophæve forsikringen med virkning fra aftaleindgåelsen eller fra tidspunktet, hvor sagsbehandlingen blev uforholdsmæssigt langvarig. Nævnet har lagt vægt på, at selskabet har beklaget den lange sagsbehandlingstid og tilbudt at dække eventuelle merudgifter som følge heraf. Forsikringspolicen angiver desuden, at forsikringen er uopsigelig i forsikringstiden og alene ophører ved udløb eller i forbindelse med ejerskifte.

For så vidt angår dækning af skaden, påhviler det klageren at godtgøre, at der forelå en dækningsberettigende skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand på overtagelsestidspunktet. Nævnet finder ikke, at klageren på det foreliggende grundlag har bevist dette, når der bortses fra oplysningerne i tilstandsrapporten.

Nævnet har lagt vægt på følgende:

• Ejendommen blev totalrenoveret omkring 2013-2014, hvor altandækket formentlig blev overfladebehandlet/tætnet med epoxy. Vandgennemtrængning blev først konstateret noget tid efter klagerens overtagelse af ejendommen i 2019, hvilket indikerer, at den eksisterende konstruktion har sikret en tæt klimaskærm i en årrække.
• Klageren var i tilstandsrapporten (K1-anmærkning) blevet gjort opmærksom på, at altandækket havde mindre afskalninger, og sælger havde oplyst, at gulvet snarest burde males med epoxymaling.
• Årsagen til utætheden i altangulvet/dækket var nedslidning af epoxymalingen og revnedannelser. Klageren har ikke godtgjort, at påmaling af et nyt lag epoxymaling efter spartling af revnedannelser ikke ville have forhindret vandindtrængningen.

Nævnet henviser til forsikringsbetingelsernes pkt. 4.9, som fastslår, at følgeskader, der er forårsaget af forhold, som køberen på grundlag af oplysninger i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten burde have udbedret, ikke dækkes af forsikringen, hvis følgeskaden i så fald ikke var opstået. Desuden dækker forsikringen ikke forhold, der alene består i sædvanligt slid eller bygningens manglende vedligeholdelse, medmindre der som følge af det pågældende forhold er sket skade eller nærliggende risiko for skade på det forsikrede, jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 4.6. Forhold anført i tilstandsrapporten er heller ikke dækket, medmindre de er klart forkert beskrevet, jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 4.1.

Ejendommen er et enfamilieshus opført i 1935, som klageren købte med overtagelse den 1. august 2006. Klageren fik et prisafslag på 145.000 kr. som kompensation for fejl og mangler nævnt i tilstandsrapporten.

Af tilstandsrapporten fremgår bl.a.:

• Fugtspor i loft over trappe (K0)
• Stedvis dampbuler i tagpapbelægning (K2)
• Taget er stedvis med lunker med vandansamlinger (K1)
• Inddækninger ved skæringer af tagflader med facader er svage (K3)
• Løst udhængsbræt mod vest (K1)
• Tagrender er med bagfald (K3)

Klagerens påstande og argumenter

Klageren ønsker at opnå medhold i, at der er tale om én og samme skade, og at selskabet skal dække udgifterne til begge udbedringsforsøg. Hvis selskabet ikke bekræfter dette, ønsker klageren indsigt i synsmændenes vurderingsrapporter. Klageren ønsker også dækning af de samlede udgifter til undersøgelse, vurdering og udbedring af skaden, samt dækning af renteudgifter.

Klageren anfører, at afklaring af skadens natur krævede et første udbedringsforsøg, før skaden kunne afhjælpes endeligt. Skaden skyldtes en fejlkonstruktion af tagets opbygning, som hindrede regnvand i at løbe fra. Klageren mener, at selskabet i begyndelsen behandlede sagen som én skade, og at det først senere anførte, at der var tale om to skader.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet fastholder, at erstatningsopgørelsen er korrekt, og at den ikke skal omfatte de omkostninger, som klageren mener sig berettiget til at få dækket. Selskabet mener, at klagerens krav vedrører udbedring af forhold, der er anmærket i tilstandsrapportens afsnit 8.3, og at klageren selv skal betale disse omkostninger. Selskabet anfører, at klageren allerede har modtaget kompensation for udbedringen af forholdene i tilstandsrapporten i form af et prisafslag.