Klage over valg af varmeforsyningsprojekt baseret på omstridte miljøberegninger

Energistyrelsen udtalte i sagen, at deres beregningsforudsætninger er vejledende og ikke juridisk bindende forskrifter.

Energiklagenævnet stadfæstede Høje-Taastrup Kommunes afgørelse af 17. maj 2001 om at godkende projektforslaget fra Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a.

Nævnets vurdering af kommunens skøn

Nævnet lagde til grund, at kommunen havde foretaget de påkrævede energi-, samfunds- og miljøøkonomiske vurderinger i henhold til Projektbekendtgørelsens § 11, stk. 1. Det centrale tvistepunkt var, hvilken brændselssammensætning der skulle lægges til grund for den fremtidige varmeforsyning fra VEKS-systemet.

Energiklagenævnet bemærkede, at Energistyrelsens notater om beregningsforudsætninger har karakter af vejledninger og ikke er bindende forskrifter udstedt i medfør af Varmeforsyningslovens § 3, stk. 2. Derfor fandt nævnet, at kommunens vurdering af de fremtidige brændselsforudsætninger lå inden for den skønsramme, kommunen har ved godkendelse af varmeforsyningsprojekter.

Da kommunens afgørelse var truffet i overensstemmelse med reglerne i varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen og baseret på et sagligt skøn, var der ikke grundlag for at tilsidesætte den.

Den påklagede afgørelse

Næstved Kommune godkendte den 2. juli 2014 den reviderede ændring af områdeafgrænsningen for 10 energidistrikter fra naturgas til fjernvarme samt etablering af et biomasseanlæg. Godkendelsen skete i henhold til Varmeforsyningsloven § 4 og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Projektforslaget opgjorde et varmebehov på 47.586 MWh/år for de 1092 ejendomme i de berørte distrikter, hvoraf knap 36.000 MWh/år forventedes tilsluttet. Det samlede stigning i effektbehovet var ca. 16 MW, og det nye biomasseværk var dimensioneret til 12 MW. Kommunen vurderede, at projektet var samfundsøkonomisk fordelagtigt med et overskud på ca. 14,5 mio. kr. over en tyveårig periode sammenlignet med fortsat individuel opvarmning. Dette var baseret på en kalkulationsrente på 4% og følsomhedsanalyser, der viste projektets robusthed:

Kommunen vurderede, at projektet opfyldte kravene i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 6, Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 2 og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 24 og ikke ville forrykke klagerens økonomi væsentligt, da den tabte gasmængde kun udgjorde 0,3% af den distribuerede mængde i 2011.

Klagerens synspunkter og bemærkninger

DONG Gas Distribution A/S bestred, at projektforslaget var samfundsøkonomisk fordelagtigt og beregnede et underskud på 47 mio. kr. Klageren anførte flere ukorrekte forudsætninger i projektforslaget:

• Kedelpriser: Klageren mente, at den antagne gennemsnitspris på 45.000 kr. for nye gaskedler var for høj og fremlagde egne prisoplysninger, der var lavere.
• Kedlens levetid: Klageren argumenterede for en teknisk levetid på 22 år frem for den antagne økonomiske levetid på 15 år, og henviste til, at mange eksisterende kedler allerede var ældre end 15 år.
• Tidspunkt for udskiftning: Klageren mente, at projektforslaget fejlagtigt antog en hurtig udskiftning af gaskedler i referenceforløbet, uafhængigt af deres faktiske alder, og at reinvesteringerne toppede for tidligt.
• Serviceaftaler og virkningsgrader: Klageren mente, at priserne for serviceaftaler var for høje, og at virkningsgraderne for nye gaskedler var undervurderet (100% frem for 90-95%).
• Konverteringstakt og biomassekedlens levetid: Klageren mente, at konverteringstakten var for optimistisk, og at biomassekedlens levetid på 30 år var for høj sammenlignet med Energistyrelsens Teknologikatalog, der angiver 20 år.

Næstved Varmeværks og Næstved Kommunes bemærkninger

Næstved Varmeværk og Næstved Kommune fastholdt, at projektforslagets forudsætninger var retvisende. De argumenterede for, at den økonomiske levetid på 15 år var rimelig, og at de antagne kedelpriser dækkede en blanding af kundetyper. De mente også, at konverteringstakten var realistisk på grund af fordelagtige tilbud til kunderne. Kommunen vurderede, at afgørelsen var truffet på et oplyst og korrekt grundlag, og at projektet var samfundsøkonomisk fordelagtigt.

Energistyrelsens vejledende udtalelse

Energistyrelsen udtalte den 8. april 2015, at beregningen af samfundsøkonomiske konsekvenser i videst muligt omfang bør afspejle de reelle forhold. Selvom Energistyrelsens beregningsforudsætninger, vejledning og teknologikatalog er vejledende, skal mere konkrete og dokumenterede lokale data lægges til grund, hvis de giver et mere akkurat billede. Energistyrelsen vurderede, at naturgasdistributionsselskabernes aldersregistre over gaskedler indeholder bedre informationer end de fleste andre tilgængelige data og derfor bør anvendes, medmindre det kan dokumenteres, at andre data er bedre.