Tvistsag om méngrad: Forsikringstagers påstand om 'klohånd' og CRPS modstridt af videoobservationer af fysisk formåen

Medicinering og Helbredsoplysninger

Journalmateriale fra Smertecenteret viser, at klageren har taget medicin som Gabapentin, Pinex og Ibuprofen, men at smerterne fortsat var konstante og på et højt niveau (VAS 8-10). Der er ingen dokumentation for, at klageren periodisk skulle have fremstået bedre på grund af overmedicinering, eller at dette skulle have maskeret den reelle invaliditet. Retslægerådet har i lignende sager udtalt, at det ikke er sandsynligt, at øget medicinering kan maskere smerter i den grad, som klageren har beskrevet.

Ankenævnet finder, at klageren ikke får medhold i sin klage.

Nævnet har lagt vægt på, at det fremlagte materiale, herunder funktionsskemaer, speciallægeerklæringer og udtalelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, beskriver klagerens venstre hånd og arm med svære neurogene smerter (VAS 8-10), forværring ved bevægelse, smerteudstråling til skulderen, en "klohånd" med næsten ingen funktion, nedsat bevægelighed i fingre, håndled og skulder, voldsomt ubehag ved let berøring, manglende evne til at strække fingre ud samt udføre gribefunktion og pincet- og nøglegreb, hvilket angiveligt gør alt arbejde umuligt.

Imidlertid bemærker nævnet, at klagerens funktionsevne i venstre hånd og arm fremstår væsentligt bedre i det fremlagte videomateriale og observationsrapporterne. Disse viser klageren udføre en række dagligdagsaktiviteter, såsom at skubbe sækkevogn med forskellige genstande, åbne og lukke bildøre og bagagerum, føre indkøbsvogn, lukke skydelåg på kølemontre, stå på stige med strakte arme og pille efeu af husmur, samt løfte havebord og havestole over hovedhøjde og binde dem fast med reb. Ved disse bevægelser ses eller beskrives klageren ikke som fysisk begrænset eller smertepåvirket. Desuden fremgår det af den ortopædkirurgiske speciallægeerklæring af 30. juni 2020, at der kun er let atrofi (muskelsvind).

Nævnet bemærker, at det efter almindelige forsikringsretlige principper er klageren, som skal bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav. På baggrund af det samlede billede, herunder den markante diskrepans mellem klagerens egne oplysninger og de objektive observationer, finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at hans varige mén overstiger 15 procent. Selskabets afgørelse kan derfor ikke kritiseres. Nævnet har også taget forsikringsbetingelserne i betragtning, som angiver, at forsikringen ikke dækker følger af ulykkestilfælde eller forværring af disse, hvis de skyldes forudbestående sygdom, sygdomsanlæg eller lidelse, uanset om der var symptomer før ulykkestilfældet.

Parternes argumenter:

• Klageren: Mener, at hun fik skader på både højre skulder og venstre knæ ved cykelstyrtet. Hun mener, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation for dette, og at selskabet ignorerer fremsendte oplysninger fra læger og speciallæger. Hun ønsker en retfærdig behandling og at selskabet respekterer hendes egne oplysninger om smerter og funktionsbegrænsninger.
• Topdanmark: Afviser at der er årsagssammenhæng mellem ulykken og generne fra venstre knæ, da symptomerne først blev nævnt i lægejournalen flere måneder efter ulykken. De mener, at der ikke er grundlag for yderligere erstatning for skulderskaden, da speciallægeerklæringen viser normal bevægelighed og kun funktionsudløste smerter.