Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
This case concerns a dispute between a policyholder and PFA Pension regarding the termination of an earning capacity insurance policy and the cessation of payments. The policyholder claims continued entitlement to benefits and premium exemption, while PFA Pension asserts that the policy was rightfully terminated due to the policyholder's alleged provision of false information and breach of the duty of loyalty.
Klageren, der har en pensionsordning med forsikring ved tab af erhvervsevne hos PFA Pension, blev sygemeldt den 20. december 2011 med en diskusprolaps i lænden. Efter to rygoperationer i 2012 og 2013 samt en blodprop i hjernen i april 2017, blev hun midlertidigt bevilget invalidepension og præmiefritagelse fra den 20. marts 2012. Pensionsordningen definerer ret til invalidepension og præmiefritagelse, når forsikredes erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller derunder af den fulde erhvervsevne.
I 2018 foretog PFA Pension videoovervågning af klageren over syv dage og yderligere observationer. På baggrund heraf ophævede PFA Pension forsikringsordningen og stoppede udbetalingerne med virkning fra den 1. november 2018. PFA Pension påstår, at klageren bevidst har afgivet urigtige oplysninger om omfanget af sin nedsatte erhvervsevne og har tilsidesat sin kontraktretlige pligt, herunder den loyale samarbejds- og oplysningspligt. Selskabet henviser til, at forsikringsbetingelserne, jf. Forsikringsaftaleloven § 2, tillader bortfald af dækning ved urigtige eller mangelfulde oplysninger.
PFA Pensions observationer viste, at klageren havde et højt funktions- og aktivitetsniveau, herunder betydelig erhvervsmæssig aktivitet, som var uforenelig med de oplysninger, hun havde givet. Klageren blev observeret aktiv i op til 9 timer dagligt over 8 arbejdsdage, herunder stående/gående på messer, støvsugning, løft af tunge genstande og bilkørsel over længere strækninger. Dette stod i skærende kontrast til klagerens egne oplysninger om, at hun kun kunne gå 15-20 minutter, havde svært ved at stå, ikke kunne bøje sig, og kun kunne løfte op til 6 kg.
Klageren bestrider, at hun har afgivet urigtige oplysninger eller forsøgt at snyde. Hun fastholder, at hendes erhvervsevne fortsat er nedsat med mindst halvdelen, og at hun opfylder betingelserne for udbetaling og præmiefritagelse. Klageren anfører, at hendes lidelse er af en sådan karakter, at hun i perioder kan udføre aktiviteter, især under smertestillende medicin, men at dette tærer på hendes ressourcer og fører til længere perioder med inaktivitet. Hun fremhæver, at videooptagelserne kun er øjebliksbilleder og ikke viser hendes hvileperioder eller den samlede helhed af hendes tilstand.
Klageren påpeger desuden, at hun er bevilget fleksjob pr. 1. juni 2019, hvilket en udenforstående offentlig myndighed har konstateret på baggrund af en arbejdsprøvning. Hun mener, at dette bør tillægges stor bevismæssig værdi som dokumentation for en varig og fast nedsættelse af arbejdsevnen, som efter Erstatningsansvarsloven er minimum 50% ved fleksjob. Klageren argumenterer for, at selv hvis der er afgivet urigtige oplysninger, skal der være tale om meget alvorlige og væsentlige forhold, før forsikringen kan opsiges, og at en mindre afvigelse i oplyst invaliditetsgrad ikke bør medføre ophævelse, hvis betingelserne for udbetaling stadig er opfyldt.
Klageren får ikke medhold.Ankenævnet for Forsikring finder ikke grundlag for at kritisere PFA Pensions beslutning om at standse udbetalingen af helbredsbetingede ydelser pr. 1. november 2018 og at ophæve klagerens erhvervsevnetabsforsikring.Nævnet har lagt vægt på de betydelige uoverensstemmelser mellem klagerens egne oplysninger om hendes gener og funktionsindskrænkninger, som angivet i funktionsevneskemaer, lægeerklæringer og kommunale akter, og det aktivitetsniveau, der er observeret og dokumenteret i det fremlagte videomateriale og observationsrapporter.Det fremgår af observationsmaterialet, at klageren har udvist et væsentligt højere funktions- og aktivitetsniveau, end hun har oplyst. Dette inkluderer længerevarende aktivitet på messer, fysisk krævende opgaver som støvsugning og løft af tunge genstande, samt bilkørsel over længere strækninger. Nævnet finder, at dette materiale tilstrækkeligt dokumenterer, at klagerens generelle erhvervsevne er væsentlig bedre, end hvad hun har oplyst.Nævnet bemærker, at en fremadrettet ophævelse af en forsikringsdækning, der dækker erhvervsevnetab, kræver en vis grovhed i den udviste adfærd og et betydeligt krav til bevismæssig henseende, når forsikringstageren har handlet illoyalt og tilsidesat sine kontraktretlige forpligtelser. På baggrund af det fremlagte observationsmateriale vurderer nævnet, at klagerens adfærd er af en sådan grovhed, at PFA Pension var berettiget til at ophæve forsikringen med henvisning til, at klageren har handlet illoyalt i forhold til sine kontraktlige forpligtelser.
Højesteret har afsagt dom i en sag om beregning af erhvervsevnetab for en person i fleksjob, hvilket har betydning for fremtidig praksis.


Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og PFA Pension vedrørende ophævelse af en pensionsordning med forsikring ved tab af erhvervsevne. Forsikringstageren, der i 1997 var udsat for en arbejdsulykke, har siden 1998 modtaget dækning for tab af arbejdsevne, som i 2002 blev anerkendt som varig af PFA efter tilkendelse af førtidspension fra kommunen.
Klageren pådrog sig et åbent lårbensbrud i 1997 og gennemgik flere operationer. Han blev tilkendt førtidspension med virkning fra 1. juni 2002, baseret på et bredt materiale, herunder Førtidspensionsskema D, der beskrev varige smerter og betydelig nedsættelse af arbejdsevnen. PFA vurderede i 2002 klagerens erhvervsevne nedsat i dækningsberettigende grad og ændrede den midlertidige invalidepension til varig.
Fra 1. april 2021 tilbyder Patienterstatningen at afgive vejledende udtalelser om varigt mén og erhvervsevnetab i private forsikringssager.
Datatilsynet har vurderet Tryg Forsikrings procedurer for personovervågning og konkluderet, at selskabets praksis for oplysningspligt er i overensstemmelse med reglerne.
Efter ca. 15 års udbetalinger sendte PFA i 2017 opfølgnings- og funktionsskemaer til klageren. I oktober 2018 meddelte PFA, at de ville standse udbetalingerne og ophæve forsikringsdækningen pr. 1. november 2018 og 1. december 2018. Begrundelsen var, at overvågningsmateriale fra august-september 2018 viste, at klageren havde afgivet urigtige oplysninger om omfanget af sin nedsatte erhvervsevne. PFA henviste til, at klageren ikke brugte krykker/stok under observationerne, bevægede sig upåfaldende, og udførte aktiviteter som at skifte sko ubesværet, gå længere vandreture i ujævnt terræn, køre bil over lange distancer, handle ind og færdes i shoppingcentre, hvilket var uforeneligt med hans oplyste funktionsniveau.
Klageren påstod, at PFA ikke var berettiget til at standse dækningen eller ophæve forsikringen, og krævede genoptagelse af sagen samt dækning fra 1. november 2018. Han anførte, at hans helbredstilstand var forværret grundet slitage over 20 år, og at overvågningsmaterialet var øjebliksbilleder, der ikke afspejlede hans generelle aktivitetsniveau eller behov for hvile. Han forklarede, at turen til vandfaldet var en usædvanlig aktivitet, der medførte smerter. Han fastholdt, at hans oplysninger om brug af hjælpemidler efter behov var korrekte, og at selskabet ikke havde godtgjort en bedring i hans helbredstilstand, der kunne berettige ophør af dækningen. Klageren henviste til fast ankenævnspraksis, der kræver, at selskabet godtgør en bedring for at ophæve dækning efter langvarige udbetalinger. Han bestred, at der var tale om svigagtige oplysninger, og henviste til, at selskabet i 2002 tilkendte dækning med viden om hans begrænsninger.
PFA fastholdt, at klageren bevidst havde afgivet urigtige oplysninger og tilsidesat sin loyale samarbejds- og oplysningspligt. De mente, at observationerne var repræsentative for klagerens faktiske aktivitets- og funktionsniveau, som var markant højere end det oplyste. PFA afviste klagerens forklaring om, at aktiviteterne var usædvanlige eller medførte øgede gener, og henviste til, at klageren ikke blev observeret med hjælpemidler. PFA argumenterede, at den manglende brug af krykker/stok, de lange vandreture og bilkørsel, samt ubesværet skift af sko, var eksempler på tilsidesættelse af kontraktlige forpligtelser. PFA fastholdt, at de havde løftet bevisbyrden for, at klagerens erhvervsevne ikke længere var nedsat i dækningsberettigende grad, og at der var grundlag for at ophæve forsikringen.

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstageren (Klageren) og PFA Pension vedrørende ophævelse af en pensionsforsikri...
Læs mere
Sagen omhandler en forsikringtagers krav om udbetaling af ydelser ved tab af erhvervsevne under en pensionsordning hos P...
Læs mere