Topdanmark Forsikring A/S: Afvisning af dækning for stjålet kongekæde grundet manglende dokumentation og tvivl om retmæssigt ejerskab

Klageren havde en indboforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afviste dækning for en stjålet kongekæde. Selskabet afviste kravet, da klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for kædens værdi eller retmæssigt ejerskab, og henviste til Forsikringsaftaleloven § 35 om lovlig interesse.

Klagerens påstande

Klageren anførte, at hans indboforsikring dækkede særlige private værdigenstande op til 204.000 kr. Han fremlagde en politianmeldelse for indbruddet samt fotos af kongekæden. Han dokumenterede en hævning på 80.000 kr. fra sin bankkonto i 2011 og anførte, at han havde betalt yderligere 45.000 kr. kontant for kæden. Klageren ønskede, at selskabet erstattede tabet i henhold til forsikringsaftalen.

Selskabets argumenter

Selskabet anførte, at klageren som kravstiller havde bevisbyrden for at sandsynliggøre eller dokumentere sit krav, inklusive retmæssigt ejerskab, jf. Forsikringsaftaleloven § 35. Selskabet mente ikke, at klageren havde dokumenteret værdien af kongekæden eller sit retmæssige ejerskab. Selskabet anførte, at vurderingen af kæden ikke var udstedt på klagerens navn, og at klageren ikke ønskede at oplyse navnene på sælgerne af kæden, hvilket hindrede selskabets mulighed for at efterforske kædens oprindelse. Selskabet henviste til, at handlen var foregået i et kriminelt miljø, hvilket berettigede skærpede beviskrav.

Selskabet beskrev i en intern skaderapport, at klagerens bolig fremstod som et tilholdssted for unge kriminelle, og at døren var let at bryde op. Klageren havde forklaret, at han havde købt kæden af nogle rockere uden kvittering eller overdragelseserklæring.

Ankenævnet gav ikke klageren medhold. Nævnet henviste til forsikringsbetingelsernes pkt. 17, E, og Forsikringsaftaleloven § 35, da de fandt, at klageren ikke havde sandsynliggjort at være retmæssig ejer af kongekæden. På baggrund af dette var selskabet berettiget til at afvise erstatningskravet.