Skandia Danmark: Opsigelse af pensionsordning med tilbagevirkende kraft grundet urigtige oplysninger om ansættelsesforhold

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at selskabet forud for behandlingen af klagerens ansøgning om helbredsbetingede ydelser, var eller burde have været vidende om, at klageren ikke opfyldte betingelserne for at blive optaget i den obligatoriske pensionsordning i september 2009.

Nævnets afgørelse

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet havde opsagt klagerens pensionsaftale med tilbagevirkende kraft til tegningstidspunktet den 1/9 2009 med henvisning til Forsikringsaftaleloven § 4. Klageren fik derfor ikke medhold.

Det fremgår af klagerens anmeldelse af erhvervsevnetab af 25. marts 2024, at hun første gang søgte om fleksjob den 1. januar 2010, blev tilkendt fleksjob den 19. august 2010 og første gang blev ansat i fleksjob den 1. januar 2011. Klageren var således ansat i fleksjob på tidspunktet for oprettelsen af erhvervsevnetabsforsikringen og modtagelsen af PFA's brev. Klageren indsendte dog aldrig den nævnte erklæring.

Efter klagerens anmeldelse af erhvervsevnetab den 25. marts 2024, hvor hun oplyste om sin fleksjobhistorik, valgte PFA Pension at ophæve klagerens dækning ved nedsat erhvervsevne med tilbagevirkende kraft til den 1. december 2018.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande: Klageren ønsker, at forsikringen skal dække, idet hun mener, at selskabet uberettiget har ophævet forsikringen. Hun anfører, at PFA Pension gentagne gange telefonisk har lovet hende, at hun var berettiget til erhvervsevnetabsforsikringen, selvom hun altid har været ansat i fleksjob. Klageren, der har Aspergers syndrom og præstationsangst, har forklaret, at hun ofte ringede til PFA for at få bekræftelse på, at alt var i orden. Hun kan dog ikke fremlægge bevis for disse samtaler eller deres indhold.

PFA Pensions påstande: PFA Pension påstår, at klagen ikke skal tages til følge. Selskabet gør principalt gældende, at klagerens manglende oplysning om, at hun var ansat i fleksjob på tidspunktet for oprettelsen af forsikringen, udgør en objektivt set urigtig oplysning, jf. Forsikringsaftaleloven § 6. De mener, at klageren havde en egentlig svarpligt, og at den manglende indsendelse af erklæringen skal sidestilles med, at klageren aktivt har svaret nej til de relevante forhold.

Subsidiært gør PFA gældende, at klagerens undladelse af at oplyse om sit fleksjob kan tilregnes hende som groft uagtsomt, jf. Forsikringsaftaleloven § 7. PFA anfører, at de ikke ville have tegnet forsikringen, hvis de havde fået de korrekte oplysninger, da fleksjob er en betydelig risikofaktor. Mere subsidiært gøres det gældende, at skaden er undtaget fra forsikringsbetingelserne som følge af de forbehold, der fremgår af pensionsbeviset og forsikringsvilkårene. PFA henviser til, at Forsikringsaftaleloven § 6 og Forsikringsaftaleloven § 7 ikke er beskyttelsespræceptive, jf. Forsikringsaftaleloven § 10, stk. 1, og at de derfor har taget gyldigt forbehold.