Huslejenævnets afgørelse om tilbagebetaling af renovation og vandafledningsafgift

Huslejenævnet behandlede en sag vedrørende udlejers opkrævning af renovation og vandafledningsafgift fra lejer. Tvisten omhandlede, hvorvidt disse udgifter lovligt kunne kræves betalt af lejer ud over den aftalte husleje.

Tvistens omfang

Nævnet undersøgte specifikt, om der var hjemmel i Lejeloven til at opkræve de omstridte beløb. Dette indebar en vurdering af, om renovation faldt ind under de udgifter, som udlejer kan kræve refunderet, og om vandafledningsafgift skulle betragtes som en refusionsberettiget vandudgift i henhold til lovgivningen.

Huslejenævnet traf en delt afgørelse i sagen, hvor lejeren fik medhold vedrørende renovation, mens udlejeren fik medhold vedrørende vandafledningsafgiften.

Afgørelse om renovation

Huslejenævnet afgjorde, at udlejer skulle tilbagebetale betalt renovation for perioden november og december 2021 samt for hele 2022, 2023 og 2024. Begrundelsen var, at Lejeloven § 190 og Lejeloven § 82 skal forstås således, at betalinger ud over huslejen kun må kræves, hvis der er udtrykkelig hjemmel hertil i lejeloven. Da renovation ikke er nævnt i loven, fandtes der ingen hjemmel for udlejers krav.

Afgørelse om vandafledningsafgift

Derimod afgjorde Huslejenævnet, at udlejer ikke skulle tilbagebetale det opkrævede beløb for vandafledningsafgift. Nævnet fandt, at Lejeloven § 72, stk. 6 giver hjemmel til udlejers krav om refusion af vandafledningsafgift, idet denne udgift betragtes som en vandudgift, der kan kræves refunderet på grundlag af årlige regnskaber. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Lejeloven § 82 jf. Lejeloven § 72, stk. 6, og nævnet lagde til grund, at udlejer havde afleveret de nødvendige årlige vandregnskaber.