Nordea Pension: Afslag på dækning af omkostninger til repræsentant ved ansøgning om invalidepension

Klageren havde en livsforsikring i Nordea Pension og klagede over, at selskabet havde afvist at dække omkostninger til hans repræsentant i forbindelse med hans ansøgning om invalidepension. Selskabet afviste at betale omkostningerne, da de mente, at det ikke havde været nødvendigt at søge sagkyndig bistand.

Sagens omstændigheder

Klageren fik i 2005 afslag på præmiefritagelse og udbetaling af invalidepension. Den 7. juni 2011 ansøgte han igen om helbredsbetingede ydelser gennem sin repræsentant. Ansøgningen var vedlagt diverse bilag, men selskabet indhentede yderligere oplysninger. Klagerens repræsentant indbragte sagen for Ankenævnet, som afsluttede sagen, da selskabet den 27. oktober 2011 bevilgede helbredsbetingede ydelser.

Klagerens repræsentant krævede efterfølgende, at selskabet skulle dække hans omkostninger i forbindelse med behandlingen af sagen om udbetaling af invalidepension, hvilket selskabet afviste.

Klagerens påstande

Klageren anførte, at det var nødvendigt med assistance, jf. Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3. Han henviste til, at der havde været omfattende korrespondance med Nordea, som gentagne gange nægtede at udbetale pension, indtil sagen blev indbragt for Ankenævnet for Forsikring, hvorefter Nordea valgte at betale. Klageren krævede betaling af assistance på i alt 20.625 kr.

Selskabets argumenter

Selskabet anførte, at Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3 ikke fandt anvendelse, da bestemmelsen alene omtaler advokatbistand. Selskabet mente heller ikke, at klagerens repræsentant kunne betegnes som sagkyndig. Selskabet anførte desuden, at udgifterne ikke havde været rimelige og nødvendige, da der var tale om et normalt skadesbehandlingsforløb. Selskabet mente ikke, at sagen var kompliceret og at repræsentantens medvirken ikke havde haft indflydelse på afgørelsen.

Klagerens repræsentants yderligere anførelser

Klagerens repræsentant anførte, at alle nødvendige oplysninger var fremsendt til Nordea den 9. juni 2011, og at Nordea først accepterede kravet den 27. oktober 2011, ca. 5 måneder efter fremlæggelsen af oplysningerne. Han mente, at Nordea ikke havde fremlagt noget, der kunne begrunde den lange sagsbehandlingstid, og at forsikringstagerens behov for bistand fremgik af sagen.

Nævnet fandt, at der i klagerens sag ikke forelå sådanne forhold, der gjorde det nødvendigt at søge bistand. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale omkostninger til hans repræsentant.

Afgørelse