Klage over fastsat méngrad efter knæskade

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over størrelsen af den fastsatte méngrad efter en faldulykke. Klageren, der har en ulykkesforsikring i Lærerstandens Brandforsikring G/S, var ude for en faldulykke i forbindelse med fodbold i september 2009, hvilket resulterede i en knæskade. Hun blev opereret i begyndelsen af 2010 og har gennemgået genoptræning, men hendes knæ er ikke det samme som før skaden. Forsikringsselskabet fastsatte méngraden til 8 %, hvilket klageren fandt for lavt, da hun er ung og ikke længere kan dyrke sport. Hun henviste til Ankenævnets méngradstabel, hvor skader i samme kategori vurderes til 8-15 %. Klageren ønskede en højere méngrad og dermed større erstatning.

Hospitalets journal beskrev problemer med bevægelsen i knæet, men ingen smerter. En speciallægeerklæring fra september 2010 beskrev nedsat sensibilitet og begrænset bevægelse i knæet. Lægen konkluderede, at klageren havde konstante smerter med belastningsrelateret forværring og ikke kunne dyrke sport.

Selskabet henviste til Arbejdsskadestyrelsens méntabel, hvor en læsion af korsbånd med moderat skuffeløshed og let muskelsvind udløser en méngrad på 8 %. Selskabet tilbød at indbringe spørgsmålet om ménfastsættelse for Arbejdsskadestyrelsen og afholde halvdelen af gebyret. Selskabet fastholdt, at der ikke var anledning til at forhøje méngraden.

Af forsikringsbetingelserne fremgår det, at invaliditetsprocenten fastsættes i lighed med reglerne i Arbejdsskadesikringsloven § 18, stk. 1 og 2, ud fra en medicinsk bedømmelse af de varige ulemper ulykkestilfældet har medført i den sikredes daglige livsførelse.

Nævnet fandt, at spørgsmålet om størrelsen af méngraden kunne indbringes for Arbejdsskadestyrelsen i henhold til forsikringsbetingelserne. Efter gennemgang af sagen fandt nævnet ikke, at en méngrad på mere end 8 % var tilstrækkeligt godtgjort, og der var derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at udbetale yderligere erstatning. Klageren fik derfor ikke medhold.