Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over størrelsen af den fastsatte méngrad efter en faldulykke. Klageren, der har en ulykkesforsikring i Lærerstandens Brandforsikring G/S, var ude for en faldulykke i forbindelse med fodbold i september 2009, hvilket resulterede i en knæskade. Hun blev opereret i begyndelsen af 2010 og har gennemgået genoptræning, men hendes knæ er ikke det samme som før skaden. Forsikringsselskabet fastsatte méngraden til 8 %, hvilket klageren fandt for lavt, da hun er ung og ikke længere kan dyrke sport. Hun henviste til Ankenævnets méngradstabel, hvor skader i samme kategori vurderes til 8-15 %. Klageren ønskede en højere méngrad og dermed større erstatning.
Hospitalets journal beskrev problemer med bevægelsen i knæet, men ingen smerter. En speciallægeerklæring fra september 2010 beskrev nedsat sensibilitet og begrænset bevægelse i knæet. Lægen konkluderede, at klageren havde konstante smerter med belastningsrelateret forværring og ikke kunne dyrke sport.
Selskabet henviste til Arbejdsskadestyrelsens méntabel, hvor en læsion af korsbånd med moderat skuffeløshed og let muskelsvind udløser en méngrad på 8 %. Selskabet tilbød at indbringe spørgsmålet om ménfastsættelse for Arbejdsskadestyrelsen og afholde halvdelen af gebyret. Selskabet fastholdt, at der ikke var anledning til at forhøje méngraden.
Af forsikringsbetingelserne fremgår det, at invaliditetsprocenten fastsættes i lighed med reglerne i Arbejdsskadesikringsloven § 18, stk. 1 og 2, ud fra en medicinsk bedømmelse af de varige ulemper ulykkestilfældet har medført i den sikredes daglige livsførelse.
Nævnet fandt, at spørgsmålet om størrelsen af méngraden kunne indbringes for Arbejdsskadestyrelsen i henhold til forsikringsbetingelserne. Efter gennemgang af sagen fandt nævnet ikke, at en méngrad på mere end 8 % var tilstrækkeligt godtgjort, og der var derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at udbetale yderligere erstatning. Klageren fik derfor ikke medhold.

Fra 1. april 2021 tilbyder Patienterstatningen at afgive vejledende udtalelser om varigt mén og erhvervsevnetab i private forsikringssager.


Sagen drejer sig om en klage over størrelsen af den erstatning, som Topdanmark Forsikring A/S har udbetalt i forbindelse med et anmeldt ulykkestilfælde. Klageren har en ulykkesforsikring i selskabet.
Klageren anmeldte den 12. august 2009, at hun den 3. august 2009 brækkede venstre knæskal, da hun overså en høj kantsten. Selskabet vurderede klagerens méngrad til 5 % med henvisning til Arbejdsskadestyrelsens méntabel punkt D.2.7.4.
Selskabet indhentede journal fra hospitalet, hvor klageren var behandlet. Det fremgår heraf, at klageren havde nedsat styrke og stabilitet af knæet, men kunne flektere venstre knæ til næsten 90 grader og ekstendere fuldt. En røntgenkontrol viste fin opheling af frakturen, men klageren angav gener, særligt når hun sad på knæene.
Nogle tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob og har fået afslag på erstatning for tabt erhvervsevne, kan alligevel få erstatning for tab af erhvervsevne efter to domme fra Højesteret. Erstatningen forudsætter, at du opfylder kriterierne nedenfor, og at du søger om genoptagelse.
Østre Landsret har underkendt Erstatningsnævnets krav om, at ofre skal tage forbehold under straffesager, hvilket fører til genoptagelse af adskillige sager.
På baggrund af selskabets lægekonsulents vurdering udbetalte selskabet en a conto erstatning for et varigt mén på 5 % den 8. april 2010.
Klagerens læge udfyldte en funktionsattest den 18. august 2010, hvoraf det fremgår, at klageren ikke kunne ligge på knæ eller sidde på hug, og havde smerter ved benbøjning og gang på trapper. Der var begrænset fleksion og ekstension af venstre knæled samt smerter ved knæskallen. Lægen noterede let skurren i knæet og ømhed ved venstre knæskal. Klageren havde ikke abnorm bevægelighed eller forandret stilling af underbenet. Selskabets lægekonsulent fastholdt herefter, at det varige mén udgjorde 5 %.
Klageren beskrev de begrænsninger, hun oplevede efter ulykken, herunder at hun ikke kunne hoppe, dyrke gymnastik, sidde på hug eller støtte/ligge på knæ. Hun oplevede også smerter ved at stå stille i længere tid, cykle/spinning, gå på trapper, gå med hastighed og rejse sig op fra siddende stilling.
Klageren var utilfreds med selskabets afgørelse og mente, at hendes gener berettigede en højere méngrad.
Selskabet fastholdt sin afgørelse og henviste til lægejournaler og funktionsattesten, der viste et tværbrud af venstre knæskal, som var helet normalt uden komplikationer. Selskabet henviste til Arbejdsskadestyrelsens méntabel under punkt D.2.7.4 vedrørende bruskskade i et knæled og anførte, at selvom klageren ikke havde helt de samme objektive lægelige tegn på følger, havde de alligevel fastsat méngraden til 5 %.

Sagen drejer sig om en forsikringstager, der har en ulykkesforsikring i Sønderjysk Forsikring GS, og som klager over stø...
Læs mere
Sagen omhandler en forsikringstager, der har anmeldt en skade på sit højre knæ efter et cykelstyrt i oktober 2016. Forsi...
Læs mere