Afgørelse om sygedagpenge på søgnehelligdage i arbejdsgiverperioden

En lønmodtager var sygemeldt i to måneder fra den 15. december 1997. Arbejdsgiveren skulle udbetale dagpenge i de første to uger af sygefraværet, da beskæftigelseskravet var opfyldt. Arbejdsgiveren undlod dog at udbetale dagpenge for den 25. og 26. december 1997, da disse dage var arbejdsfri søgnehelligdage, hvor lønmodtageren ikke ville have haft nogen timeindtægt, selvom han ikke havde været syg. Kommunen tiltrådte denne vurdering.

Lønmodtagerens fagforening ankede afgørelsen. Fagforeningen argumenterede for, at arbejdsgiveren ikke havde opfyldt sin forpligtelse til at udbetale dagpenge i hele to-ugers perioden, og at arbejdsgiveren var forpligtet til at udbetale dagpenge for de to dage, uanset manglende mistet timeindtægt.

Lønmodtageren havde ikke ret til dagpenge fra arbejdsgiveren for fravær på søgnehelligdagene 25. og 26. december 1997.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsens Dagpengeudvalg lagde vægt på, at de omstridte dage var arbejdsfri søgnehelligdage, hvor lønmodtageren ikke ville have haft nogen timeindtægt fra arbejdsgiveren. Dagpenge ydes ikke, når der i arbejdsgiverperioden indtræder arbejdsfri dage, herunder søgnehelligdage. Dette gælder uanset om den sygemeldte er omfattet af en søgnehelligdagsopsparingsordning eller ej.

Arbejdsgiveres forpligtelse er altid begrænset til de første to uger regnet fra første fraværsdag, uanset om der i denne periode måtte være arbejdsfri dage. Dagpengeudvalget tiltrådte dermed kommunens afgørelse, jf. Dagpengeloven § 9, stk. 1.

Landsrettens dom

Østre Landsret frifandt Ankestyrelsen (Dagpengeudvalget) i sin dom af 7. april 2000. Landsretten fastslog, at betaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren alene udgør kompensation for mistet lønindtægt, både efter ordlyden af Dagpengeloven § 9, stk. 1 og lovens forarbejder.