Dom for overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelser med betinget frakendelse af førerret

Rettens Begrundelse og Afgørelse

Retten fandt tiltalte skyldig i alle fire forhold baseret på tiltaltes egen forklaring og de fremlagte bilag fra takografen.

Forhold 1 og 4: Manglende Pauser

Retten fastslog, at markeringer for "andet arbejde" ikke kan trækkes fra kørselsperioden ved beregning af pauser, da pauser alene vedrører afbrydelse af køretid. Tiltalte blev derfor fundet skyldig i overtrædelse af reglerne om køretid og pauser, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 11. Den svenske kontrol forud for november 2010 havde ingen betydning for sagens udfald.

Forhold 2 og 3: Hviletid og Kumuleret Køretid

Retten fandt det bevist, at tiltalte havde overtrådt reglerne om daglig hviletid og kumuleret køretid. Tiltaltes forklaring om sikkerhedshensyn vedrørende rastepladser kunne ikke føre til et andet resultat, da anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 12 om force majeure forudsætter, at føreren manuelt angiver årsagen til fravigelsen på kontrolapparatet, hvilket ikke var sket. Tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af reglerne, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 8, stk. 2_nr.561/2006§_8) og artikel 6, stk. 1_nr.561/2006§_6).

Dom og Sanktion

Retten idømte tiltalte en bøde på 11.500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden blev fastsat til fængsel i 10 dage.

På grund af overtrædelserne, især i forhold 4, hvor køretiden var overskredet med 32 % og den samlede pause med mere end 30 %, blev anklagemyndighedens påstand om betinget frakendelse af førerretten taget til følge.

Betinget Frakendelse af Førerret

Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Frakendelsen er betinget, hvilket betyder, at tiltalte beholder førerretten, hvis han ikke inden for 3 år fra endelig dom igen fører motordrevet køretøj på en måde, der medfører frakendelse. Den betingede frakendelse medfører desuden, at tiltalte skal bestå en kontrollerende køreprøve, jf. Færdselsloven § 60, stk. 3.

Sagsomkostninger

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, dog betaler statskassen den del af forsvarersalæret, der vedrører retsmødet den 16. februar 2012.

Den oprindelige dom lød på en bøde på 11.500 kr. og en betinget frakendelse af retten til at føre motordrevet køretøj i tre år i medfør af Færdselsloven § 125, stk. 1, nr. 6.

Anke til Højesteret

Procesbevillingsnævnet meddelte den 28. december 2012 en begrænset tilladelse til at anke sagen til Højesteret i medfør af Retsplejeloven § 932, stk. 1. Tilladelsen omfattede alene sagens forhold 3.

Parternes Anbringender

Parterne var samstemmende enige om, at den kumulation af køretider, der var lagt til grund i forhold 3, var i strid med gældende administrativ praksis. Dette skyldtes en ændring i praksis, der trådte i kraft den 1. december 2011, baseret på Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 7. juni 2011. Ifølge den nye praksis skulle der kun ske kumulation af køretiderne på hver side af et for kort hvil, hvis hvilet var mindre end syv timer. Da tiltaltes hvil var 7 timer og 3 minutter, skulle der ikke ske kumulation. Parterne nedlagde derfor påstand om frifindelse i forhold 3 og en nedsættelse af den samlede bøde til 6.500 kr.

Retsgrundlag

Sagen bygger på bestemmelser i Færdselsloven § 86 a, stk. 1, der giver Justitsministeren beføjelse til at fastsætte regler om køre- og hviletid, samt Færdselsloven § 118, stk. 7, der fastsætter straf for overtrædelse af disse regler og tilhørende forordninger som Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006.