Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Klageren, der har en personforsikring i Danica, påstår, at selskabet er forpligtet til at fortsætte udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne samt at yde præmiefritagelse.
Klageren fik i december 1989 konstateret bækkenløsning i forbindelse med graviditet, hvilket forværredes under fødslen i april 1990. Hun anmeldte dette i august 1992, hvorefter selskabet ydede præmiefritagelse og udbetalte invaliderente fra 1. august 1992 til 1. maj 1994.
Klageren anfører, at en speciallægeundersøgelse, som Danica forlangte, medførte en forværring af hendes tilstand på grund af en manipulation af bækkenet. Hun er nu fysisk dårligere stillet end i juli 1992 og er blevet fyret fra sit job. Hun mener, det er næsten umuligt at få tilkendt den førtidspension, som Danica kræver for at genoptage udbetalingen af invaliderenten, da bækkenløsning ikke anses for en varig lidelse.
Selskabet anfører, at de indhentede en erklæring fra speciallæge J.C. efter skadeanmeldelsen. På baggrund af denne vurderede selskabets lægekonsulent klagerens erhvervsevne nedsat til ½. Det blev aftalt med klageren, at hun fortsat kunne arbejde 12 timer om ugen, og at invaliderenten skulle udbetales til arbejdsgiveren. Selskabet indkaldte herefter klageren til undersøgelse hos overlæge P.K. den 8. november 1993. Selskabet vurderede efterfølgende, at klagerens arbejdsevne ikke var nedsat til 1/3 eller mindre og stoppede udbetalingen af invaliderente samt bevillingen af præmiefritagelse med virkning fra 1. maj 1994. Selskabet fastholder, at fortsat udbetaling er betinget af, at klageren tilkendes en offentlig førtidspension, der svarer til, at den generelle arbejdsevne er nedsat til 1/3 eller mindre.
Nævnet har gennemgået de foreliggende lægelige erklæringer og finder det på dette grundlag godtgjort, at klagerens erhvervsevne er nedsat med 2/3. Imidlertid har selskabet ved skrivelse af 11/1 1994 til klageren gjort retten til fortsat præmiefritagelse respektive fortsat udbetaling af invaliderente betinget af, at klageren tilkendes offentlig førtidspension, der svarer til nedsættelse af erhvervsevnen til 1/3 eller derunder, jf. § 6 i de citerede forsikringsvilkår. Nævnet kan herefter ikke pålægge selskabet at fortsætte udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne og at yde præmiefritagelse.
Som følge heraf bestemmes:
Klagen kan ikke tages til følge.
Nogle tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob og har fået afslag på erstatning for tabt erhvervsevne, kan alligevel få erstatning for tab af erhvervsevne efter to domme fra Højesteret. Erstatningen forudsætter, at du opfylder kriterierne nedenfor, og at du søger om genoptagelse.

Klageren, der har en personforsikring hos Danica Pension, klager over, at selskabet er ophørt med at udbetale forsikringsdækning fra 1. oktober 2002. Klageren har været sygemeldt siden marts 2001 på grund af ryg- og hofteproblemer og har tidligere modtaget udbetalinger fra Danica Pension for tab af erhvervsevne.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.
Højesteret har fastslået, at renter for for sent udbetalt erstatning skal beregnes af bruttobeløbet, hvilket kan give tilskadekomne ret til efterbetaling af renter.

Klageren havde en firmapensionsordning med dækning ved tab af erhvervsevne i Danica Pension og klagede over, at selskabe...
Læs mere
Klageren har en forsikring hos Alm. Brand med dækning ved tab af erhvervsevnen og klager over, at selskabet har indstill...
Læs mere