Frist for overholdelse af ammoniakkrav for husdyrbrug baseret på staldanlægs oprindelige alder, ikke renoveringstidspunkt

Landsrettens begrundelse

Landsretten lagde vægt på følgende:

• Beregning af restlevetid: I overensstemmelse med Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 39, stk. 7 skal den forventede restlevetid, som danner grundlag for fristen, beregnes fra staldanlæggets etablering. Da de gennemførte renoveringer ikke var godkendelsespligtige, kunne de ikke sidestilles med en nyetablering, der kunne nulstille beregningen af levetiden.
• Anlæggets alder: Da staldanlæggene var betydeligt ældre end den normale afskrivningsperiode på 15-20 år, var de i lovens forstand udtjente. Derfor var der hjemmel til at kræve, at totaldepositionskravet blev overholdt allerede fra revurderingstidspunktet.
• Proportionalitet: Landsretten fandt, at klagenævnet havde foretaget en konkret og individuel vurdering med inddragelse af proportionalitetsprincippet. Nævnet havde vurderet staldenes stand, størrelse og kvalitet, men konkluderet, at dette ikke kunne føre til et andet resultat eller en længere frist.
• Lovens formål: Formålet med lovgivningen om totaldeposition ville blive modvirket, hvis ikke-godkendelsespligtige renoveringer kunne medføre en længere frist for at overholde miljøkravene.

Sagsøger, Landbrug og Fødevarer F.m.b.A, blev pålagt at betale sagsomkostninger på 200.000 kr. til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Kommunens revurdering fra august 2019 skyldtes, at svinebruget ikke levede op til kravet om maksimal totaldeposition af ammoniak til kategori 1-natur. To kategori 1-naturområder, begge beliggende i Natura 2000-område nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, blev identificeret i nærheden. Det nærmeste naturområde, en stilkegeskov, havde en beregnet totaldeposition på 0,9 kg N/ha/år, hvilket overskred grænseværdien på 0,2 kg N/ha/år, fastsat i henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 26, stk. 1, nr. 1.

Frist for opfyldelse af krav

Da der ikke anvendes ammoniakreducerende virkemidler, og kommunen vurderede, at der på daværende tidspunkt ikke fandtes proportionale teknologier, fastsatte kommunen en frist for opfyldelse af kravet. Fristen blev fastsat til udgangen af 2030, baseret på en vurdering af staldanlæggets restlevetid på 15 år fra de seneste større renoveringer i 2015. Kommunen lagde vægt på staldenes faktiske alder (47 og 28 år) og den løbende renovering, men vurderede, at anlægget ikke var tilstrækkeligt fleksibelt eller af ekstraordinær kvalitet til at berettige en længere afskrivningsperiode end de normale 15-20 år. Kommunen forventede desuden fremkomst af effektiv miljøteknologi.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at fristen for opfyldelse af totaldepositionskravet burde følge staldanlæggets restlevetid på 20-25 år, altså senest 2039-2044, med henvisning til den daværende miljøministers svar på spørgsmål 50 i forbindelse med lovforslag nr. L12. Klageren mente, at afskrivningsperioden skulle forstås som anlæggets levetid, der udløber, når anlægget er så nedslidt, at en godkendelsespligtig renovering er nødvendig. Klageren påpegede, at staldanlægget kunne anvendes i 20-25 år uden større investeringer. Desuden anførte klageren, at produktionstilladelsen burde gælde for 4.600 slagtesvin i vægtintervallet 31-113 kg, alternativt 31-102 kg, i stedet for 30-100 kg, som anført af kommunen, med henvisning til den oprindelige miljøgodkendelse fra 2007 og den øgede normvægt for slagtesvin.