Varemærkeansøgning for "E-BOKS" afvist pga. manglende særpræg

Klagerens argumenter og EU-praksis

Klageren, repræsenteret ved Johan Schlüter Advokatfirma, argumenterede for, at E-BOKS er et unikt kendetegn og ikke en almindelig fagbetegnelse. De fremhævede, at ordet hverken findes i it-leksika som EDB-LEX, og at en søgning på Google viste, at mærket i offentlighedens bevidsthed udelukkende var knyttet til klagerens tjeneste.

Klageren henviste desuden til praksis fra den europæiske varemærkemyndighed (OHIM), hvor mærker som E-TRAVEL, E-SETTLEMENT og E-SECURITY var blevet godkendt. Her var argumentet, at præfikset "E-" i kombination med et ord, der ikke er entydigt beskrivende for den specifikke vare, kan have særpræg. Klageren påpegede også, at de allerede havde to tidligere registreringer af mærket i klasse 9.

Ankenævnets behandling og stemmeafgivelse

Ankenævnet for Patenter og Varemærker behandlede sagen den 24. januar 2007. Under sagen blev der fremsat en subsidiær påstand om registrering for en mere begrænset varefortegnelse, herunder specifikt computersoftware til dokumenthåndtering og udlejning af telekommunikationsudstyr. Afgørelsen blev truffet med dissens, hvilket afspejler sagens juridiske kompleksitet omkring grænsen mellem beskrivende og særprægede mærker.

Ankenævnet for Patenter og Varemærker traf afgørelse om at stadfæste Patent- og Varemærkestyrelsens afslag. Afgørelsen blev truffet med stemmeflertallet 3 mod 1.

Flertallet (tre medlemmer) lagde vægt på styrelsens oprindelige begrundelse og fandt, at mærket E-BOKS ikke besad det fornødne særpræg til registrering i medfør af Varemærkeloven § 20, stk. 2. De vurderede, at mærket for den gennemsnitlige forbruger fremstår som en beskrivelse af tjenestens art – en elektronisk postboks.

Mindretallet (ét medlem) fandt derimod, at varemærket på ansøgningstidspunktet besad tilstrækkeligt særpræg for de ansøgte varer, og at der ikke forelå et aktuelt behov for at friholde betegnelsen for andre erhvervsdrivende, især i forhold til den subsidiære påstand. Da der var stemmeflertal for stadfæstelse, blev afslaget opretholdt.

Det bemærkes i kendelsen, at datoen for afgørelsen blev berigtiget fra 2006 til 2007 den 16. februar 2007.

De centrale spørgsmål var, om et ordmærke bestående af en kombination af en beskrivende ordkombination og en ikke-beskrivende bogstavrækkefølge (der udgør forkortelsen af ordkombinationen) kan nægtes registrering eller erklæres ugyldigt.

Domstolen skulle vurdere, om sådanne mærker mangler fornødent særpræg eller er udelukkende beskrivende, og dermed falder ind under registreringshindringerne i direktivet.