Afvisning af klage over kommunalt påbud om fjernelse af knust beton og reetablering

Ikast-Brande Kommune traf den 30. juni 2025 afgørelse om påbud til en borger om at fjerne knust beton med plastfibre, der var udlagt langs vejstrækninger i Ejstrupholm. Kommunen vurderede, at det udlagte materiale udgjorde et ulovligt forhold, da det indeholdt plastfibre i et omfang, der skabte risiko for forurening af jord og grundvand. Da materialet ikke opfyldte betingelserne i Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald § 12, krævede anvendelsen en forudgående tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 19 eller § 33.

Klagepunkter fra påbudsadressaten

Borgeren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og anførte blandt andet:

• At påbuddet manglede en tilstrækkelig begrundelse.
• At betonen ikke var i strid med restproduktbekendtgørelsens regler.
• At der ikke var påvist en reel risiko for skadelig virkning på miljø eller sundhed.
• At påbuddet var uproportionalt.
• At der ikke forelå et ansvarsgrundlag for at kræve oprensning efter Miljøbeskyttelsesloven § 69, stk. 1, nr. 2.

Det fremgik af kommunens oprindelige afgørelse, at den kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvilket førte til sagens indbringelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen, da nævnet ikke har kompetence til at behandle klager over kommunale tilsynsafgørelser i denne type sager.

Nævnets retlige vurdering

Nævnet konstaterede, at Ikast-Brande Kommunes afgørelse var truffet som led i kommunens generelle tilsynsvirksomhed efter Miljøbeskyttelsesloven § 65, stk. 1. Når en tilsynsmyndighed konstaterer et ulovligt forhold, skal den ifølge Miljøbeskyttelsesloven § 68 foranledige forholdet lovliggjort, herunder ved påbud om genopretning af den hidtidige tilstand efter Miljøbeskyttelsesloven § 69, stk. 1, nr. 2.

Nævnet lagde afgørende vægt på klagebegrænsningen i loven:

Af Miljøbeskyttelsesloven § 69, stk. 3, følger det, at tilsynsmyndighedens afgørelser efter lovens § 69, stk. 1, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.