Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Ejendomsselskabet A varslede en omkostningsbestemt lejeforhøjelse med ikrafttræden pr. 1. maj 2022. Lejeforhøjelsen blev varslet over for ejendommens beboerrepræsentation i henhold til Lejeloven § 30, stk. 2. Beboerrepræsentationen, repræsenteret af C, gjorde skriftligt indsigelse mod budgettet og fastholdt, at flere poster var uafklarede i relation til tidligere sager, eller at de udgjorde vedligeholdelsesudgifter, som ikke kunne indgå i driftsbudgettet.
Tvisten koncentrerede sig om gyldigheden af varslingen samt berettigelsen af følgende budgetposter:
Udlejeren forsvarede desuden brugen af et beboelsesareal, der afveg marginalt fra BBR-registret, idet det stemte overens med lejekontrakterne og havde været anvendt siden ejendommens opførelse i 1939. Lejerorganisationen anfægtede desuden varslingens formalia, idet det ikke fremgik tydeligt, hvilke beløb der vedrørte vedligeholdelseshensættelser versus forbedringer.
Huslejenævnet traf en delt afgørelse, hvor varslingen blev fundet gyldig, men den varslede lejeforhøjelse blev nedsat, da nævnet underkendte visse udgifter i driftsbudgettet. Nævnet behandlede sagen efter Lejeloven § 37.
Nævnet fandt, at udlejerens varsling opfyldte de formelle krav i Lejeloven § 30. Nævnet godkendte endvidere udlejerens anvendelse af et beboelsesareal, der afveg fra BBR, da det var baseret på lejekontrakter og ikke var til skade for lejerne. Nævnet godkendte desuden udgifterne til ejendomsfunktionær og tlf. kto samt hus- og grundejerforsikring, da disse blev anset for nødvendige og rimelige driftsudgifter for en ejendom af denne størrelse.
Nævnet nedsatte den varslede lejeforhøjelse fra 335,67 kr. pr. m² årligt til 334,91 kr. pr. m² årligt, idet en række udgifter blev underkendt (i alt 5.970,69 kr.):
Da udlejeren ikke fik fuldt medhold i sin varsling, blev der ikke pålagt gebyr, jf. Lov om boligforhold § 82, stk. 2. Udlejeren blev pålagt at regulere og tilbagebetale for meget betalt leje med renter, jf. Lejeloven § 40, stk. 3.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Geodatastyrelsen forhøjer gebyrerne for matrikulære forandringer som følge af afmatning på ejendomsmarkedet og øgede udgifter til it-vedligehold.
Nævnet har netop udgivet en ny temaartikel om elselskabers ændring i kontrakt eller pris, herunder elselskabers varsling af prisændringer.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandler en tvist mellem udlejer Storstrøm A/S og lejer Philip Møller vedrørende varsling af en endelig forbedrin...
Læs mere
Denne boligretssag omhandlede en tvist mellem ISP Ejendomsadministration (sagsøger) og en række lejere (sagsøgte) vedrør...
Læs mere