Afvisning af rumænske romaer på campingplads var i strid med lov om etnisk ligebehandling

Sagen omhandler en gruppe på otte rumænske statsborgere, der alle er romaer, som gentagne gange forsøgte at booke plads på en dansk campingplads i juni 2021. Forløbet startede med en telefonisk henvendelse fra en organisation på vegne af gruppen, hvor campingpladsens medarbejder angiveligt udtalte, at rumænere plejer at skabe problemer, men at han ville tale med dem først. Da repræsentanter fra gruppen mødte op fysisk, blev de afvist med den begrundelse, at pladserne var reserveret til finske fodboldfans efter en aftale med DBU.

For at undersøge om afvisningen var saglig, foretog organisationen flere kontrolopkald og skriftlige henvendelser:

• Der blev ringet og spurgt om plads til otte italienere, hvilket campingpladsen bekræftede var muligt.
• Ved efterfølgende fysisk fremmøde af gruppen blev de igen afvist med henvisning til fodboldfans, på trods af oplysningen om de ledige pladser til italienere.
• En direkte forespørgsel til DBU afslørede, at forbundet ikke kendte til nogen aftale med den pågældende campingplads.
• En skriftlig forespørgsel på otte rumænere blev afvist med henvisning til pladsmangel.
• En skriftlig forespørgsel sendt få dage senere om 10 personer fra Færøerne blev besvaret positivt med beskeden: "Ja, vi har plads nok! I kan bare komme".

Parternes argumenter

Klager gjorde gældende, at afslagene udelukkende var baseret på gruppens etniske oprindelse som rumænske romaer. De påpegede de modstridende oplysninger om ledig kapacitet alt efter forespørgerens nationalitet og anførte, at begrundelsen om reservationer til fodboldfans var faktuelt forkert.

Indklagede valgte ikke at besvare Ligebehandlingsnævnets henvendelser og har derfor ikke fremsat bemærkninger til sagen eller de faktiske omstændigheder præsenteret af klager.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at klager var blevet udsat for direkte forskelsbehandling i strid med Lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.

Nævnet lagde vægt på, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for forskelsbehandling. Dette omfattede særligt de forskellige svar på forespørgsler om henholdsvis rumænere, italienere og færinger, samt den fejlagtige oplysning om en aftale med DBU. Da klager havde løftet sin del af bevisbyrden, påhvilede det campingpladsen at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var overtrådt, jf. reglen om delt bevisbyrde i Lov om etnisk ligebehandling § 7.

Da campingpladsen ikke svarede i sagen, fandt nævnet, at de ikke havde løftet deres bevisbyrde. Klager blev derfor tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr. i medfør af .