Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Sted
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Vejdirektoratet udtaler sig generelt om en grundejerforenings pligt til snerydning på et fællesareal, der grænser op til private fællesveje og -stier. Sagen belyser, hvem der har vedligeholdelsespligten, når en grundejerforening, som ejer af et tilgrænsende areal, afviser at have ansvaret.
Efter Privatvejslovens § 44 påhviler pligten til at holde en privat fællesvej i god og forsvarlig stand som udgangspunkt ejerne af de ejendomme, der grænser op til vejen. Dette inkluderer vintervedligeholdelse som snerydning. En grundejer kan dog undtages fra denne pligt, hvis vedkommende kan dokumentere ikke at have "vejret" til den pågældende vej.
Spørgsmålet om, hvorvidt en vejret eksisterer, er et privatretligt anliggende, som typisk er baseret på aftaler, tinglyste servitutter eller hævd. Hverken kommunen som vejmyndighed eller Vejdirektoratet som klagemyndighed kan afgøre tvister herom. Uenighed mellem parterne må afgøres ved domstolene.
Vejdirektoratet vurderer, at det kan være vanskeligt for grundejerforeningen at dokumentere, at den ikke har vejret til de veje og stier, som dens grønne fællesarealer grænser op til, medmindre der er fysiske forhindringer, der umuliggør adgang.
Det er i sidste ende en sag for domstolene at afgøre, om det i henhold til foreningens vedtægter er grundejerforeningen som juridisk enhed eller de enkelte medlemmer, der er forpligtet til at varetage vintervedligeholdelsen af de arealer, foreningen ejer.
Du har tidligere modtaget en udtalelse fra Vejdirektoratet, sag 19/05449, som du også henviser til. I den forbindelse har du fået oplyst reglerne om vintervedligeholdelse af private fællesvej i byer og bymæssig bebyggelse. Vi skal derfor henvise til den udtalelse, og til din nuværende henvendelser kan vi uddybe med nedenstående.
I privatvejslovens § 44 fastslås den almindelige regel om, at ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej i by, har pligten til at sørge for, at vejen er i god og forsvarlig stand. Undtaget fra denne pligt er de grundejere, der kan dokumentere, at de ikke har vejret til vejen.
Bestemmelsen bygger på den antagelse, at en grundejer som hovedregel har vejret til de private fællesveje, vedkommendes ejendom grænser til.
Det er over for kommunen (vejmyndigheden), at grundejeren skal kunne dokumentere sin påstand om, at vedkommende ikke har vejret til den tilgrænsende vej.
En vejret er den ret, som ejeren af en ejendom har over en privat fællesvej, der tjener som færdselsareal for ejendommen, jf. lovens § 10, nr. 5. Ejeren af en ejendom skal have vejret til en privat fællesvej for at kunne benytte denne vej som adgangsvej til sin ejendom.
Det vil derfor være den enkelte ejer af en ejendom, der skal dokumentere, at denne ikke har vejret til en tilgrænsende privat fællesvej, f.eks. fordi ejeren ikke benytter denne private fællesvej som adkomstvej.
Vejlovgivningen indeholder ikke nærmere oplysninger om, hvordan en ejer dokumenterer, at denne ikke har vejret. Dette skyldes, at der er tale om et aftaleretligt forhold, som ofte kan være vanskeligt at dokumentere skriftligt. En vejret stiftes således typisk ved en privat aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme, men den kan også erhverves ved hævd, eller være tildelt af en myndighed efter bestemmelser i lovgivningen, f.eks. ved ekspropriation.
Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut på den tjenende (vejejerens) ejendom, ved vejejerens anerkendelse af vejretten, eller være fastslået i en dom.
Om sådanne servitutrettigheder eksisterer, er derfor som udgangspunkt et privatretligt anliggende mellem ejeren af den ejendom, vejen ligger på, og ejeren af den ejendom, der ønsker at bruge eller faktisk bruger vejen.
Det betyder, at hverken kommunalbestyrelsen som vejmyndighed eller Vejdirektoratet som klagemyndighed kan tage stilling til dette spørgsmål. I tilfælde af uenighed mellem sagens parter må sagen afgøres ved domstolene.
I det omhandlende område er der en del fællesstier og -veje, og efter Kolding Kommunes Vinter- og Renholdningsregulativ har ejeren af det grundstykke, der grænser op til disse fællesstier og -veje snerydningspligten, hvilket som udgangspunkt må siges at være i overensstemmelse med reglerne i privatvejsloven som citeret ovenfor.
Vi kan ikke udtale os nærmere om bestemmelserne i Kolding Kommunes Vinter- og Renholdelsesregulativ. Vi kan derfor ikke udtale os om, hvorvidt grundejerforeningens bestyrelse har ret i sin fortolkning af regulativet.
Grundejerforeninger eller vejlaug kan helt eller delvist i sine vedtægter eller øvrige beslutninger have påtaget sig at udføre pligter på de enkelte forpligtigede medlemmers vegne. Vejdirektoratet kan ikke udtale sig om forståelsen af sådanne vedtægter eller bestemmelser.
Vi må forstå situationen således, at grundejerforeningens ejendom matr.nr. 13ca dels består af private fællesveje og private fællesstier, dels af grønne arealer. De grønne arealer grænser således op til den private fællesvej. Med mindre der er foretaget særlige foranstaltninger, der forebygger, at man kan gå fra vejen og ind på de grønne arealer, vil det nok være vanskeligt at dokumentere, at grundejerforeningen ikke har vejret til vejen/stien.
Det er således domstolene, der i sidste ende må vurdere om det efter vedtægterne er grundejerforeningen eller jer, der er forpligtet til at vedligeholde og vintervedligeholde områder, som foreningen står som ejer af.
Endelig skal vi henvise til vores udtalelse i sag 19/05449 afsnittet Andre forhold (s.6) hvor vi har oplyst, at vi ikke kan udtale os om grundejerforeningers vedtægter, evt. erstatningsretligt ansvar og forsikringsforhold.
Afslutningsvis kan vi oplyse, at vejlovgivningens bestemmelser om vintervedligeholdelse ikke finder anvendelse, såfremt der er tale om et (grønt) fælles opholdsområde evt. med legeplads, der ikke har status som vej.

Vinteren er lige om hjørnet, og det betyder, at grundejere på Frederiksberg skal være klar til at rydde sne og sikre fortove mod glat føre efter gældende miljøregler.

Lovforslaget introducerer en række ændringer i færdselsloven og lov om private fællesveje med det formål at forbedre trafiksikkerheden, smidiggøre trafikafviklingen og give nye muligheder for kommunale serviceordninger. Ændringerne omfatter bl.a. nye parkeringsregler, udvidede beføjelser til vejmyndigheder ved akutte hændelser og nye muligheder for hastighedsregulering og vintervedligeholdelse.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.
Gladsaxe Kommunes Driftsafdeling gør alt, hvad de kan, for at holde veje, cykelstier og fortove ryddede.
Lovforslaget indfører et generelt forbud mod standsning og parkering i skillerabatter. En skillerabat defineres som et areal, der adskiller to færdselsarealer, f.eks. mellem en kørebane og en cykelsti.
| Område | Regel for skillerabat | Undtagelse |
|---|---|---|
| Inden for tættere bebygget område | Generelt forbud mod standsning og parkering. | Ingen. |
| Uden for tættere bebygget område | Generelt forbud mod standsning og parkering. | Køretøjer op til 3.500 kg må standse/parkere med en del af køretøjet på skillerabatten. |
Der indføres hjemmel til at fastsætte en lavere lokal hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, når området egner sig særligt til det. Dette muliggør etablering af hastighedszoner med skiltning (E 68,4 Zonetavle).
Vejmyndigheden (Vejdirektoratet) eller vej-/broejeren får udvidet bemyndigelse til at regulere færdslen ved pludseligt opståede hændelser på motorveje og motortrafikveje, som er til fare for færdslen.
Lovforslaget giver Vejdirektoratet, A/S Storebælt og A/S Øresund en udvidet adgang til at fjerne køretøjer.
Der indføres en ny bestemmelse (§ 83 a), som giver kommuner mulighed for at indgå frivillige aftaler med grundejere om at varetage vintervedligeholdelse (snerydning, glatførebekæmpelse) og renholdelse af private fællesveje.
Loven træder i kraft den 1. maj 2022. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Dette lovforslag har til formål at lette udrulningen af bredbånd og anden elektronisk kommunikationsinfrastruktur i land...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Hørsholm Kommunes afgørelse om vedligeholdelsespligten for en ...
Læs mere