Grundejerforenings Snerydningspligt for Fællesareal og Betydningen af Vejret

Bestemmelsen bygger på den antagelse, at en grundejer som hovedregel har vejret til de private fællesveje, vedkommendes ejendom grænser til.

Det er over for kommunen (vejmyndigheden), at grundejeren skal kunne dokumentere sin påstand om, at vedkommende ikke har vejret til den til­grænsende vej.

En vejret er den ret, som ejeren af en ejendom har over en privat fællesvej, der tjener som færdselsareal for ejendommen, jf. lovens § 10, nr. 5. Ejeren af en ejendom skal have vejret til en privat fællesvej for at kunne benytte denne vej som adgangsvej til sin ejendom.

Det vil derfor være den enkelte ejer af en ejendom, der skal dokumentere, at denne ikke har vejret til en tilgrænsende privat fællesvej, f.eks. fordi ejeren ikke benytter denne private fællesvej som adkomstvej.

Vejlovgivningen indeholder ikke nærmere oplysninger om, hvordan en ejer dokumenterer, at denne ikke har vejret. Dette skyldes, at der er tale om et aftaleretligt forhold, som ofte kan være vanskeligt at dokumentere skriftligt. En vejret stiftes således typisk ved en privat aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme, men den kan også erhverves ved hævd, eller være tildelt af en myndighed efter bestemmelser i lovgiv­ningen, f.eks. ved ekspropriation.

Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut på den tje­nende (vejejerens) ejendom, ved vejejerens anerkendelse af vejretten, eller være fastslået i en dom.

Om sådanne servitutrettigheder eksisterer, er derfor som ud­gangspunkt et privatretligt anlig­gende mellem ejeren af den ejendom, vejen ligger på, og ejeren af den ejendom, der ønsker at bruge eller faktisk bruger vejen.

Det betyder, at hverken kommunalbestyrelsen som vejmyndighed eller Vejdirektoratet som klagemyndighed kan tage stilling til dette spørgsmål. I tilfælde af uenighed mellem sagens parter må sagen afgøres ved domstolene.

Vintervedligeholdelse

I det omhandlende område er der en del fællesstier og -veje, og efter Kolding Kommunes Vinter- og Renholdningsregulativ har ejeren af det grundstykke, der grænser op til disse fællesstier og -veje snerydningspligten, hvilket som udgangspunkt må siges at være i overensstemmelse med reglerne i privatvejsloven som citeret ovenfor.

Vi kan ikke udtale os nærmere om bestemmelserne i Kolding Kommunes Vinter- og Renholdelsesregulativ. Vi kan derfor ikke udtale os om, hvorvidt grundejerforeningens bestyrelse har ret i sin fortolkning af regulativet.

Grundejerforeninger eller vejlaug kan helt eller delvist i sine vedtægter eller øvrige beslutnin­ger have påtaget sig at udføre pligter på de enkelte forpligtigede medlemmers vegne. Vejdirektoratet kan ikke udtale sig om forståelsen af sådanne vedtægter eller bestemmelser.

Vi må forstå situationen således, at grundejerforeningens ejendom matr.nr. 13ca dels består af private fællesveje og private fællesstier, dels af grønne arealer. De grønne arealer grænser således op til den private fællesvej. Med mindre der er foretaget særlige foranstaltninger, der forebygger, at man kan gå fra vejen og ind på de grønne arealer, vil det nok være vanskeligt at dokumentere, at grundejerforeningen ikke har vejret til vejen/stien.

Det er således domstolene, der i sidste ende må vurdere om det efter vedtægterne er grundejerforeningen eller jer, der er forpligtet til at vedligeholde og vintervedligeholde områder, som foreningen står som ejer af.

Endelig skal vi henvise til vores udtalelse i sag 19/05449 afsnittet Andre forhold (s.6) hvor vi har oplyst, at vi ikke kan udtale os om grundejerforeningers vedtægter, evt. erstatningsretligt ansvar og forsikringsforhold.

Afslutningsvis kan vi oplyse, at vejlovgivningens bestemmelser om vintervedligeholdelse ikke finder anvendelse, såfremt der er tale om et (grønt) fælles opholdsområde evt. med legeplads, der ikke har status som vej.

Ændringer i Færdselsloven

Forbud mod standsning og parkering i skillerabat

Lovforslaget indfører et generelt forbud mod standsning og parkering i skillerabatter. En skillerabat defineres som et areal, der adskiller to færdselsarealer, f.eks. mellem en kørebane og en cykelsti.

• Formål: At forhindre uhensigtsmæssig parkering, især i større byer, hvor parkering i skillerabatter kan skabe farlige situationer og hindre fremkommeligheden.
• Undtagelse: Uden for tættere bebygget område er det tilladt for køretøjer med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg at standse eller parkere med en del af køretøjet på skillerabatten.
• Yderrabat: Det er fortsat tilladt at standse og parkere i yderrabatter (arealet uden for det yderste færdselsareal), medmindre lokal skiltning forbyder det.

Lavere hastighedsgrænser uden for tættere bebygget område

Der indføres hjemmel til at fastsætte en lavere lokal hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, når området egner sig særligt til det. Dette muliggør etablering af hastighedszoner med skiltning (E 68,4 Zonetavle).

• Anvendelsesområde: Eksempler inkluderer småøer, sommerhusområder og rekreative områder, hvor områdets karakter gør en lavere hastighed naturlig for trafikanterne.

Regulering af færdsel ved akutte hændelser

Vejmyndigheden (Vejdirektoratet) eller vej-/broejeren får udvidet bemyndigelse til at regulere færdslen ved pludseligt opståede hændelser på motorveje og motortrafikveje, som er til fare for færdslen.

• Omfattede hændelser: Havarerede køretøjer, tabt gods, større påkørte dyr, væltede træer og oprydning efter færdselsuheld (som ikke falder under redningsberedskabets ansvar).
• Formål: At give mulighed for hurtig indgriben og færdselsregulering for at sikre trafikafvikling og sikkerhed, uden at skulle afvente politiet.

Fjernelse af køretøjer

Lovforslaget giver Vejdirektoratet, A/S Storebælt og A/S Øresund en udvidet adgang til at fjerne køretøjer.

• Vejdirektoratet: Får eksplicit hjemmel til at fjerne køretøjer, der henstår akut trafikfarligt på statsveje. Fjernelsen sker for ejerens regning. På grund af den akutte fare kan fjernelse ske uden forudgående partshøring.
• A/S Storebælt og A/S Øresund: Får som vejejere samme beføjelse som Vejdirektoratet til at fjerne køretøjer fra deres respektive vejarealer (Storebæltsforbindelsen og Øresundsmotorvejen). Dette gælder både ulovligt parkerede og havarerede køretøjer.
• Procedure: Fjernelse sker for førerens/ejerens regning. Reglerne om opbevaring, underretning af ejer og eventuelt salg af køretøjet (via politiet) finder anvendelse.

Ændringer i Lov om private fællesveje

Frivillig ordning for vintervedligeholdelse

Der indføres en ny bestemmelse (§ 83 a), som giver kommuner mulighed for at indgå frivillige aftaler med grundejere om at varetage vintervedligeholdelse (snerydning, glatførebekæmpelse) og renholdelse af private fællesveje.

• Frivillighed: Ordningen er baseret på en aftale. Grundejere har ikke krav på, at kommunen tilbyder ordningen, og kommunen er ikke forpligtet til at indgå en aftale.
• Betaling: Grundejerne betaler for den service, kommunen udfører.
• Aftalens karakter: Aftalen er et privatretligt anliggende. Uenigheder om aftalens indhold kan ikke påklages til en administrativ myndighed, men må afgøres ved domstolene.
• Konkurrenceudsættelse: Kommunen skal som udgangspunkt sikre, at arbejdet udføres billigst muligt ved at indhente tre tilbud, medmindre andet aftales med grundejerne.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. maj 2022. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.