Hjemvisning af momssag: Tvist om erhvervelsesmoms og fradragsret ved EU-handel grundet nyt faktuelt grundlag

Sagen vedrører et dansk selskabs momstilsvar, som Skattestyrelsen havde forhøjet med 744.327 kr. for perioden 1. oktober 2022 til 30. september 2023. Forhøjelsen skyldtes, at selskabet havde fungeret som mellemhandler i en handel, hvor varer blev købt i Tyskland og sendt direkte til en spansk køber, der efter den 6. september 2022 ikke længere var momsregistreret (VIES).

Skattestyrelsen argumenterede for, at da selskabet havde anvendt sit danske momsregistreringsnummer ved erhvervelsen, og selskabet ikke kunne godtgøre, at erhvervelsen var pålagt moms i Spanien, skulle erhvervelsen anses for sket i Danmark, jf. Momsloven § 22, stk. 2. Dette medførte pligt til at betale dansk erhvervelsesmoms.

Skattestyrelsen nægtede samtidig selskabet fradragsret for denne erhvervelsesmoms, jf. Momsloven § 37, stk. 2, nr. 2. Begrundelsen var, at selskabet ikke udelukkende anvendte varerne til brug for egne leverancer, og at fradragsret i denne situation ville undergrave formålet med reglerne om beskatningssted, jf. også EF-domstolens dom i de forenede sager C-536/08 og C-539/08.

Selskabets Anbringender

Selskabet bestred forhøjelsen og anførte principalt, at beskatningsstedet for erhvervelsen ikke var Danmark, da de spanske myndigheder havde tilskrevet ('attributed') moms til den spanske køber. Subsidiært krævede selskabet ret til fradrag for købsmomsen, jf. Momsloven § 37, stk. 1.

Væsentlig Ændring af Sagsfaktum

Under retsmødet i Landsskatteretten fremlagde selskabets repræsentant nyt dokumentation (fakturaer), der viste, at fem af de 18 leverancer, som indgik i Skattestyrelsens forhøjelse, ikke var videresolgt til den spanske virksomhed (Virksomhed2), men til andre, momsregistrerede købere i Schweiz og Spanien. Dette nye materiale påvirkede grundlaget for Skattestyrelsens opgørelse af forhøjelsen betydeligt.

Landsskatteretten hjemviser Skattestyrelsens afgørelse til fornyet behandling.

Landsskatteretten lagde vægt på, at selskabets repræsentant havde fremlagt væsentligt nyt fakturamateriale under sagens behandling i Landsskatteretten, som Skattestyrelsen ikke havde haft mulighed for at tage stilling til i den påklagede afgørelse. Dette materiale vedrørte fem af de 18 leverancer, der udgjorde Skattestyrelsens forhøjelse, og viste, at varerne var solgt til andre købere end den virksomhed, der var lagt til grund.

Landsskatteretten fandt, at:

"Landsskatteretten finder under hensyn til karakteren af det fremlagte materiale, at det kræver en egentlig sagsbehandling. Der lægges vægt på, at der er fremlagt fakturamateriale vedrørende fem af de 18 leverancer, der indgår i Skattestyrelsens forhøjelse, og at det heraf fremgår, at de indkøbte varer ikke, som lagt til grund af Skattestyrelsen, vedrører varesalg til [virksomhed2]."