Landsskatteretten: Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar og fradrag for købsmoms

Sagen omhandler en personligt ejet virksomhed, [virksomhed1], der drev engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer samt vin og spiritus. Skattestyrelsen indledte en kontrol, da virksomhedens momsangivelser ikke kunne afstemmes med EU-salg uden moms (VIES) systemet. Virksomheden, der senere blev erklæret konkurs, havde angivet moms for perioderne 1. januar 2019 til 31. marts 2021.

Skattestyrelsen konstaterede væsentlige mangler i virksomhedens regnskabsmateriale, herunder manglende bilagsnumre, uoverensstemmelser mellem bilag og kontokort, samt fravær af fakturaer fra virksomhedens største EU-leverandør, det hollandske selskab [virksomhed2] B.V. Oplysninger fra de hollandske skattemyndigheder viste, at en stor del af betalingerne til [virksomhed2] B.V. var foretaget af tredjemænd eller ikke-identificerede indbetalere, hvilket rejste tvivl om virksomhedens bankkonti.

På grund af de mangelfulde regnskaber tilsidesatte Skattestyrelsen virksomhedens momstilsvar og foretog en skønsmæssig ansættelse. Skattestyrelsen baserede sin skønsmæssige opgørelse på VIES-indberetningerne for EU-varekøb, idet det blev skønnet, at alle erhvervede varer var videresolgt i Danmark, da der ikke var dokumentation for eksport. Salgsmomsen blev skønnet til 25 % af EU-varekøbene, og erhvervelsesmomsen blev opgjort tilsvarende. Skattestyrelsen godkendte desuden et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 5 % af salgsmomsen til dækning af momspligtige driftsudgifter, hvilket resulterede i en forhøjelse af momstilsvaret på 5.211.846 kr.

Klageren, indehaveren, nedlagde påstand om, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr. Indehaveren anførte, at virksomheden ikke havde haft samhandel med [virksomhed2] B.V. i det omfang, som var indberettet til VIES, og at han kun havde de bankkonti, som Skattestyrelsen kendte til. Han henviste til, at alt bilagsmateriale befandt sig hos kurator, men fremlagde ikke yderligere dokumentation under sagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at tilsidesætte virksomhedens regnskab og foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret. Dette skyldtes, at regnskabsmaterialet ikke opfyldte kravene i Momsloven § 55, da bilag ikke kunne afstemmes til bankkonti, og der manglede bilag for den største EU-leverandør, [virksomhed2] B.V. Virksomheden havde heller ikke ført et regnskab, der var egnet til opgørelse og kontrol af merværdiafgiften, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Landsskatteretten godkendte Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse af salgsmoms og erhvervelsesmoms baseret på VIES-indberetninger. Det blev lagt til grund, at de EU-erhvervede varer var videresolgt i Danmark, da der ikke var dokumentation for eksport. Virksomhedens påstand om, at den ikke havde handlet med [virksomhed2] B.V. i det omfang, som VIES-indberetningerne viste, blev afvist, da den ikke var underbygget af objektive forhold, og der forelå fakturaer og fragtdokumenter, der dokumenterede leverancer til virksomheden. Dette var i overensstemmelse med praksis, herunder SKM2022.601.LSR og SKM2007.769.BR.

Landsskatteretten fandt derimod, at Skattestyrelsen med urette havde givet et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 5 % af salgsmomsen til dækning af momspligtige driftsudgifter. Med henvisning til SKM2021.456.LSR blev det fastslået, at et skønsmæssigt momsfradrag kræver objektiv dokumentation for levering og betaling. Da virksomheden ikke havde fremlagt konkrete bilag for disse udgifter, blev det skønsmæssige fradrag for købsmoms nedsat til 0 kr.

Som følge heraf blev virksomhedens momstilsvar forhøjet yderligere. Den samlede forhøjelse af momstilsvaret blev ændret fra Skattestyrelsens 5.211.846 kr. til 5.510.649 kr.

Opgørelse af momstilsvar