Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation til haveanlæg, terrasse og udhus inden for strandbeskyttelseslinjen

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afslag på lovliggørende dispensation. Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at strandbeskyttelsesreglerne administreres meget restriktivt for at sikre de åbne kyster mod tilstandsændringer.

Nævnets centrale vurderinger

• Afstand til beboelse: Nævnet fandt, at udhuset og terrassen ikke var omfattet af undtagelsen for mindre anlæg i Naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 3, da de var placeret ca. 20 meter fra beboelsen, hvilket overskrider grænsen for tilknytning til boligen.
• Havernes status: Arealerne kunne ikke anses for lovligt etablerede haver i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 4, da luftfotos viste, at de var ukultiveret natur indtil 2012.
• Landskabelig påvirkning: De nye haveanlæg og hegninger fremstod markante i det åbne kystlandskab, især set fra stranden, og var etableret på bekostning af beskyttet natur.
• Ond tro: Nævnet anså det som en skærpende omstændighed, at klager havde færdiggjort udhuset efter at have modtaget besked på at standse arbejdet.

Da der ikke forelå et nødvendigt formål, der kunne fortrænge de generelle beskyttelsesinteresser efter Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, og pga. risikoen for uønsket præcedens, kunne dispensation ikke gives. Afgørelsen er endelig jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Klagepunkter

• Klager anførte, at hendes mor var i god tro ved opførelsen.
• Klager anførte, at Naturstyrelsen havde angivet forkert størrelse på udhuset.
• Klager henviste til andre sager, hvor der var meddelt dispensation.