Højesterets dom i sag om erstatningsansvar for tidligere ledelsesmedlemmer i Bank 1

Sagens Forløb

Sagen blev anket til Højesteret efter en dom fra Østre Landsret den 7. november 2017. Boet efter Appelindstævnte 3 (tidligere Sagsøgte 5) var ikke repræsenteret under ankesagen, og sagen blev fremmet på grundlag af skriftligt materiale, jf. Retsplejeloven § 386, stk. 2. Sagen mod Sagsøgte 6 bortfaldt, da boet efter ham blev afsluttet som boudlæg i medfør af Dødsboskifteloven § 18.

Højesterets Begrundelse og Resultat

Højesteret tiltrådte landsrettens vurdering af, at bankens drift i sig selv ikke kunne begrunde erstatningsansvar for ledelsen. Ansvarsvurderingen følger almindeligt culpånsvar, og der skal udvises forsigtighed med at tilsidesætte ledelsens forretningsmæssige skøn, medmindre der er varetaget banken uvedkommende hensyn.

Aktiekreditterne

Højesteret fandt, at lånene til køb af aktier i banken, bevilget i perioden december 2006 til april 2007, blev ydet uden umiddelbar forudgående kreditvurdering. Aktiesalgene var affødt af Finanstilsynets krav om et forhøjet solvensbehov og blev bevilget på bankens initiativ.

• Appelindstævnte 1's ansvar: Højesteret lagde til grund, at Appelindstævnte 1 (tidligere Sagsøgte 1), som administrerende direktør, traf beslutning om at tilbyde lånefinansierede aktiekøb uden kreditvurdering. Denne beslutning blev anset for uforsvarlig og en påregnelig årsag til de lidte tab. Han blev derfor fundet erstatningsansvarlig for tabene vedrørende aktiekreditterne til Stones Invest, Thorion Invest, Virksomhed ApS og Person 44/Hanros.
• Bestyrelsens ansvar: Højesteret fandt det ikke godtgjort, at de øvrige Appelindstævnte (bestyrelsesmedlemmerne) var bekendt med, at lånene blev ydet uden kreditvurdering. Deres godkendelse af de allerede udbetalte lån skete på baggrund af de oplysninger, der blev forelagt dem, som indeholdt redegørelser for lånets formål, låntagers økonomi og sikkerheder. Bestyrelsen blev derfor frifundet for erstatningskravet vedrørende aktiekreditterne.

Tabets Opgørelse for Aktiekreditterne

Højesteret fastsatte de erstatningsretligt relevante tab for aktiekreditterne til:

Provenu fra salg af ejendomme og værdipapirer skulle ikke fratrækkes, da de var sikkerhed for anden gæld.

Engagementet med Person 3

• Første bevilling (marts 2006): Højesteret fandt, at både Appelindstævnte 1 og de bestyrelsesmedlemmer, der godkendte bevillingen, handlede uforsvarligt. Dog var de berettiget til at forvente, at bankens personale ville håndhæve den aftalte stop-loss klausul. Da det ikke var godtgjort, at stop-loss klausulen ikke kunne have været udnyttet effektivt, blev alle Appelindstævnte frifundet for erstatningsansvar vedrørende denne bevilling.
• Anden bevilling (oktober 2007): Appelindstævnte 1 var fratrådt. Et flertal af dommerne fandt, at Finansiel Stabilitet ikke havde godtgjort, at bestyrelsen handlede ansvarspådragende ved at godkende lånene, idet der blev lagt vægt på behovet for at begrænse bankens tab og forventningen om stigende aktiekurser. Bestyrelsesmedlemmerne blev derfor frifundet for erstatningsansvar vedrørende denne bevilling.

Konklusion om Erstatningsansvar

• Appelindstævnte 1 (tidligere Sagsøgte 1) blev fundet erstatningsansvarlig for tabet på 231.725.168 kr. vedrørende aktiekreditterne.
• Appelindstævnte 2, boet efter Appelindstævnte 3, Appelindstævnte 4 og Appelindstævnte 5 blev frifundet for Finansiel Stabilitets erstatningskrav vedrørende både aktiekreditterne og engagementet med Person 3.

Manglende Ansvarsforsikringsdækning

Banken tegnede en bestyrelsesansvarsforsikring den 27. december 2007. Forsikringen dækkede ikke ansvar for handlinger før denne dato. Da Appelindstævnte 1's ansvarspådragende handlinger lå før denne dato, blev kravet mod ham ikke nedsat med forsikringens dækningssum.

Lempelse af Erstatningsansvar

Højesteret fandt ikke grundlag for at lempe Appelindstævnte 1's erstatningsansvar i henhold til Selskabsloven § 363 eller Erstatningsansvarsloven § 24, henset til hans rolle som administrerende direktør og graden af udvist uagtsomhed.

Rente

Procesrente blev kun tilkendt fra datoen for Højesterets dom, jf. Renteloven § 3, stk. 5, på grund af sagens ekstraordinært lange varighed, der i væsentlig grad skyldtes Finansiel Stabilitets tilrettelæggelse.

Sagsomkostninger

• Finansiel Stabilitet skal betale sagsomkostninger for Højesteret til Appelindstævnte 2 (6.250.000 kr.), boet efter Appelindstævnte 3 (1.250.000 kr.) og statskassen (15.625.000 kr.).
• Appelindstævnte 1 skal betale halvdelen af Finansiel Stabilitets udgifter til syn og skøn samt retsafgift for Højesteret, i alt 2.084.765,50 kr., til Finansiel Stabilitet.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1, skal betale 231.725.168 kr. til Finansiel Stabilitet med procesrente fra denne højesteretsdoms afsigelse.

Bankens Organisation og Regelsæt

Banken blev dannet i 1992 ved en fusion og overdrog sin virksomhed til et nystiftet selskab efter det økonomiske sammenbrud i 2008. Banken var et pengeinstitut med hovedsæde i Nordjylland og filialer i Aarhus og København.

Ledelse og Styring

• Bestyrelsen: Bestyrelsen bestod af 10 medlemmer (ti bestyrelsesmedlemmer, to direktører og tre revisorer) og havde ansvaret for den overordnede ledelse og tilsyn med bankens virksomhed i overensstemmelse med bl.a. [Lov om finansiel virksomhed § 70].
• Direktionen: Direktionen varetog den daglige ledelse af koncernen og var ansvarlig for at overholde kravene i bl.a. Lov om finansiel virksomhed. Direktionens bevillingsret var begrænset, og større dispositioner skulle forelægges bestyrelsen.
• Forretningsorden: Bankens forretningsorden fastsatte regler for bestyrelsesmøder, dagsorden, beslutningsdygtighed og bestyrelsens pligter og rettigheder, herunder pligt til at informere Finanstilsynet om manglende solvens i henhold til [Lov om finansiel virksomhed § 124].

Kredit- og Risikostyring

• Kreditpolitik: Bankens kreditpolitik skulle sikre, at udlån skete forsvarligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning og bestyrelsens instruks. Kunder blev klassificeret i risikoklasser baseret på primære og sekundære kriterier.
• Sikkerheder: Banken skulle tage sikkerheder for at dække usikkerhed i udlån. Vurderingsprincipperne for sikkerheder skulle sikre ensartethed og tage udgangspunkt i tvangsrealisationsprincippet.
• Engagementer: Der var fastsat grænser for engagementer med enkeltkunder og forbundne kunder, herunder en grænse på 25% af bankens ansvarlige kapital for enkeltengagementer og 800% for det samlede beløb af engagementer over 10% af ansvarlig kapital i henhold til [Lov om finansiel virksomhed § 145].
• Risikoovervågning: Banken udarbejdede løbende risikoovervågninger og oversigter over store engagementer og engagementer tæt på 25%-grænsen. Formålet var at vise bankens eksponering på udlån og sikre overholdelse af solvenskravet i henhold til [Lov om finansiel virksomhed § 152].

Finansiel Stabilitet og Tilsyn

Finansiel Stabilitet har anført, at de sagsøgte er ansvarlige for bankens tab ved en række konkrete udlån og garantier. Bankens årsrapporter fra 2003-2007 viste vækst, men også stigende renterisiko og likviditetsudfordringer. Finanstilsynet gennemførte undersøgelser og afgav rapporter, der påpegede behov for forbedringer i bankens solvens- og likviditetsstyring. Interne mails fra bankens ledelse i 2007-2008 indikerede en presset likviditetssituation og mangel på kontanter.