Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler indretningen af et fryserum på en lokation, hvor de ansatte udfører alonearbejde i de sene aften- og nattetimer. Fryserummet, der holder en temperatur på minus 18 grader, er placeret på et lager, som er adskilt fra selve butiksarealet med en aflåselig dør. På tilsynstidspunktet blev det observeret, at ansatte arbejdede alene i butikken fra kl. 14.00 til 05.00, og at adgangen til butikken blev aflåst kl. 21.00.
De faktiske omstændigheder i sagen er følgende:
Virksomheden har anført, at alarmen i butikken er meget kraftig. Herudover argumenterede virksomheden for, at de ansatte altid bærer overfaldsalarmer, som er direkte forbundet til en alarmcentral, samt at de ofte medbringer mobiltelefoner eller butikkens trådløse telefoner i fryserummet som en ekstra sikkerhed. Spørgsmålet i sagen er, om disse foranstaltninger er tilstrækkelige til at sikre de ansatte mod de farer, der opstår ved eventuel indespærring i et fryserum.
Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse om påbud. Nævnet vurderer, at arbejdsstedet ikke var indrettet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven § 42, stk. 1.
Nævnet lagde vægt på, at en indespærring i et fryserum med minus 18 grader udgør en særlig faresituation. Da de ansatte arbejder alene i store dele af døgnet, herunder i tidsrum hvor butikken er aflåst, er det utilstrækkeligt, at en alarm kun kan høres i selve butikken, da der ikke er andre til stede til at reagere på den.
| Virksomhedens argument | Nævnets vurdering |
|---|---|
| Alarmen hyler højt i butikken |
| Utilstrækkeligt, da ingen kan høre den under alonearbejde |
| Personalet bærer overfaldsalarm | Alarmen skal være fastmonteret i fryserummet uafhængigt af personudstyr |
| Personalet har mobiltelefoner | Kan ikke erstatte et fast alarmsystem ved særlige faresituationer |
Nævnet understregede, at det er afgørende, at alarmen kan registreres af personer, der faktisk er i stand til at komme den indespærrede til undsætning. Afgørelsen er truffet med hjemmel i Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1 samt Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning § 11, stk. 2.
I hele hovedstadsområdet og dele af Sjælland vil der den 28. januar ikke være automatisk overførsel fra ABA-anlæg til Hovedstadens Beredskab. Efter flere driftsnedbrud skal der nemlig gennemføres service på alarmeringssystemet. Denne dag vil redningsberedskabet derfor kun blive alarmeret ved brand, hvis man selv ringer 112.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Denne sag omhandler et påbud fra Arbejdstilsynet vedrørende mangelfuld forebyggelse af røveririsiko i en kombineret dagligvare- og postbutik. Tvisten centrerer sig om de interne procedurer for håndtering af kontanter samt anvendelsen af præventive sikkerhedsforanstaltninger.
Under et tilsynsbesøg i februar 2014 blev det afdækket, at butikken foretog fraføring af kontanter fra kasseområdet til et baglokale i åbningstiden. Ifølge observationerne skete denne transport ved, at de ansatte bar pengene manuelt i hånden eller i lommen gennem butikslokalet. Arbejdstilsynet vurderede, at denne metode ikke var tilstrækkelig diskret eller sikker til at modvirke risikoen for overfald.
I forbindelse med håndtering af kister har menighedsrådet ansvaret for egne medarbejdere og deres arbejdsmiljø.
Ny forskning fra NFA viser, at der er øget risiko for hjertekarsygdom eller diabetes blandt medarbejdere, der har været udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen. Man kan dog ikke med sikkerhed konkludere, at chikanen er den direkte årsag.
Et andet centralt punkt i sagen vedrører butikkens skiltning. Tilsynet konstaterede, at der var opsat skilte, som informerede om videoovervågning, men at der på daværende tidspunkt ikke var installeret nogen kameraer i lokalerne. Dette skabte en diskrepans mellem det signalerede sikkerhedsniveau og de faktiske forhold.
I relation til den integrerede postbutik opstod der tvivl om det juridiske ansvar for arbejdsmiljøet. Det var uklart, om personalet i postafdelingen var ansat af butiksindehaveren eller af en ekstern postoperatør, samt om postoperatøren lejede sig ind på præmisserne. Disse uklarheder rejste spørgsmål om, hvem der bar det primære ansvar for de ansattes sikkerhed i denne specifikke del af butikken.
Virksomheden anførte i sin klage, at risikoen ved den manuelle pengetransport var minimal pga. lav frekvens, og at transporten efter deres opfattelse kunne foregå skjult. Vedrørende skiltningen blev det forklaret, at skiltene var opsat som forberedelse til en forestående installation af et nyt kamerasystem.
Sagen omhandler en virksomhed, der blev mødt med en afgørelse om overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne grundet dårligt in...
Læs mereSagen omhandler en arbejdsulykke i en virksomhed, hvor en ansat fik kemiske stoffer i øjnene i forbindelse med afklædnin...
Læs mereVurdering af sundhedsfare ved manuel håndtering af 22 kg tunge dunke i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger
