Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Tiltalte (T), en tyrkisk statsborger med permanent ophold i Danmark siden 1998, blev i Østre Landsret fundet skyldig i tre forhold af voldtægt mod forurettede (F) begået over tre dage i november 2017. Sagen handlede primært om udnyttelse af en psykisk skrøbelig forurettet, som T lokkede til at modtage alternativ behandling.
Anklagen omfattede tre tilfælde af vaginalt samleje: to forhold (a og b) hvor F var ude af stand til at modsætte sig handlingen som følge af indtagelse af ukendt medicin, og ét forhold (c) hvor T tvang sig til samleje ved vold eller trussel om vold, jf. Straffeloven § 216, stk. 1, nr. 1 og nr. 2.
F forklarede, at T, der fremstod aggressiv og dominerende, gav hende opiumblade, te og to forskellige typer piller, som skulle være en del af hans healing og behandling for en formodet knude og kræft. Hun oplevede at være sløv, tung og ude af stand til at bevæge sig eller sige fra under de to første samlejer. På tredjedagen forsøgte hun aktivt at modsætte sig, men T holdt hende fast og ignorerede hendes råb om at stoppe.
Retskemiske undersøgelser af F’s hår og urin understøttede hendes forklaring. Prøverne viste spor af sovemidlet Zopiclon og det antidepressive middel Venlafaxin – begge stoffer blev fundet i T's køleskab, og begge har sløvende effekter. Retskemikerne konkluderede, at stofferne var indtaget få gange i perioden, hvilket stemte overens med F's vidneudsagn.
T nedlagde påstand om frifindelse. Han forklarede, at F frivilligt deltog i de seksuelle møder og selv bad om massage og behandling. Han hævdede, at F selv havde indtaget sin egen medicin, og at hun efterfølgende beskyldte ham, fordi han var “for nem”. T var i forbindelse med sagen mentalundersøgt og diagnosticeret med paranoid skizofreni, og Retslægerådet anbefalede en behandlingsdom.
Østre Landsret stadfæstede Byrettens skyldskendelse, men ændrede sanktionen samt henførelsen af det sidste forhold.
Landsretten fandt F’s forklaring stærkt troværdig og understøttet af de retskemiske beviser. Retten tilsidesatte T’s forklaring fuldstændigt og lagde til grund, at T bevidst medicinerede F for at udnytte hendes afkræftede tilstand.
Landsretten fastslog, at T var utilregnelig på grund af sindssygdom, jf. Straffeloven § 16, stk. 1, og skulle derfor ikke straffes med fængsel.
Landsretten stadfæstede Byrettens afgørelse om udvisning. T blev udvist med indrejseforbud for bestandig, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 2, nr. 5, jf. Udlændingeloven § 22, nr. 6 og Udlændingeloven § 26, stk. 2.
Retten vurderede, at udvisningen ikke var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (artikel 8), da T havde begrænset tilknytning til Danmark, idet han var førtidspensionist og ikke havde haft kontakt med sine tre sønner i otte år.
Tortgodtgørelsen til F blev forhøjet i Landsretten:
Information og statistiske data om anvendelsen af tvang i det psykiatriske sundhedsvæsen er flyttet til Sundhedsdatabank.dk.


Denne sag omhandler en tiltale for voldtægt, hvor Tiltalte påberåbte sig søvngængeri (sexsomnia) som årsag til handlingen. Sagen blev behandlet med domsmænd.
Tiltalte var sigtet for voldtægt efter dagældende Straffeloven § 216, stk. 1, nr. 1. Hændelsen fandt sted den 28. juli 2020 omkring kl. 03.00 i en hytte i Nykøbing Sjælland, hvor Tiltalte angiveligt tiltvang sig samleje med Forurettede ved vold eller trussel om vold. Forurettede havde lagt sig til at sove i samme seng som Tiltalte, hvorefter Tiltalte fastholdt hende, trak hendes underbukser ned og gennemførte samlejebevægelser trods hendes modstand.
I denne pjece kan du læse om de regler, der gælder for patienter, der mod deres vilje indlægges eller tilbageholdes på en psykiatrisk afdeling eller udsættes for tvang under deres indlæggelse.
En 29-årig mand er idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling uden længstetid, efter at have erkendt drabet på en 24-årig kvinde i maj 2025. Kvinden blev kvalt på en ejendom tæt ved Grenaa, hvor både den 29-årige og den 24-årige boede.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at Tiltalte skulle undergives ambulant psykiatrisk behandling med tilsyn af Kriminalforsorgen, jf. Straffeloven § 16, stk. 1 og Straffeloven § 68. Tiltalte nægtede sig skyldig.
Forurettede påstod erstatning på 2.259,46 kr. til dækning af udgifter til psykolog og kørselsgodtgørelse samt ikke under 100.000 kr. i tortgodtgørelse, jf. Erstatningsansvarsloven § 1 og Erstatningsansvarsloven § 26. Beløbet blev krævet forrentet i medfør af Erstatningsansvarsloven § 16. Tiltalte bestred erstatningspligten og kravets størrelse og anmodede om henvisning til Erstatningsnævnet eller civilt søgsmål med henblik på lempelse efter Erstatningsansvarsloven § 24 b.
Tiltalte forklarede, at han i sommeren 2020 var student og drev en foodtruck. Han kendte Forurettede fra en rejse i Grækenland og havde senere ansat hende. De havde et venskabeligt forhold. Natten til den 28. juli 2020 havde Tiltalte været på værtshus med venner og drak øl. Han og Forurettede endte med at sove i samme dobbeltseng i en hytte. Tiltalte huskede ikke hændelsen, men drømte, at han havde samleje med Forurettede. Han vågnede op, tænkte det var en drøm, og faldt i søvn igen. Han blev senere vækket og anholdt af politiet, hvor han udtalte: "shit, så var det ikke en drøm". Tiltalte havde tidligere oplevet lignende episoder med sin tidligere kæreste, Vidne 5, hvor han havde haft seksuel adfærd under søvn uden at huske det.
Forurettede afgav forklaring for lukkede døre. Vidne 2, en veninde af Forurettede, forklarede, at Forurettede ringede til hende grædende omkring kl. 04 om natten og sagde, at Tiltalte havde voldtaget hende. Vidne 2 hentede Forurettede, som var rystet og græd meget, og de kontaktede politiet. Vidne 3, en ven af Tiltalte, bekræftede, at de havde drukket meget alkohol den aften. Vidne 4, som også sov i hytten, hørte intet.
En personundersøgelse af Forurettede den 28. juli 2020 påviste friske læsioner ved vaginalindgangen, der var opstået ved indtrængen. En undersøgelse af Tiltalte viste ingen tegn på akut psykisk sygdom eller påvirkning af alkohol/stoffer. Tiltalte var ikke tidligere straffet.
En retspsykiatrisk erklæring af 5. september 2022 konkluderede, at Tiltalte ikke var sindssyg, men at han på gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand, der kan sidestilles med sindssygdom. Han lider af søvngængeri af typen NREM parasomni, som kan give sig udtryk i seksuel adfærd under søvn (sexsomnia). Alkoholindtagelse, søvnmangel og tilstedeværelse af et muligt objekt for seksuel aktivitet er kendte udløsende faktorer. Retslægerådet bekræftede disse fund og anbefalede ambulant psykiatrisk behandling for at forebygge fremtidig kriminalitet.

Denne sag omhandler en nævningesag ved Vestre Landsret, hvor Anklagemyndigheden har anket en dom fra Retten i Aarhus afs...
Læs mere
Tiltalte og Forurettede fik kontakt via en datingapp i marts 2023. Tiltalte var på daværende tidspunkt i et forhold, der...
Læs mere