Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage over en tilstandsrapport fra 2001, hvor en bygningssagkyndig ikke havde anmærket flere forhold ved ejendommens undertag. Klager henviste til en nyere tilstandsrapport, der påpegede manglerne.
Klager gjorde gældende, at der var flere fejl ved undertaget, herunder:
Den indklagede bygningssagkyndige forklarede, at der ved besigtigelsen i 2001 ikke var synlige huller. Isolering omkring kanalerne og opbukning ved gavlene gav indtryk af, at konstruktionen var tæt.
En udmeldt skønsmand bekræftede klagers observationer. Skønsmanden fandt revner og huller i undertaget af typen Monarfol, herunder små huller opstået ved, at undertaget havde slået mod tagstensbindere. Derudover blev følgende konstateret:
Skønsmanden vurderede, at de største skader og den mangelfulde gavltilslutning sandsynligvis var til stede i 2001. Det blev dog bemærket, at manglen på fjedre til fastholdelse af undertaget ikke var en fejl, da dette ikke var almindelig praksis på opførelsestidspunktet, og kendskabet til de deraf følgende skader først blev udbredt omkring år 2000.
Skønsmanden anslog udgifterne til udbedring som følger:
| Udbedringstype | Pris inkl. moms | Forbedringsandel |
|---|---|---|
| Reparation af store huller, udførelse af kraver og ændring ved gavle |
| 20.000 kr. |
| 0% |
| Fuld udskiftning af undertag med montering af klemmer | 90.000 kr. | 66,66% |
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige baserede sin afgørelse på skønsmandens erklæring.
Skønsmanden konkluderede, at det ikke kunne udelukkes, at der i 2001 var huller og revner i undertaget, som burde have været omtalt i tilstandsrapporten. Det blev anset for en klar fejl, at det ikke fremgik af rapporten, at undertaget ikke var ført korrekt ind i gavlmurene. Denne anmærkning burde have været medtaget, uanset at der ikke var synlige tegn på vandindtrængning, og tagdækningen fortsat opfyldte sin funktion ifølge Bygningsreglement af 1985. Skaderne blev vurderet til karakteren K3.

Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.


Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstageren og Domus Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skader og mangler i tagkonstruktionen på et rækkehus opført i 1987. Forsikringen trådte i kraft den 1/11 2020 på baggrund af en tilstandsrapport af 28/7 2020.
Socialtandplejen burde have behandlet patientens caries, uanset at vedkommende ikke havde smerter, da smerter ikke er en forudsætning for behandling i socialtandplejen. Det var dog korrekt at afvise kosmetisk implantatbehandling.
Regeringen nedsatte Sundhedsstrukturkommissionen den 28. marts 2023 med den opgave at komme med forslag til løsninger, der skal sikre et forebyggende og sammenhængende sundhedsvæsen med mere lighed og som er nært og bæredygtigt.
Kort efter indflytning i november 2020 konstaterede klageren vanddryp ved Velux-vinduerne på 1. sal. En bygningssagkyndig konkluderede, at problemet skyldtes utilstrækkelig udluftning på loftet, for tæt isolering op mod undertaget og kondens. Klageren anmeldte skaden til sin ejerskifteforsikring og husforsikring. Ejerskifteforsikringen afviste dækning, men efter klage betalte de for en yderligere undersøgelse af en anden ingeniørfirma, som bekræftede de oprindelige fund.
Klageren klagede også til Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige over den bygningssagkyndige, der udarbejdede tilstandsrapporten. Nævnet gav klageren medhold og pålagde den bygningssagkyndige at betale erstatning. Klageren rådførte sig herefter med en advokat, som forelagde Disciplinær- og Klagenævnets afgørelse for ejerskifteforsikringen, der dog fastholdt deres afvisning.
Klageren ønsker konkret betaling for udbedring af skaderne, herunder rens af tagrum og spær for svamp, udbedring af råd og svamp, udskiftning af undertag og isolering, sikring af ventilation, udskiftning af Velux-vinduer og udbedring af følgeskader fra vandindtrængning. Klageren ønsker også dækning af udgifter til rådgivere (advokat og bygningssagkyndige), jf. Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.
Domus Forsikring A/S har afvist dækning med henvisning til, at der hverken er konstateret alvorlige skader i form af råd eller lignende, og at kondens i tagrum er almindeligt forekommende i vintermånederne. Selskabet anfører, at klageren har bevisbyrden for, at der er tale om en dækningsberettiget skade. De mener ikke, at den måde tagrummet er isoleret på, nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder. Selskabet fastholder, at det anmeldte forhold ikke udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand på overtagelsestidspunktet, jf. vilkårenes pkt. 4A og B. Vedrørende undertaget anfører selskabet, at det har udlevet sin levetid, og at dette ikke udgør en nærliggende risiko for skade, jf. vilkårenes pkt. 4B og 5I, som udelukker dækning af forhold, der alene består i udløb af konstruktioners eller materialers sædvanlige levetid.
Tilstandsrapporten af 28/7 2020 angav undertagets restlevetid til højest 5 år og karakteriserede undertaget som K1 (mindre alvorlige skader). En rapport fra ingeniørfirma 1 af 18/2 2021 konkluderede, at undertaget var udtjent (restlevetid 0) og at der var sket en fejlkonstruktion i forbindelse med efterisolering af tagetagen, hvilket har bremset tagkonstruktionens naturlige ventilation. Denne rapport påviste også skimmelvækst og vanddryp. En rapport fra ingeniørfirma 2 af 10/9 2021, indhentet af selskabet, konstaterede omfattende nedbrydninger i undertaget i skunkrummet, som vurderes at være udlagt ved byggeriets opførelse og have udlevet sin levetid. Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige fandt i deres afgørelse af 25/4 2022, at den bygningssagkyndige burde have anført den mangelfulde ventilation og misfarvning af undertag og spær i tilstandsrapporten, og at lægten ikke havde skabt den fornødne ventilation langs skråvæggene. De fandt den bygningssagkyndige erstatningsansvarlig og fastsatte erstatningen til 88.000 kr. med fradrag for forbedringer.
Klageren har i sin replik af 18/2 2024 bestridt selskabets påstand om, at huset står som oprindeligt, og at der ikke er konstateret alvorlige skader. Klageren henviste til, at rådgivere og skønsmanden alle har konstateret skader som skimmelsvamp, indtrængende vand og manglende ventilation. Klageren argumenterede, at den manglende ventilation ikke var beskrevet i tilstandsrapporten, og at forholdet derfor er dækningsberettiget, da det er "klart forkert beskrevet" i henhold til Bekendtgørelse om ejerskifteforsikring bilag 1, litra 6. Klageren fastholdt, at husets værdi og brugbarhed er væsentligt nedsat grundet skaderne og den nærliggende risiko for yderligere skader. Klageren påpegede, at skønsmanden stod alene med sin vurdering af årsagen til vanddryp ved ovenlysvinduerne, og at andre rådgivere konkluderede, at manglende ventilation var årsagen.

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S (DBF) vedrørende dækning under en ejers...
Læs mere
Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over TrygVesta Forsikring A/S' afvisning af at yde dækning for skader ved...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Anmeldelsesordning for boliger, der lejes ud)