Godtgørelse til sygeplejerske efter opsigelse ved meddelelse om graviditet hos privat klinik

Klageren anførte desuden, at hun aldrig modtog en ansættelseskontrakt, mens indklagede argumenterede for, at dette ikke var nødvendigt for en løst tilknyttet vikar, der i princippet var opsagt, hver gang hun forlod klinikken.

Ligebehandlingsnævnet vurderede sagen i forhold til kompetencen i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1 og fandt, at opsigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde afgørende vægt på den tidsmæssige sammenhæng mellem klagerens meddelelse om sin graviditet og selve opsigelsen. Da afskedigelsen fandt sted under graviditeten, trådte den omvendte bevisbyrde i kraft, jf. Ligebehandlingsloven § 9.

Nævnet fremhævede følgende i sin vurdering:

• Opsigelsen skete prompte efter meddelelsen om graviditet.
• Indklagede sendte få dage efter en mail, hvori det blev nævnt, at man havde en "god fornemmelse" af samarbejdet, men at graviditeten gjorde aflastning i weekender og ferier umulig.
• Indklagede formåede ikke at godtgøre, at graviditeten ikke havde spillet en rolle for beslutningen, uanset de efterfølgende indvendinger mod klagerens faglige niveau.

Resultat og godtgørelse

Klageren fik medhold i sin klage. Nævnet fastsatte en skønsmæssig godtgørelse efter Ligebehandlingsloven § 16:

Indklagede blev pålagt at betale beløbet inden 14 dage.

Juridiske spørgsmål og parternes argumenter

Det centrale tvistepunkt i sagen var, om ansættelsesforholdet ophørte ved en gensidig aftale eller ved en ensidig opsigelse fra arbejdsgiverens side.

Klagers synspunkter:

• Meddelelsen fra arbejdsgiveren må anses for en opsigelse.
• At hun udtrykte forståelse for arbejdsgiverens situation, var ikke en accept af en fratrædelsesaftale, men almindelig høflighed.
• Opsigelsen var direkte begrundet i hendes graviditet.

Indklagedes synspunkter:

• Der var tale om en fælles forståelse og en mundtlig aftale om at stoppe samarbejdet.
• Beslutningen skyldtes behovet for kontinuitet og stabilitet i hjælperordningen, ikke selve graviditeten.
• Indklagede forsøgte senere at trække sin udtalelse tilbage og tilbød klageren at genoptage arbejdet, hvilket blev afvist.