Diskoteks afvisning af mandlige gæster i streetshorts og badeshorts var ikke i strid med ligestillingsloven

Sagen vedrører en klage fra en mandlig gæst, som blev nægtet adgang til et diskotek på grund af sit valg af påklædning. Klageren følte sig diskrimineret, da han mente, at afvisningen var baseret på hans køn.

Sagens omstændigheder og parternes påstande

Klageren mødte op ved diskoteket iført shorts og blev i den forbindelse afvist ved indgangen. Han har efterfølgende gjort gældende, at denne praksis udgør ulovlig forskelsbehandling af mænd. Klagerens argumenter omfatter:

• At det er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling at afvise mænd alene fordi de bærer shorts.
• At kvindelige gæster efter hans opfattelse har tilladelse til at bære shorts.

Diskoteket har over for nævnet bestredet, at der er tale om generel diskrimination af mænd. De har anført følgende om deres adgangspolitik:

• De afviser ikke mænd i shorts som en generel regel.
• Afvisningen gælder specifikt gæster, der bærer "streetshorts" (beskrevet som store, posede shorts) eller badeshorts.
• Denne politik er en del af stedets generelle krav til gæsternes fremtræden og gælder uanset køn, når det kommer til de specifikke beklædningsgenstande.

Juridiske spørgsmål

Kernen i sagen er, om diskotekets retningslinjer for påklædning medfører en direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn i strid med Ligestillingsloven § 2. Det skulle herunder vurderes, om klageren havde fremlagt tilstrækkelige oplysninger, der kunne skabe en formodning for, at mandlige gæster stilles ringere end kvindelige gæster i relation til adgangskravene.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at diskoteket ikke handlede i strid med Ligestillingsloven § 2, da de afviste klageren.

Nævnets begrundelse og bevisvurdering

Nævnet lagde i sin vurdering vægt på reglerne om delt bevisbyrde. For at der kan blive tale om forskelsbehandling, skal klageren først påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde løftet denne bevisbyrde. Begrundelsen herfor var:

• Indklagedes forklaring om, at de ikke generelt afviser mænd i shorts, men specifikt målretter deres begrænsning mod streetshorts og badeshorts, blev lagt til grund.
• Der var ikke fremlagt dokumentation eller beviser for, at kvinder i en tilsvarende situation ville have fået adgang i de samme typer af beklædning.