Boligselskab frifundet for diskrimination af transkønnet lejer i sag om chikaneklager

Boligselskabet anførte, at de havde behandlet alle henvendelser og sanktioneret de pågældende beboere med påmindelser, påbud eller opsigelser i de tilfælde, hvor der var beviseligt grundlag herfor i henhold til lov om leje af almene boliger.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede ikke havde handlet i strid med Ligestillingsloven § 2.

Nævnet vurderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling på grund af kønsidentitet. I overensstemmelse med princippet om delt bevisbyrde i Ligestillingsloven § 2a, skal en klager først sandsynliggøre, at der er sket forskelsbehandling, før bevisbyrden overgår til modparten.

Nævnets begrundelse

• Sagsbehandling: Der var intet i sagens materiale, der tydede på, at boligselskabet havde lagt vægt på klagerens kønsidentitet i deres behandling af klagesagerne.
• Dokumentation: Indklagede kunne dokumentere en aktiv sagsbehandling af de 12 klager, herunder afsendelse af påmindelser og påbud til de modparter, hvor overtrædelser af lejekontrakten kunne konstateres.
• Ligeværdig behandling: Boligselskabet havde håndteret klagerne fra begge sider (både fra og mod klageren) ud fra de samme saglige kriterier om god skik og orden.

Da der ikke var holdepunkter for, at klagerens status som transseksuel havde haft negativ betydning for selskabets ageren, fik klageren ikke medhold. Afgørelsen blev truffet i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.

En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.

Anklager om racistisk chikane

Familien rettede selv henvendelse til både boligselskabet og politiet angående chikane fra en nabo. De beskrev, hvordan naboen kom med truende og racistiske udtalelser om deres somaliske baggrund, herunder udtalelser om at boligområdet ikke skulle være en "ghetto", og at de ikke var velkomne.

Politiet noterede i en rapport, at den pågældende nabo fremstod aggressiv og uforsonlig. Familien anmodede boligselskabet om mægling for at få stoppet chikanen, men selskabet afviste dette med henvisning til manglende ressourcer og personale med de rette kompetencer.

Boligselskabets administrative håndtering

Boligselskabet reagerede på naboernes klager ved at sende advarsler og trusler om opsigelse til familien. Familiens egne klager over etnisk betinget chikane blev af boligselskabet betragtet som blotte partsindlæg i sagen om støj fremfor selvstændige klagepunkter, der krævede undersøgelse eller indgriben over for naboerne.

Andre høringer