Planklagenævnet afviser at behandle klage over lovliggørende dispensation: Kun skønsmæssige spørgsmål rejst

Aarhus Kommune meddelte den 23. maj 2025 en lovliggørende dispensation fra bestemmelserne i lokalplan nr. 103, Boligområde ved [A1] i Hasle. Dispensationen vedrørte placeringen af en bygning (en container) på ejendommen, hvilket nødvendiggjorde fravigelse af lokalplanens § 7, stk. 2, om bebyggelsens omfang og placering. Kommunen karakteriserede bygningen som sekundær bebyggelse.

Kommunens begrundelse for dispensationen

Kommunen begrundede dispensationen med, at lokalplanens § 7, stk. 2, ikke havde til hensigt at regulere placeringen af sekundær bebyggelse på grunden. Desuden fremhævede kommunen, at der tidligere var givet dispensation til lignende sekundær bebyggelse uden for de definerede byggefelter i lokalplanområdet.

Klagerens indsigelser

En nabo klagede over afgørelsen. Klagen, som blev modtaget af Planklagenævnet i september 2025, fokuserede på bygningens negative indvirkning og funktion:

• Containeren er 3,2 meter høj og fylder i klagerens udsigt.
• Klageren gjorde gældende, at bygningen ikke burde betragtes som et haveskur, men snarere et lokale tilhørende beboelsen, da den var indrettet som et træningslokale med lys, varme og ventilation installeret.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen. Nævnet fandt, at klagen udelukkende indeholdt skønsmæssige spørgsmål, som nævnet ikke har kompetence til at efterprøve.

Nævnets kompetence

Nævnets beføjelser er begrænset til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser om dispensation, jf. Lov om planlægning § 58, stk. 1, nr. 3. Dette betyder, at nævnet ikke kan tage stilling til skønsmæssige spørgsmål, herunder spørgsmål vedrørende afgørelsens hensigtsmæssighed.

Vurdering af klagens indhold

Nævnet lagde vægt på, at klagerens anbringender vedrørte, at containeren var for høj, tog udsigten, og at kommunens karakterisering af bygningen som et haveskur var forkert.

Dette opfatter nævnet opfatter som en klage over kommunens skønsmæssige vurdering af, om der bør gives dispensation til den konkrete bebyggelse, samt afgørelsens hensigtsmæssighed set i forhold til klagerens interesser.

Da klagen alene vedrørte kommunens skønsmæssige vurdering af dispensationens hensigtsmæssighed og ikke rejste spørgsmål om lovligheden af afgørelsen, afviste Planklagenævnet at behandle sagen.

Afvisningen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. . Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. .