Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en registrering foretaget af Randers Kommune, som har udpeget et areal på ca. 2,1 ha på en ejendom i Randers SØ som beskyttet fersk eng i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4. Ejeren af ejendommen påklagede afgørelsen, da vedkommende ikke var enig i de faktiske forhold eller kommunens begrundelse for registreringen.
Randers Kommune gennemførte en besigtigelse af arealet i august 2011, hvor der blev konstateret en række plantearter, der er karakteristiske for vådbundsarealer og ferske enge. Arealet fremstod med en naturligt fugtig bund og en tuet, ujævn vegetation, som var delvist tilgroet med rørgræs.
| Kategori | Fundne arter på arealet |
|---|---|
| Eng- og vådbundsarter | Eng-rørhvene, kærstar, lysesiv, manna-sødgræs, knopsiv, mosebunke |
| Andre karakteristiske arter | Stor nælde, kæmpebjørneklo, kruset skræppe, toradet star |
Kommunen foretog en historisk gennemgang af luftfotos fra perioden 1965-2014, som viste, at arealet ikke var blevet omlagt i denne periode. Desuden indikerede historiske målebordsblade fra det 19. og tidlige 20. århundrede, at arealet historisk har haft karakter af eng eller mose. På baggrund af denne kontinuitet i arealanvendelsen og den konstaterede vegetation vurderede kommunen, at kriterierne for beskyttelse var opfyldt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet Randers Kommunes afgørelse. Nævnet fandt, at arealet på tidspunktet for afgørelsen i 2015 opfyldte de biologiske og driftsmæssige kriterier for at være omfattet af beskyttelsen i Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4.
Nævnet lagde i sin vurdering vægt på, at der er tale om et udpræget lav- og fugtigbundsareal med en beliggenhed, der er typisk for ferske enge. De observerede plantearter understøtter, at arealet har udviklet en vegetation svarende til en beskyttet naturtype. Nævnet bemærkede, at ferske enge i lovens forstand omfatter arealer, der ikke har været omlagt hyppigere end hvert 7.-10. år.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderer på baggrund af luftfotos, at arealet på registreringstidspunktet i 2015 har været uomlagt gennem væsentligt længere tid end 7-10 år, idet arealet på en række luftfotos frem mod 2015 fremstår uensartet/rodet og uden spor efter intensiv drift.
Da arealet overstiger størrelsesgrænsen på 2.500 m2, er det omfattet af det generelle forbud mod tilstandsændringer. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1, og er endelig jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Klagegebyret tilbagebetales ikke i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Natur- og Miljøklagenævnet § 2.

Et 22 hektar stort landbrugsareal i Nationalpark Thy er omlagt til vild natur med nye paddeskrab for at styrke biodiversiteten.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Aalborg Kommunes afgørelse om, at visse arealer er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 som fersk eng.
Lokal udgivelse fra Naturstyrelsen - Storstrøm
Holmegaard Mose er Østdanmarks største højmose. Gennem et omfattende LIFE-projekt fra 2010-2013 er mosen blevet ryddet for birkeskov og vandstanden hævet for at bevare det unikke naturareal.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Thisted Kommunes afgørelse om, at et areal er beskyttet fersk ...
Læs mere
Sagen omhandler Holbæk Kommunes registrering af et areal som beskyttet eng efter [Naturbeskyttelsesloven § 3](/loven/nat...
Læs mere