Tvist om førerpladsforsikring: Årsagssammenhæng mellem påkørsel af rådyr og førtidspension i lyset af forudbestående lidelser

Klagerens hovedargument er, at ulykken forårsagede de nye, invaliderende gener, som førte til hendes opsigelse og senere tilkendelse af førtidspension. Hun anfører, at hendes resterhvervsevne før ulykken var stabil, og at hendes forudbestående lidelser ikke forhindrede hende i at arbejde.

Alka Forsikring har afvist dækning ud over en kort periode med godtgørelse for svie og smerte. Selskabet bestrider, at der er den nødvendige årsagssammenhæng mellem uheldet og klagerens varige gener. Selskabet fremhæver:

• At uheldet var et lavenergitraume med en beregnet hastighedsændring på kun 3 km/t, hvilket ikke er egnet til at forårsage varige skader.
• At klagerens gener i væsentligt omfang skyldes hendes omfattende forudbestående sygdomshistorik.
• At forsikringsbetingelserne (pkt. 10.4.1) specifikt undtager dækning for personskade, der skyldes eller forværres af en allerede eksisterende sygdom eller sygelig tilstand.

Vejledende udtalelser

Sagen blev forelagt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), som i to udtalelser (august og oktober 2024) vurderede, at der var årsagssammenhæng mellem ulykken og klagerens gener. AES fastsatte det varige mén til 15 %, men med et fradrag på 5 % for forudbestående forhold, hvilket resulterede i et samlet varigt mén på 10 % som følge af ulykken.

AES fastholdt, at ulykken var egnet til at forårsage varige gener, og at der var sandsynliggjort straks- og brosymptomer, idet klageren var udsat for en tilstrækkelig og relevant belastning ved at slå hovedet ind i bilruden.

Nævnet kan ikke behandle sagen.

Ankenævnet finder efter en samlet gennemgang, at sagen er af en sådan karakter, at den ikke er egnet til at blive afgjort på det foreliggende skriftlige grundlag. Afgørelsen af sagen forudsætter en bevisførelse, som ikke kan ske for nævnet, herunder mulige vidneafhøringer og partsforklaringer.

Nævnet lægger vægt på, at klagerens gener er opstået efter et såkaldt lavenergitraume, og at hun har betydelige forudbestående helbredsmæssige gener. Nævnet finder det på denne baggrund – og henset til forsikringsbetingelsernes punkt 10.4.1 om forudbestående forhold – betænkeligt at lægge afgørende vægt på udtalelserne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Sagen må i givet fald afgøres ved domstolene, hvor der er mulighed for at indhente en udtalelse fra Retslægerådet, og hvor det bedre kan belyses, hvilke gener klageren havde forud for trafikulykken. Det følger af nævnets vedtægter, at nævnet herefter kan afvise at afgøre sagen. Klagegebyret tilbagebetales.

Det lægelige og arbejdsmæssige forløb

Klageren påbegyndte fysioterapibehandling den 9. december 2020 på grund af fortsatte gener, herunder stivhed i nakken, hovedpine og prikkende fornemmelse i højre hånd. En genoptræningsplan fra maj 2021 nævnte nakkesmerter, hovedpine, svimmelhed, kognitive gener, øget træthed og paræstesier i højre hånd. Klageren, der arbejdede fuld tid, blev sygemeldt umiddelbart efter ulykken og efterfølgende opsagt fra sin stilling på grund af sygefraværet. Han blev indstillet til jobafklaringsforløb i kommunalt regi.

Forsikringssagens forløb og parternes påstande

Klageren anmeldte skaden samme dag som ulykken. Alka Forsikring anerkendte dækning og udbetalte svie- og smertegodtgørelse for perioden 29. oktober 2020 til 31. januar 2021 samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for januar og februar 2021. Selskabet afviste dog yderligere udbetaling den 2. juni 2021 med henvisning til en hastighedsberegning fra DanCrash, der viste en hastighedsændring på 11-13 km/t. Selskabet mente, at en så lav hastighed ikke kunne begrunde længerevarende gener, og at varige følger først kunne opstå ved hastighedsændringer på 20-24 km/t ved frontal påkørsel.

Klagers anbringender

Klageren krævede yderligere svie- og smertegodtgørelse for perioden 1. februar 2021 til 24. september 2021 og yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra marts 2021 til september 2021, et foreløbigt krav på i alt 157.920,36 kr. Klageren anførte, at der var klar dokumentation for både straks- og brosymptomer, og at ulykken var den direkte årsag til sygemeldingen. Klageren henviste til, at personskade kan opstå ved lavere hastigheder, og at en hastighedsændring på 11-16 km/t overstiger dagligdagsbegivenheder. Klageren fastholdt, at han kunne passe sit arbejde trods eventuelle forudbestående gener, og at disse ikke afskærer kravet på erstatning.

Selskabets anbringender

Selskabet fastholdt, at der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for påregnelighed eller årsagssammenhæng mellem ulykken og klagerens aktuelle gener. Selskabet henviste til, at klageren i 2019 var udsat for et lavenergitraume, og at en hastighedsændring på 11-13 km/t ikke er egnet til at medføre varig personskade. Selskabet anførte, at klagerens symptomer efter uheldet var sammenfaldende med de symptomer, han gennem en længere årrække regelmæssigt havde søgt læge for, herunder angst, depression, smerter i brystsøjle, brystben og nakke samt tilbagevendende hovedpiner og migrænetendenser. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 9.4.1, der udelukker dækning, hvis personskaden skyldes eller forværres af en allerede eksisterende invaliditet, legemsfejl, sygdom eller sygelig tilstand. Selskabet henviste desuden til retspraksis, der tilsidesatte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) vurderinger i lignende lavenergitraumesager.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering

Klagerens advokat forelagde sagen for AES, som i en udtalelse af 8. september 2022 vurderede, at ulykken var egnet til at medføre varige symptomer, og at klageren havde fået et varigt mén på 15 %. AES fastholdt denne vurdering efter en revurdering den 2. december 2022, selvom selskabet mente, at AES ikke havde medtaget relevante oplysninger om klagerens forudbestående helbredstilstand. AES lagde vægt på, at det medicinsk var muligt at adskille generne fra migrænen fra de aktuelle gener som følge af ulykken, og at der ikke var grundlag for at nedsætte méngraden på grund af forudbestående gener.