Tvist om forældelse af krav vedrørende fejlfundering og sætningsskader under ejerskifteforsikring

Afgørelsen er truffet efter stemmeflertallet.

Nævnets flertal

Flertallet finder, at klagerens krav er forældet. Begrundelsen er, at skadeanmeldelsen fra marts 2023 vedrører samme forhold – sætningsskader og revner – som anmeldelsen fra 17. april 2020. Flertallet lægger vægt på, at klager i 2020-anmeldelsen specifikt noterede "væg som synger ned", hvilket indikerer, at klager allerede på dette tidspunkt var bekendt med, at ejendommen satte sig.

Den 3-årige forældelsesfrist efter Forældelsesloven § 2 og Forældelsesloven § 3 skal derfor regnes fra senest den 17. april 2020. Fristen udløb således den 17. april 2023, før sagen blev indbragt for nævnet den 6. september 2024.

Flertallet vurderer desuden, at den 1-årige tillægsforældelsesfrist i Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5, som løber fra selskabets endelige afvisning, senest kan regnes fra afvisningen den 19. april 2023. Denne frist udløb derfor den 19. april 2024, hvilket også var før sagens indbringelse. På denne baggrund kan flertallet ikke kritisere selskabets afvisning.

Nævnets mindretal

Mindretallet finder, at kravet ikke er forældet. Mindretallet mener, at skadeanmeldelsen i 2020 alene vedrørte en revne i murværket, mens anmeldelsen i 2023 vedrørte ejendommens fundamentale fejlfundering. Mindretallet anser først klager for at være blevet bekendt med den egentlige skadeårsag – fejlfunderingen – efter modtagelsen af den geotekniske undersøgelse den 7. august 2023. Forældelsesfristen for dette forhold var derfor ikke udløbet.

Fornyet anmeldelse og parternes påstande

I begyndelsen af 2020 opdagede klageren, at sætningsskaderne var blevet værre, og at fundamentet fortsat sank. Han indsendte derfor en ny anmeldelse. Tryg beså skaderne og bekræftede, at fundamentet fortsat sank, men afviste igen dækning med henvisning til forældelse.

Klagerens argumenter: Klageren anførte, at kravet ikke er forældet. Han mente, at forældelsesfristen ikke skulle regnes fra den første henvendelse i 2016, da han først i sommeren 2018 blev klar over, at fundamentet fortsat sank, og at der var tale om en skade, der kunne anmeldes. Han argumenterede for, at anmeldelsen i foråret 2020 var inden for den 3-årige frist og forsikringens løbetid. Subsidiært mente han, at den nuværende skade kunne være en ny sag om udskridning, uden sammenhæng med den oprindelige skade fra 1986, som den bygningssagkyndige ikke kunne se ved tilstandsrapportens udarbejdelse. Klageren ønskede dækning af omkostninger til sikring af fundamentet.

Selskabets argumenter: Tryg fastholdt, at kravet var forældet. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5 og Forældelsesloven af 2008, hvorefter et krav forældes tre år efter, at forholdet har vist sig på en sådan måde, at det må være klart for forsikringstageren, at det skal anmeldes. Selskabet mente, at dette tidspunkt var sammenfaldende med den første anmeldelse den 27. juni 2016. Da klageren først kontaktede selskabet igen den 27. maj 2020, var kravet forældet. Selskabet anførte desuden, at de ikke havde ageret på en måde, der kunne tilsidesætte forældelsen.

Tidslinje over sagens forløb

Relevante forsikringsbetingelser

Forsikringsbetingelserne definerer en dækningsberettigende skade som et fysisk forhold, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt, eller som indebærer en nærliggende risiko for skade. Det er en forudsætning for dækning, at forholdet var til stede ved overtagelsen af ejendommen og konstateres og anmeldes i forsikringstiden. Forsikringen dækker ikke forhold nævnt i tilstandsrapporten eller forhold, som sikrede havde kendskab til før overtagelsen, jf. betingelsernes pkt. 5.1 og 5.4. Desuden fremgår det af Forsikringsaftaleloven § 22, at bevisbyrden for et kravs berettigelse påhviler den, der rejser kravet.