Afslag på dækning af skader på sommerhus under ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for et sommerhus fra 1984, som klageren overtog den 13. september 2019.

Sagens baggrund

Ejendommen blev overtaget med en tilstandsrapport af 29. august 2019, som fremhævede flere bemærkninger om bygningens tilstand. Disse omfattede:

• Ydervægge (K1): Vandrette revnedannelser i gavlmuren mod vest og en ny fin revne i facademuren mod nord.
• Sålbænke (K2): Fugeslip og tidligere revne i murværket.
• Fundament/sokler (K2): Revner i fuger ved overdækninger og afskalning af pudslag på sokkel med risiko for opfugtning og frostskade.
• Gulvbelægninger (K1): Flere fine revner i fugematerialet mellem gulvklinkerne.
• Indervægge (K2): Forhøjet fugtindhold i indervægge (bl.a. værelse og stue) uden kendt årsag, samt fine revnedannelser uden konstruktiv betydning.

Klagerens påstande

Klageren anmeldte i oktober 2019, at gulvet var sunket 10-20 mm og lød hult. I januar 2024 anmeldte klageren yderligere revner i vægge og gulve samt løst puds over soklen. Klageren har anført, at gulvet er sunket yderligere (3 cm på 20 cm), knækket og hult, og at der er kommet flere revner. Klagerens byggesagkyndige har fundet fugt i næsten alle vægge og afskalning af puds, som klageren mener skyldes manglende murpap og tidligere skjulte skader. Klageren har også bemærket usædvanligt højt grundvandsspejl i foråret 2024.

Klageren ønsker, at forsikringsselskabet dækker reparation af skaderne, herunder manglende kapillarbrydende lag under gulvet, manglende murpap mellem sokkel og mur, og at huset synker.

Forsikringsselskabets argumenter

Dansk Boligforsikring A/S (DBF) har afvist dækning med henvisning til, at klageren ikke har dokumenteret, at forholdene udgjorde dækningsberettigende skader på overtagelsestidspunktet i henhold til forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1, 3.5 og 4.1. Selskabet har anført:

• Revner i vægge: De observerede revner er mindre bevægelsesrevner uden konstruktiv betydning, som ikke har udviklet sig siden 2019. De var nævnt i tilstandsrapporten og udgør ikke en skade i forsikringens forstand, men snarere almindelig vedligeholdelse af et ældre pudset sommerhus.
• Sætninger i gulv: Selskabets besigtigelseskonsulent har ikke konstateret yderligere sætning af gulvet mellem 2019 og 2024. Sætninger vurderes at være i ro og uden nærliggende risiko for udvikling. Forholdene var desuden beskrevet i tilstandsrapporten (pkt. 7.2) og sælgeroplysningerne (pkt. 6.2).
• Forældelse: DBF har gjort gældende, at kravet vedrørende gulvsætningen er forældet, da skaden blev opdaget den 12. oktober 2019, og den 3-årige forældelsesfrist i henhold til Forældelsesloven § 2 og Forældelsesloven § 3 udløb den 12. oktober 2022. Klagerens anmeldelse af 27. oktober 2019 og DBF's afvisning af 11. december 2019 understøtter dette.
• Opstigende grundfugt: Forhøjet fugtindhold i indervæggene var nævnt i tilstandsrapporten (pkt. 8.1, K2). Selskabet vurderer, at opstigende grundfugt ikke er usædvanligt for sommerhuse af samme alder og konstruktion, især ved højt grundvandsspejl, og at der ikke er konstateret følgeskader. Forholdet udgør derfor ikke en skade i forsikringens forstand.

Efter en grundig gennemgang af sagen har Ankenævnet for Forsikring besluttet, at klageren ikke får medhold i sine krav om dækning under ejerskifteforsikringen. Nævnet har vurderet de tre hovedpunkter for sig:

1. Revner og afskalninger i yder- og indervægge

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at revnerne i murværket udgør dækningsberettigende skader. Dette skyldes, at det ikke er godtgjort, at revnerne har konstruktiv betydning for ejendommen, eller at de løbende forværres væsentligt ud over, hvad der kan forventes som almindelig vedligeholdelse af ejendommen. Nævnet bemærker, at puds på murværk indebærer en latent, løbende vedligeholdelsesbyrde, og klageren har ikke godtgjort, at der foreligger et særligt omfattende vedligeholdelsesbehov som følge af en fejlkonstruktion.

2. Revner og sætninger ved gulve

Ankenævnet finder, at klageren ikke har bevist, at de anmeldte revner og sætninger ved klinkegulvene udgør en dækningsberettigende skade. Nævnet har lagt vægt på, at de beskrevne niveauforskelle, lunker, løsheder og revner ved fliserne efter nævnets vurdering ikke nedsætter ejendommens værdi og brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende ejendomme af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Revner i fuger var desuden beskrevet i tilstandsrapportens punkt 7.2. Selskabets besigtigelseskonsulent har vurderet, at gulvet ikke har sat sig yderligere i perioden mellem besigtigelserne i 2019 og 2024, og at der ikke er nærliggende risiko for fremtidige skader.

Nævnet har herefter ikke fundet anledning til at tage stilling til, om der er indtrådt forældelse, jf. den 3-årige forældelsesfrist i Forældelsesloven § 3, eller om selskabet efter klagerens anmeldelse den 29/1 2024 har foretaget en sådan ny realitetsbehandling af klagerens krav uden at gøre forældelse gældende, at klageren har fået en ny 1-årsfrist til at gå videre med sagen, jf. Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5, 1. pkt.

3. Opstigende grundfugt

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at der er dækningsberettigende fugtskader, når der henses til oplysningerne i tilstandsrapporten. Nævnet har lagt vægt på, at det er beskrevet i tilstandsrapporten med karakteren K2, at der er opfugtninger i indervægge, blandt andet i værelse og i stue. K2 betegner alvorlige skader, og beskrivelsen i tilstandsrapporten angår bygningens indervægge generelt. Det er ikke godtgjort, at den lokale opfugtning af gulvet i stuen nær væg i sig selv nedsætter bygningens værdi og brugbarhed nævneværdigt – og dermed i sig selv opfylder skadebegrebet i forsikringsbetingelsernes punkt 3.1.