Dom for grov miljøkriminalitet og dokumentfalsk i forbindelse med ulovlig deponering af industriaffald

Virksomheden MiljøRens A/S og dens direktør, T, var tiltalt for grov overtrædelse af miljølovgivningen ved ulovligt at have deponeret store mængder farligt industriaffald over en periode på 18 måneder. Affaldet skulle have været behandlet på godkendte faciliteter, men blev i stedet dækket til på virksomhedens eget areal for at spare betydelige omkostninger.

Anklagemyndigheden rejste tiltale for overtrædelse af de bestemmelser, der nu findes i Miljøbeskyttelsesloven § 110, idet deponeringen var sket med forsæt til at opnå økonomisk gevinst. Direktøren T var derudover tiltalt for dokumentfalsk, da han personligt havde underskrevet og indsendt falske bortskaffelsesattester til myndighederne, hvilket udgjorde en overtrædelse af Straffeloven § 171.

Anklagemyndighedens påstande

Anklagemyndigheden påstod, at de store besparelser – anslået til 4,5 millioner kroner – beviste, at handlingerne var motiveret af profit og skete med direkte forsæt. Det blev fremhævet, at omfanget af den miljømæssige skade var betydelig og krævede omfattende oprensning. Der blev nedlagt påstand om en skærpet fængselsstraf for direktøren og en væsentlig bøde til selskabet.

Forsvarets synspunkter

Direktøren T nægtede sig skyldig i forsætlig miljøkriminalitet og dokumentfalsk. Forsvaret hævdede, at affaldet var deponeret som følge af en fejlbehæftet logistikproces og interne kontrolsvigt. T fastholdt, at han havde underskrevet de falske attester i god tro, idet han antog, at de var udarbejdet korrekt af det administrative personale. Han påstod frifindelse, subsidiært en betinget dom, da han mente, at MiljøRens A/S alene havde udvist grov uagtsomhed.

Byretten havde tidligere fundet både selskabet og direktøren skyldige i samtlige forhold.

Landsretten stadfæstede byrettens dom og fandt både direktøren T og selskabet MiljøRens A/S skyldige i grov miljøkriminalitet og dokumentfalsk.

Landsrettens Bevisvurdering

Retten lagde vægt på de interne e-mailkorrespondancer, som utvetydigt viste, at direktøren T havde givet direkte instruktioner om den ulovlige deponering for at undgå høje bortskaffelsesgebyrer. Dette afkræftede påstanden om, at der blot var tale om uagtsomhed.

Dokumentfalsken blev tillagt skærpende betydning, da attesterne (overtrædelse af Straffeloven § 171) var et bevidst forsøg på at dække over miljøforbrydelsen (overtrædelse af Miljøbeskyttelsesloven § 110). Handlingerne blev anset for at udgøre en samlet og alvorlig kriminel adfærd.