Afgørelse om forvekslelighed mellem varemærket GOSHA og det ibrugtagne mærke GOSHA BY VERO MODA

Indsigeren fremlagde en taske fra modeshowet som bevis for ibrugtagning i klasse 18. Styrelsen og nævnet fandt dog, at denne taske snarere fungerede som en "reklame-gimmick" end som en reel handelsvare.

Vurdering af forvekslelighed og brancheglidning

Ankenævnet lagde vægt på principperne fra EU-Domstolens praksis, herunder THOMSON LIFE-sagen. Selvom "BY VERO MODA" indgår i indsigers mærke, bevarer elementet "GOSHA" en selvstændig adskillelsesevne.

"Synsmæssigt og lydligt ligner mærkerne hinanden, fordi indehavers mærke er identisk med det første og det figurligt mest fremhævede ord i indsigers mærke."

Nævnet vurderede dog, at tøj til kvinder adskiller sig væsentligt fra fodtøj, tasker og kosmetik i relation til distribution og anvendelse. Selvom der findes modehuse, der sælger alle delene, var indsigers dokumenterede brug begrænset til tøj, og den geografiske og markedsmæssige overlapning for de øvrige varer blev ikke anset for tilstrækkelig til at statuere forvekslelighed for et mærke stiftet udelukkende ved ibrugtagning.

Ankenævnet for Patenter og Varemærker stadfæstede Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse i sin helhed.

Registreringen af varemærket GOSHA forblev ophævet for "beklædningsgenstande og hovedbeklædning" i klasse 25, da disse varer blev anset for at være forvekslelige med indsigers ældre ret til GOSHA BY VERO MODA stiftet ved ibrugtagning.

Ankenævnet fandt dog ikke grundlag for at udvide ophævelsen til klasse 3 (kosmetik), klasse 18 (tasker/lædervarer) eller "fodtøj" i klasse 25. Nævnet begrundede dette med, at indsigeren ikke havde godtgjort reel brug af sit mærke for disse varegrupper før indehaverens ansøgningstidspunkt, og at der ikke var en tilstrækkelig varemæssig lighed mellem kvindetøj og de resterende varer til at skabe risiko for forveksling i varemærkeretlig forstand.

Østre Landsret har den 15. december 2025 afsagt dom i to ankesager, som blev behandlet sammen vedrørende Intersport Partner Service A/S’ (tidligere OBI Sport A/S) ordvaremærke SPORT DIRECT.

Roshen gjorde gældende, at deres mærke var tilstrækkeligt differentieret visuelt og fonetisk fra Ferreros varemærke. De argumenterede for, at Ankenævnet havde foretaget en fejlagtig vurdering af den samlede forvekslingsrisiko ved deres administrative prøvelse, og at en registrering burde finde sted.

Ferreros ugyldighedssag (V-34-11)

I sag V-34-11 anlagde Ferrero S.p.A. sag mod Dotchirne pidpriemstvo Roshen med krav om, at Roshens eksisterende eller ansøgte mærker i Danmark blev kendt ugyldige eller nægtet registrering. Dette krav byggede på, at de omstridte mærker var forvekslelige med Ferreros ældre, kendte varemærker, og dermed var i strid med Varemærkeloven § 4, stk. 1, nr. 2 om relative registreringshindringer.

Centrale argumenter

• Roshen: Fremhævede at deres produkter hovedsageligt markedsføres i Østeuropa, og at deres mærke havde opnået særpræg gennem intensiv brug. De mente, at mærket i sin helhed (farvevalg, typografi og layout) adskilte sig tilstrækkeligt fra Ferreros mærkeportefølje.
• Ferrero: Dokumenterede deres varemærkers høje kendthed i Danmark og Europa, især inden for segmentet premium-konfekture. De argumenterede for, at ligheden i varekategorien (chokolade og slik) betød, at selv mindre ligheder i mærkernes visuelle udtryk var tilstrækkelige til at skabe den afgørende forvekslingsfare i detailhandelen.
• Ankenævnet: Fastholdt sin administrative afgørelse og henviste til, at den samlede lighed i indtrykket mellem parternes mærker var for stor, især taget i betragtning den lave opmærksomhedsgrad, som typisk gælder for dagligvarer som konfekture.