Opsættende virkning nægtet i udbud af vaskemaskiner: Krav om specifikt vaskemiddel og manglende godkendelse fra udstyrsproducent

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) havde udbudt en rammeaftale om anskaffelse og servicering af vaskemaskiner, tørretumblere og tørreskabe til røgdykkerudstyr som offentligt udbud. Sagen omhandlede specifikt delaftale 1, Vaskemaskiner til vask af røgdykkerudstyr, hvor tildelingskriteriet var laveste pris.

Mieles klagepunkter

Efter tildelingen af kontrakten til Bio-Circle Surface Technology ApS indgav Miele A/S klage i standstill-perioden og nedlagde to centrale påstande:

1. Manglende opfyldelse af mindstekrav: Miele gjorde gældende, at Bio-Circles tilbud ikke opfyldte mindstekravet i kravspecifikationens krav nr. 10 om, at røgdykkerudstyret skulle være rent og uden urenheder. Miele henviste til, at krav nr. 17 krævede, at Drägers (udstyrsproducenten) vaskeanvisninger skulle følges, og at Bio-Circle ikke var godkendt af Dräger som leverandør af vaskemidler.
2. Uberettiget favorisering: Miele hævdede, at udbuddets udformning favoriserede Bio-Circle i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed. Dette skyldtes kravet i afsnit 1.4 om, at de tilbudte vaskemaskiner skulle kunne anvende et specifikt vaskemiddel, 'Alustar 200', fra firmaet Bio-Circle.

FMI's forsvar

FMI protesterede mod opsættende virkning og fastholdt, at Bio-Circles tilbud var konditionsmæssigt. FMI argumenterede, at krav nr. 17 udelukkende vedrørte adskillelse af røgdykkerudstyret og ikke vaskemidlets godkendelse. Desuden var kravet om brug af Alustar 200 et sagligt kompatibilitetskrav, da det var det vaskemiddel, Forsvaret anvendte som standard. FMI påpegede, at Bio-Circle ikke selv var producent af vaskemaskiner, og at kravet derfor ikke favoriserede dem.

Klagenævnet for Udbud behandlede klagen efter Lov om Klagenævnet for Udbud § 12, stk. 2, som regulerer betingelserne for at tillægge en klage opsættende virkning. Klagenævnet skulle vurdere, om klagen havde udsigt til at blive taget til følge (fumus boni juris).

Vurdering af mindstekrav (Påstand 1)

Klagenævnet fandt, at der på det foreløbigt foreliggende grundlag ikke var udsigt til, at påstand 1 ville blive taget til følge. Klagenævnet lagde vægt på, at krav nr. 17 i kravspecifikationen, som henviste til Drägers vaskeanvisninger, alene vedrørte anvisninger for adskillelse af røgdykkerudstyret. Der var ikke stillet krav om, at tilbudsgiveren skulle være godkendt af Dräger som leverandør af vaskemidler. Klagenævnet kunne derfor ikke konstatere, at Bio-Circles tilbud ikke levede op til mindstekravet om renhed (krav nr. 10).