Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En landsdækkende forening anmodede Silkeborg Kommune om fuld aktindsigt i alle dokumenter vedrørende et projekt for vindmøller og solceller ved Marsvinslund. Anmodningen blev fremsat i henhold til miljøoplysningsloven, offentlighedsloven og forvaltningsloven.
Silkeborg Kommune meddelte den 1. juni 2022 delvist afslag på aktindsigt. Kommunen undtog to dokumenter i deres helhed med henvisning til, at de indeholdt personlige oplysninger. Disse dokumenter var høringssvar i forbindelse med en forudgående offentlig høring om en lokalplan for projektet. Foreningen klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.
Under sagens behandling oplyste Silkeborg Kommune, at de ved en fejl havde undtaget de to dokumenter fuldstændigt. Kommunen udleverede efterfølgende dokumenterne, men med enkelte tekstpassager undtaget, da disse indeholdt følsomme personoplysninger.
Klageren mente desuden, at aktindsigten var mangelfuld, og efterspurgte specifikt et mødereferat fra den 17. januar 2020. Kommunen oplyste, at alle relevante dokumenter var udleveret, og at der ikke eksisterede et notat fra det pågældende møde.
Planklagenævnet gav ikke medhold i klagen, og Silkeborg Kommunes afgørelse om delvist afslag på aktindsigt gælder derfor fortsat.
Nævnet fastslog sin kompetence til at behandle sagen, jf. Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6, da anmodningen om aktindsigt vedrører en sag om en lokalplan, som hører under Planlovens § 58. Da projektet omhandler vindmøller og solceller, blev det vurderet, at de ønskede oplysninger i vidt omfang er miljøoplysninger som defineret i Miljøoplysningslovens § 3. Derfor skulle anmodningen behandles efter reglerne i den tidligere gældende offentlighedslov fra 1985.
Planklagenævnet fandt, at de undtagne oplysninger omhandlede enkeltpersoners private forhold af en så følsom karakter, at de var korrekt undtaget fra aktindsigt i henhold til den tidligere gældende offentlighedslovs § 12, stk. 1, nr. 1. Selvom kommunen ikke havde foretaget den konkrete afvejning, som Miljøoplysningslovens § 2, stk. 3 kræver, vurderede nævnet med henvisning til en tidligere afgørelse, at dette ikke gjorde afgørelsen ugyldig.
Med hensyn til klagerens påstand om manglende dokumenter, herunder et specifikt mødereferat, lagde Planklagenævnet kommunens oplysning om, at alle eksisterende dokumenter var udleveret, til grund. Retten til aktindsigt efter Miljøoplysningslovens § 2, stk. 1 omfatter kun eksisterende materiale, og en myndighed er ikke forpligtet til at udarbejde dokumenter, der ikke allerede findes.
Klagepunktet vedrørende kommunens overholdelse af journaliseringspligten blev afvist, da Planklagenævnet ikke har kompetence til at behandle isolerede sagsbehandlingsspørgsmål. Dette er en tilsynsopgave for Ankestyrelsen, jf. Kommunestyrelseslovens § 48 a.
DatatilsynetDatatilsynet har truffet afgørelse i to sager om Udviklings- og Forenklingsstyrelsens afvisning af at oplyse navnet på en utilsigtet modtager. Sagerne har givet Datatilsynet anledning til at tage stilling til det principielle spørgsmål om, hvorvidt utilsigtede modtagere er omfattet af retten til indsigt.
Datatilsynet
Sagen omhandler en klage over Ikast-Brande Kommunes delvise afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende vindmølleprojektet Blåhøj Øst. Klageren, der er nabo til det planlagte vindmølleprojekt, anmodede om fuld aktindsigt i samtlige sagsdokumenter, idet klageren mente ikke at have modtaget alt relevant materiale i 2021, på trods af en tidligere fuld aktindsigt i 2020. Kommunen identificerede sagen som vedrørende kommuneplantillæg nr. 42 og lokalplan nr. 314 for vindmølleprojektet og gav delvis aktindsigt, idet visse dokumenter blev undtaget eller ekstraheret på grund af følsomme personoplysninger. Kommunen vurderede desuden, at klageren ikke havde partsstatus i sagen.
Planklagenævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder vedtagelse af lokalplaner og kommuneplantillæg. Nævnet fastslog, at det var kompetent til at behandle klagen, uanset hvilket regelsæt aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter, da sagen vedrørte forslag til lokalplan og kommuneplantillæg.
Klinik kunne lovligt begrænse mors ret til aktindsigt i 17-årig journal, da datter ikke ønskede, at mor fik journal. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingen af datters udmelding og modenhed. Datters fortrolighed vejede tungere end mors interesse i aktindsigt.
EU-Domstolens dom fra 2023 har medført en ny praksis for indsigt i logfiler, hvilket her afklares i en sag om adgang til CPR-registrets sikkerhedslog.
Spørgsmålet om, hvorvidt aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Forvaltningsloven § 9, stk. 1 (partsaktindsigt) eller Offentlighedsloven § 7, stk. 1 (aktindsigt til offentligheden), afhang af klagerens partsstatus. Planklagenævnet vurderede, at klageren ikke var part i sagen om vindmølleprojektet. Dette blev begrundet med, at klagerens bolig lå ca. 670 meter fra lokalplanområdet, og de tre vindmøller ville blive opstillet mellem ca. 750 meter og 1,2 kilometer fra boligen. Desuden overholdt vindmøllerne grænseværdierne for støj, hvilket betød en miljø- og sundhedsmæssig acceptabel støjbelastning. Partsstatus kræver en væsentlig og individuel interesse, der er værnet af de relevante bestemmelser, og naboskab alene er ikke tilstrækkeligt, medmindre der er konkrete og væsentlige gener.
Da klageren ikke havde partsstatus, skulle anmodningen behandles efter Offentlighedsloven eller Miljøoplysningsloven, hvis der var tale om miljøoplysninger. Planklagenævnet fastslog, at sagens dokumenter var omfattet af begrebet ”miljøoplysninger” i henhold til Miljøoplysningsloven § 3, som definerer miljøoplysninger bredt til at omfatte alle oplysninger, der kan påvirke miljøelementer, herunder planer. Nævnet fandt derfor, at kommunen korrekt havde behandlet anmodningen efter Miljøoplysningsloven, jf. den tidligere Offentlighedsloven.
Efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 gives aktindsigt under de betingelser og undtagelser, der følger af Offentlighedsloven. Interne arbejdsdokumenter er som udgangspunkt undtaget efter Offentlighedsloven § 7, men oplysninger om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning skal ekstraheres efter Offentlighedsloven § 11, stk. 1. Oplysninger om enkeltpersoners private forhold er undtaget efter Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 1, og der er pligt til at ekstrahere det øvrige indhold efter Offentlighedsloven § 12, stk. 2. For miljøoplysninger skal der desuden foretages en konkret afvejning af offentlighedens interesse i udlevering over for interessen i at afslå udlevering, og undtagelsesbestemmelser skal anvendes restriktivt, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3.
Kommunen havde undtaget eller delvist undtaget følgende dokumenter:
Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde begrundet undtagelsen af dokumenter tilstrækkeligt og ikke havde foretaget en vurdering efter reglerne om ekstraheringspligt. For de to første høringssvar (3419850#0 og 3643381#0) fandt nævnet ikke en væsentlig retlig mangel, da de undtagne oplysninger var af privat karakter og ikke kunne udleveres. For de øvrige fire dokumenter (3640864#0, 3648963#0, 3568585#0 og 3616519#0) fandt nævnet, at der var passager, som ikke var private eller interne vurderinger, og som derfor kunne overvejes udleveret efter ekstraheringspligten eller miljøoplysningslovens regler. Kommunens manglende vurdering heraf udgjorde en væsentlig retlig mangel.
Sagen omhandler en klage over Sønderborg Kommunes afslag på aktindsigt i sager vedrørende et drivhus og en overdækket te...
Læs mereSagen omhandler en klage over Randers Kommunes afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende en sag om udstykning af t...
Læs mere