Landsretten fandt ikke hjemmel til kommunalt påbud om fjernelse af asbest efter brand

Da parterne var enige om, at der ikke var hjemmel til at udstede påbud efter jordforureningsloven i en situation med brand, som ikke skyldtes grundejerens fejl, konkluderede landsretten, at kommunen ikke havde haft hjemmel til at udstede denne del af påbuddet.

De befæstede arealer

For så vidt angår de øvrige dele af påbuddet (rensning af stenbelægning, tage mv.), skulle spørgsmålet afgøres efter Miljøbeskyttelsesloven § 43 og § 46.

Landsretten fandt, at ordlyden og forarbejderne til loven som udgangspunkt indebærer, at den til enhver tid værende grundejer er ansvarlig for affald på sin ejendom. Retten anførte dog, at lovgivningsmagten har tilsigtet et strengt, men ikke et i alle tilfælde ubetinget, grundejeransvar.

Under sagens konkrete omstændigheder lagde landsretten vægt på:

• At forureningen skyldtes en brand, som grundejeren ikke var ansvarlig for.
• At grundejeren ikke havde handlet uforsvarligt.
• At grundejeren frivilligt havde fjernet en del af materialet umiddelbart efter branden.
• De betydelige omkostninger forbundet med at efterleve påbuddet.

På denne baggrund konkluderede landsretten, at der ikke var "tilstrækkelig sikker hjemmel" i loven til at udstede påbuddet vedrørende de befæstede arealer.

Hele Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse blev dermed opretholdt. Hver part skulle bære egne sagsomkostninger.

Ændring i kommunens vurdering

Den 9. juli 2014 tilbagekaldte Middelfart Kommune undersøgelsespåbuddet. Dette skete med henvisning til, at det under en retssag var kommet frem, at grundejeren ikke kunne anses som erhvervsdrivende i den periode, hvor forureningen blev observeret. Kommunen foretog herefter en fornyet vurdering af sagen.

Kommunens afgørelse og klage

Den 27. januar 2015 traf Middelfart Kommune afgørelse om, at der ikke var grundlag for at meddele grundejeren et påbud. Region Syddanmark påklagede denne afgørelse den 20. februar 2015. Som reaktion på klagen traf Middelfart Kommune den 11. marts 2015 en ny afgørelse, som var den påklagede afgørelse. I denne afgørelse fastholdt kommunen, at der ikke ville blive givet et påbud, jf. Jordforureningsloven § 41, stk. 1, da det blev vurderet, at grundejeren ikke inden for overskuelig tid ville have økonomiske midler til at opfylde et påbud. Grundejerens gæld blev oplyst til ca. 1,2 millioner kr. ifølge tingbogsoplysninger. Kommunen anså herefter sagen for afsluttet og forureningen overgået til Region Syddanmark som kortlægningsmyndighed.

Region Syddanmark klagede den 17. marts 2015 til Natur- og Miljøklagenævnet (senere overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet) med den begrundelse, at kommunens vurdering af grundejerens manglende økonomi ikke var en gyldig begrundelse for ikke at meddele påbud.