Varetægtsfængsling in absentia opretholdt: Vurdering af unddragelsesrisiko, efterforskning og proportionalitet i udleveringssag fra Marokko

Sagen vedrører spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling in absentia af S, der var sigtet for overtrædelse af Straffeloven § 299 b (særligt skærpende ophavsretskrænkelser) i forbindelse med driften af fildelingstjenesten X2.

S blev varetægtsfængslet in absentia i august 2019 og anholdt i Marokko i oktober 2020. Han samtykkede frivilligt til udlevering. I december 2020 og marts 2021 opretholdt Østre Landsret varetægtsfængslingen, hvilket udløste kæremål til Højesteret om, hvorvidt betingelserne for fængsling fortsat var opfyldt, og om proportionalitetskravet var overholdt.

S's Anbringender

S påstod løsladelse og argumenterede for, at fængslingsgrundlaget ikke længere var til stede. Han havde udvist positiv samarbejdsvilje, og hans alvorlige helbredstilstand (efter hjerneblødninger) krævede, at han hurtigst muligt kom til Danmark for behandling. Han gjorde gældende:

• Der var ingen unddragelsesrisiko (Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 1), da han ønskede at rejse frivilligt hjem og samarbejde.
• Der var ingen påvirkningsrisiko (Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3), da efterforskningen mod andre brugere var standset, og politiet havde forsinket ransagningsskridt.
• Fortsat fængsling stod i misforhold til proportionalitetskravet (Retsplejeloven § 762, stk. 3) grundet hans kritiske helbred og den lange forventede udleveringsproces i Marokko (6-18 måneder).

Anklagemyndighedens Anbringender

Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af fængslingen og fremhævede, at betingelserne var opfyldt:

• Unddragelsesrisiko: S havde haft fast bopæl i Marokko i flere år, udrejste oprindeligt pga. skattegæld og havde undladt at rejse hjem, selv efter han vidste, han var efterlyst. En fængselsstraf på mindst 1 år motiverede fortsat flugtrisiko.
• Påvirkningsrisiko: Efterforskningen var ikke afsluttet, da afhøring af S og andre medgerningsmænd udestod, og ransagning af S’s bopæl i Marokko fortsat afventede bistand.
• Proportionalitet: Frihedsberøvelsen (på henholdsvis 3 og 5 måneder) var kort i forhold til den forventede straf. De danske myndigheder fulgte S's helbred nøje og sikrede, at han modtog nødvendig behandling i fængslet. Den lange sagsbehandlingstid i udlandet kunne ikke uden videre bebrejdes de danske myndigheder.