Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede en tvist mellem lejer og udlejer vedrørende opkrævning af aconto vandbidrag. Det fremgik af lejeaftalen, at lejeren i en årrække havde betalt et fast aconto beløb på kr. 125 pr. måned for vand. Imidlertid dokumenterede lejeren, at denne i samme periode selv havde betalt for sit faktiske vandforbrug direkte til vandværket. Tvisten faldt ind under Huslejenævnets kompetence i medfør af Lejelovens kapitel 7, der omhandler huslejens størrelse og regulering.
Udlejeren fremlagde ingen dokumentation for, at det opkrævede aconto bidrag skulle have ændret karakter og i stedet være blevet aftalt som en formel lejeforhøjelse. Nævnet skulle derfor vurdere, om den dobbelte betaling var berettiget.
Nævnet bemærkede, at lejeren igennem en længere periode havde udvist passivitet ved at betale det fejlagtigt opkrævede bidrag. Huslejenævnet måtte afgøre, om denne passivitet i sig selv eliminerede eller begrænsede lejerens krav på tilbagebetaling af de uberettiget opkrævede beløb.
Huslejenævnet gav lejeren medhold i kravet om tilbagebetaling af de fejlagtigt opkrævede aconto vandbidrag. Nævnet fandt, at udlejer ikke havde dokumenteret grundlaget for opkrævningen, og at den udviste passivitet fra lejers side ikke medførte, at tilbagebetalingskravet bortfaldt.
Selvom kravet i princippet var gyldigt, begrænsede Huslejenævnet tilbagebetalingens omfang i henhold til forældelsesreglerne:
Udlejer blev pålagt at tilbagebetale kr. 125 pr. måned i 36 måneder, hvilket resulterede i et samlet tilbagebetalingsbeløb på kr. 4.500 til lejeren.
Oversigt over otte nye afgørelser fra 2025 vedrørende tvister om el og fjernvarme, herunder sager om merforbrug, ubebyggede grunde og fortrydelsesret.
Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende opkrævning af aconto vand og eventuelle tillægsopkrævn...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en lejer, repræsenteret af Lejernes LO Hovedstaden, og udlejer, Københavns Kommune, vedr...
Læs mere