Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Sted
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
En borger klagede over Furesø Kommunes afslag på at etablere et parkeringsforbud ud for borgerens ejendom på Markstien, en privat fællesvej i landzone. Borgeren oplevede, at andre parkerede på vedkommendes grund og blokerede adgangen. Kommunen afslog ansøgningen med henvisning til, at arealet var udlagt som vej, og at håndhævelse af ulovlig parkering var en politiopgave.
Vejdirektoratet fastslog, at Markstien er en privat fællesvej i landzone, som administreres af kommunen i henhold til Lov om private fællesveje § 4. Direktoratet fandt dog, at privatvejsloven ikke giver kommunen som vejmyndighed hjemmel til at træffe afgørelse om færdselsregulerende foranstaltninger som parkeringsforbud på private fællesveje i landzone.
Sagen skulle i stedet afgøres efter færdselslovens regler. De generelle regler for standsning og parkering findes i Færdselslovens §§ 28 og 29. Hvis der ønskes etableret et specifikt parkeringsforbud med autoriseret skiltning, er det politiet, der har kompetencen til at give tilladelse. Dette fremgår af Færdselslovens § 97, stk. 2, som bestemmer, at autoriseret afmærkning på private fællesveje i landzone kræver politiets godkendelse.
Vejdirektoratet ophævede kommunens afgørelse, da kommunen manglede kompetence til at behandle sagen. Kommunen burde have videresendt borgerens ansøgning til politiet. Borgeren blev vejledt til selv at ansøge politiet om tilladelse til at opsætte skilte med parkeringsforbud.
Vejdirektoratet ophæver Furesø Kommunes afgørelse af 10. marts 2021. Begrundelsen er, at kommunen ikke havde den fornødne lovhjemmel til at træffe afgørelse om etablering af et standsnings- eller parkeringsforbud på den pågældende private fællesvej i landzone. Kompetencen til at godkende opsætning af autoriseret afmærkning med et sådant forbud tilkommer politiet, jf. Færdselslovens § 97, stk. 2. Kommunen burde have videresendt ansøgningen til politiet. Klageren blev henvist til at rette henvendelse til politiet med sin ansøgning.

By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.

Lovforslaget introducerer en række ændringer i færdselsloven og lov om private fællesveje med det formål at forbedre trafiksikkerheden, smidiggøre trafikafviklingen og give nye muligheder for kommunale serviceordninger. Ændringerne omfatter bl.a. nye parkeringsregler, udvidede beføjelser til vejmyndigheder ved akutte hændelser og nye muligheder for hastighedsregulering og vintervedligeholdelse.
En ejendomsejer er blevet dømt for at opsætte ulovlige skræmmeskilte og kæder, der hindrede offentlighedens adgang til klitområder og et fyrtårn.
Det er vildledning af forbrugerne, når parkeringsselskabet Q-Park ikke skilter tydeligt med vilkårene for at parkere på et privat parkeringsareal. Det vurderer Forbrugerombudsmanden, som nu indskærper reglerne om vildledende markedsføring overfor Q-Park.
Lovforslaget indfører et generelt forbud mod standsning og parkering i skillerabatter. En skillerabat defineres som et areal, der adskiller to færdselsarealer, f.eks. mellem en kørebane og en cykelsti.
| Område | Regel for skillerabat | Undtagelse |
|---|---|---|
| Inden for tættere bebygget område | Generelt forbud mod standsning og parkering. | Ingen. |
| Uden for tættere bebygget område | Generelt forbud mod standsning og parkering. | Køretøjer op til 3.500 kg må standse/parkere med en del af køretøjet på skillerabatten. |
Der indføres hjemmel til at fastsætte en lavere lokal hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, når området egner sig særligt til det. Dette muliggør etablering af hastighedszoner med skiltning (E 68,4 Zonetavle).
Vejmyndigheden (Vejdirektoratet) eller vej-/broejeren får udvidet bemyndigelse til at regulere færdslen ved pludseligt opståede hændelser på motorveje og motortrafikveje, som er til fare for færdslen.
Lovforslaget giver Vejdirektoratet, A/S Storebælt og A/S Øresund en udvidet adgang til at fjerne køretøjer.
Der indføres en ny bestemmelse (§ 83 a), som giver kommuner mulighed for at indgå frivillige aftaler med grundejere om at varetage vintervedligeholdelse (snerydning, glatførebekæmpelse) og renholdelse af private fællesveje.
Loven træder i kraft den 1. maj 2022. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Sagen omhandler gyldigheden af Københavns Kommunes afgørelse fra 2007 om etablering af et tidsbegrænset standsningsforbu...
Læs mereLovforslaget har til formål at modernisere og skabe klare rammer for håndteringen af nye udlejningskoncepter for køretøj...
Læs mere