Fortolkning af direktiv 93/13: National rets mulighed for at erstatte et urimeligt vilkår om førtidig ophævelse i realkreditlån for at beskytte forbrugeren

Dette præjudicielle spørgsmål vedrører fortolkningen af Rådets direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, særligt i relation til spanske realkreditlånsaftaler. Sagerne (C-70/17 og C-179/17) blev forelagt af spanske domstole (Tribunal Supremo og Juzgado de Primera Instancia no 1 de Barcelona), som behandlede tvister mellem bankerne (Abanca Corporación Bancaria SA og Bankia SA) og forbrugerne (García Salamanca Santos, Lau Mendoza og Rodríguez Ramírez).

De centrale tvister omhandlede vilkår i realkreditlånsaftaler, der tillod bankerne at kræve øjeblikkelig tilbagebetaling af hele lånebeløbet ved manglende betaling af blot én enkelt månedlig ydelse. De spanske domstole fastslog, at dette vilkår var urimeligt i henhold til direktiv 93/13, da det skabte en betydelig skævhed i parternes rettigheder til skade for forbrugeren.

Hovedspørgsmål til Domstolen

De forelæggende retter ønskede primært at få afklaret, om direktiv 93/13 tillader en national ret:

• At erklære et vilkår delvist urimeligt, således at den urimelige del fjernes, men vilkåret i øvrigt opretholdes.
• At erstatte det ugyldige urimelige vilkår med en deklaratorisk bestemmelse i national ret (LEC artikel 693, stk. 2, i dens nye affattelse, som kræver misligholdelse af mindst tre ydelser) for at undgå at annullere hele låneaftalen, især hvis en hel annullation ville være til skade for forbrugeren.

Domstolen (Store Afdeling) fastslog, at direktiv 93/13/EØF har til formål at skabe en afskrækkende virkning mod erhvervsdrivende, der anvender urimelige vilkår, og at denne virkning ikke må undergraves af nationale domstole, der ændrer eller delvist opretholder urimelige vilkår.

Forbud mod delvis opretholdelse og ændring

Domstolen afviste muligheden for, at den nationale ret delvist kan opretholde et urimeligt vilkår om førtidig ophævelse ved blot at fjerne de elementer, der gør det urimeligt. Hvis fjernelse af disse elementer ville være ensbetydende med at ændre vilkårets indhold og væsentlige karakter, er det i strid med direktivets formål:

Hvis det stod en national retsinstans frit for at ændre indholdet af urimelige vilkår i en sådan aftale, ville en sådan adgang således kunne skade gennemførelsen af det langsigtede mål, der er nævnt i artikel 7 i direktiv 93/13.

Undtagelse: Erstatning for at beskytte forbrugeren

Domstolen bekræftede dog, at den nationale ret kan afhjælpe ugyldigheden af et urimeligt vilkår ved at erstatte det med den nye affattelse af den lovbestemmelse (LEC artikel 693, stk. 2), som vilkåret var inspireret af, forudsat at to kumulative betingelser er opfyldt: